Ny EU-klimaboss forventer at forhøje klimamålet

HØRING: Den nominerede klimakommissær Frans Timmermans bliver ”ekstremt overrasket”, hvis EU-Kommissionens reduktionsmål for 2030 ikke ender med at blive hævet til 55 procent. Han vil dog intet love endnu.

BRUXELLES: Det er meget overraskende, hvis den nye EU-Kommission ikke fastsætter et mål om en CO2-reduktion på 55 procent i 2030.

Sådan sagde den hollandske EU-kommissær, Frans Timmermans, der er udpeget til at stå i spidsen for det grønne område i den nye EU-Kommission, da han tirsdag aften stod skoleret for en fyldt sal i Europa-Parlamentet.

Han ville dog ikke afgive nogen former for løfter endnu.

”Argumenterne for det vil være mere overbevisende, hvis vi kan understøtte dem med forskningsbaseret fakta. Så det er de informationer, vi er i færd med at indsamle lige nu,” sagde han og tilføjede:

”Jeg vil personligt blive ekstremt overrasket, hvis den information ville lede til andre konklusioner, end at vi skal have en 55 procents reduktion i 2030.”

Det officielle mål er i dag, at EU-landene skal reducere udslippet af drivhusgasser med 45 procent i 2030.

Opfordring fra parlamentarikere og medlemslande
Efter næsten tre timer i europaparlamentarikernes krydsild tyder meget på, at EU’s nye grønne førstemand de næste fem år hedder Frans Timmermans.

Både den konservative, socialdemokratiske og grønne gruppe i Parlamentet har allerede erklæret, at de bakker op om ham. Den endelige afgørelse falder dog først onsdag formiddag.

Som ny ledende næstformand for den europæiske grønne aftale og som ny klimakommissær vil Frans Timmermans straks tage hul på arbejdet med at hæve klimaambitionerne.

Ønsket fra indtil flere af parlamentarikerne var klart. Den barre skal løftes med hele ti procentpoint. Og de står ikke alene med det krav.

Tirsdag har otte medlemslandes ministre – heriblandt Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) – sendt et brev til Frans Timmermans med en opfordring til at hæve reduktionsmålet til 55 procent.

Der er behov for en analyse
Men på trods af de ivrige forsøg fra parlamentarikerne og de otte ministre vil Timmermans på nuværende tidspunkt ikke love andet, end at målet skal hæves til mindst 50 procent.

”Alle analyserne findes allerede nu, og de fortæller dig, at 50 procent svarer til den nuværende indsats. Dermed kan du allerede nu sige her i salen, at det bliver et krav på 55 procent, du har med i din klimalov næste år. Kan vi ikke bare fastslå det, så vi får klarhed?” spurgte Bas Eickhout, der er medlem af Europa-Parlamentet for den grønne gruppe.

”Før du går fra 45 til 50 til 55, vil især det stykke fra 50 til 55 kræve nogle virkelig hårde ekstra tiltag. Du kan ikke bebrejde Kommissionen for at ville analysere det,” lød svaret fra kommissærkandidaten.

Et løfte kom der dog fra Frans Timmermans, og det var, at den analyse vil være færdig inden klimatopmødet i Glasgow i 2020:

”Hvis vi virkelig vil gøre indtryk og være de førende på verdensplan, er vi nødt til at have vores mål på plads inden COP’en i Glasgow.”

Ser mulighed for større EU-budget
Selvom Frans Timmermans ikke kan garantere, at han vil følge de otte medlemslandes opfordring, ser han muligheder i deres ambitioner for den europæiske klimapolitik.

Ifølge ham viser det nemlig, at der er en vilje til at gøre noget i lande som Holland og Danmark, der ellers er meget påpasselige med at bruge mere på EU-budgettet.

”Jeg tror, at vi har en mulighed i at fremlægge et forslag i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, hvor vi siger: Det er muligvis en smule mere end den ene procent, I vil bruge. Men med de ekstra penge kan vi bidrage til en meget hurtigere omstilling til en bæredygtig økonomi,” sagde han.

Danmark har flere gange afvist at give mere til budgettet. I et interview med Altinget peger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), i stedet på, at der skal findes ekstra midler til det grønne område ved at skære på andre store poster som landbrugsstøtten og samhørighedsfonden.

Udformningen af ny klimalov
2030-målsætningen er dog langtfra hollænderens eneste opgave. I løbet af sine første 100 dage i rollen skal Frans Timmermans præsentere en klimalov, der stadfæster EU’s ambition om klimaneutralitet i 2050.

Hvad indholdet af sådan en bliver, ville han ikke gå i detaljer med endnu. Han har nemlig først brug for lidt tid til at undersøge, hvad og hvor meget man kan putte i en klimalov.

”På den ene side vil man ikke have, at det bliver en tom skal, der blot kræver 2050-neutralitet og ikke andet. Men på den anden side er det også et spørgsmål om, hvor stort manøvrerum man vil give medlemslandene, så de ud fra deres egne nationale planer kan vælge det rette miks til at nå målet.”

Frans Timmermans fortæller dog, at det er ambitionen, at loven ikke blot skal fastsætte, hvor EU skal være i 2050, men også, hvilke skridt der skal tages for at nå dertil.

Se hele høringen her.

Forrige artikel Tidligere finansminister bliver formand for By & Havn Tidligere finansminister bliver formand for By & Havn Næste artikel Merete Riisager får bestyrelsespost Merete Riisager får bestyrelsespost