Anmeldelse af 
David Trads

Ny bog om borgerkrig i USA er en overbevisende, men pessimistisk forklaring på landets splittelse

”Civil War By Other Means” er en stærk fortælling om, hvorfor USA’s splittelse, der kulminerede med stormløbet på Kongressen, kan spores helt tilbage til hvid overmagt under borgerkrigen.

Stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 flød over af de symboler, som sydstaterne brugte under den oprindelige borgerkrig, skriver David Trads i sin anmeldelse af ny bog om USA's splittelse.
Stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 flød over af de symboler, som sydstaterne brugte under den oprindelige borgerkrig, skriver David Trads i sin anmeldelse af ny bog om USA's splittelse. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
David Trads
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Civil War by Other Means: America's Long and Unfinished Fight for Democracy
Jeremi Suri
Forlaget Public Affairs

 

Der er to grundfortællinger om Amerika, som enhver skoleelev i den store nation får fortalt igen og igen:

For det første at landet blev født, da modige oprørere med Uafhængighedserklæringen i 1776 rev sig fri af de britiske undertrykkere. For det andet at det unge land undgik at blive splittet i to, da borgerkrigen førte til, at de stater, der ville løsrive sig, tabte i 1865.

Borgerkrigen, som reelt handlede om, at sydstaterne ville opretholde slaveriet, mens nordstaterne ville ophæve det, sluttede, da general Robert E. Lee i april, 1865, formelt accepterede nederlag til general Ulysses S. Grant. Fra da af, lyder det, heledes landet.

Men … var det nu virkelig, hvad det skete?

Sydstaterne vandt ideologisk sejr under borgerkrigen

I en ny, fremragende bog ’Civil War By Other Means’ udruller Jeremi Suri, historieprofessor ved University of Texas i Austin, en overbevisende argumentation for en helt anden historisk virkelighed – en beretning, som provokerer mange amerikanere.

Suris bog er et stærkt, overbevisende forsøg på at forklare hvorfor Amerika, godt 160 år efter borgerkrigen, stadig er i splid med sig selv

David Trads

Borgerkrigen, forklarer Suri, sluttede slet ikke i 1865. Tværtimod fortsatte den i de efterfølgende par årtier – ikke med militære kampe på slagmarken, men en accept fra den vindende side af, at den tabende side kunne fortsætte dens racistiske dominans over sorte. De fik lov til det, man med en eufemisme for fortsat racisme kaldte ”retten til Sydens måde at leve på”.

Og … endnu mere kontroversielt, ifølge forfatteren, så kan man af præcis den årsag sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var nord, der vandt, og syd, som tabte. Militært vandt nord, men ideologisk var det syd, der sejrede, fordi de reelt aldrig ændrede sig. Syd fortsatte en dyrkelse af det hvide overherredømme – både konkret og abstrakt.

”De, der tabte krigen, ønskede at slå tilbage. De var desperate. De ledte efter en sag – og denne sag var og er et oprør af hvide mennesker, som beskytter sig selv,” skriver Suri om dem, der stod tilbage i 1865, og om dem, som fortsat i dag er imod lige rettigheder.

Slavetiden spøgte til stormløbet på Kongressen

Suri, som ud over at være historiker også er en hyppigt brugt iagttager af aktuel politik i amerikanske medier, trækker i bogens allerførste to sætninger sin pointe helt frem til nutiden med ildevarslende ord:

”Bekymringen for en by borgerkrig i Amerika er malplaceret, fordi borgerkrigen aldrig er endegyldigt afsluttet. Dens simrende gløder er brudt ud i flammer i forskellige æraer, inklusive vores egen.”

Han beskriver, hvordan det stormløb på Kongressen, hvor en rasende kult, opildnet af daværende præsident Donald Trump, 6. januar 2021 søgte at kuppe demokratiet, flød over af de symboler, som sydstaterne brugte under den oprindelige borgerkrig:

Sydstatsflaget med dets blå kryds på rød baggrund erstattede USA's flag, da kupmagerne overtog kontrollen med Kongressen. Kampråbet ”Hæng Mike Pence”, altså Trumps vicepræsident, blev bakket op af en galge med et reb – et rædsomt ikon fra slavetiden.

Racisme-tråde fra KKK til Trump-vælgermøder

Efter borgerkrigens afslutning blev sydstatsflaget endnu mere populært. Symbol på modstand mod de rettigheder til sorte, som syden følte, at nord påtvang dem. Politikere brugte flagets ikonografi til at advokere for hvidt overherredømme uden at sige ordene.

Kampen for det amerikanske demokrati er fortsat i gang

David Trads

”Sydstaternes flag er megafonen for den racistiske bølle … Det er reklamesøjle for inhumane modbydeligheder … Ikke særligt anderledes end det nazistiske svastika eller den løftede arms fascistiske salut,” fastslår Suri.

Han remser op, hvordan flaget lige siden borgerkrigens formelle afslutning er det banner, der samler USA’s racister – fra nedslagtninger af frigivne slaver over Ku Klux Klans lynchninger af sorte og helt frem til i dag til Trumps vælgermøder.

”Vi kan kun forstå, hvad der skete den 6. januar, 2021, og fjerne dets årsager, hvis vi begynder med at forstå historien – og med den lange skygge fra borgerkrigen, som stadig ikke er afsluttet,” fastslår forfatteren.

Suris bog er præcist det – et stærkt, overbevisende forsøg på at forklare, hvorfor Amerika fortsat i dag, godt 160 år efter det sidste slag blev udkæmpet i borgerkrigen, er i splid med sig selv om et afgørende spørgsmål:

Skal Amerikas Forende Stater virkelig være ’forenede’ mellem forskellige racer, etniciteter, religioner og kulturer?

Eller skal den nation, der blev skabt af privilegerede, hvide landbesiddere, i reglen slaveejere, blive ved med at være ’Amerikas Uforenede Stater’, hvor hvide er vigtigst?

Suris svar er overvejende pessimistisk i en bog, som er både stærkt fortalt og rig på historiske detaljer. Kampen for det amerikanske demokrati er fortsat i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)