Ny EU-Kommission, men mægtigere Parlament

488 stemte for, 137 imod og 72 afstod fra at stemme, da José Barossos nye EU-Kommission tirsdag blev vedtaget i EU-Parlamentet. Stemmeandelen er et udtryk for, at de tre store grupper i Parlamentet - de kristelige konservative, socialdemokraterne og de liberale - helt som ventet stemte for den nye kommission.

Dermed afsluttede et langt forløb om den nye kommission, der oprindeligt var sat til at være afsluttet den 1. november. Dette fik den tjekkiske modstand mod Lissabon-traktaten i første omgang udsat. Og senere blev forløbet yderligere udsat, da Bulgariens første kommissær-kandidat, Rumiana Jeleva, mødte så stor modstand, at hun trak sig og skulle erstattes af en anden.

Parlamentets magt
Gennem forløbet med høringerne af de nye kommissærer, har der, både i dansk og international presse, været skrevet om EU-Parlamentets magt overfor de håbefulde kommissær-kandidater. Dette selvom der ikke er noget nyt i denne procedure. Faktisk er situationen velkendt og ligner det, som er set, siden EU-Parlamentet indførte høringer i 1994.

Dengang var danske Ritt Bjerregaard faktisk en af de første, som måtte mærke EU-Parlamentets magt. Hun blev samme år fulgt af finske Erkki Liikanen og svenske Anita Gradin, der også mødte kritik fra Parlamentet, dog blev ingen af dem skiftet ud.

Men EU-Parlamentet har fået større magt. Da Lissabon-traktaten trådte i kraft 1. januar i år, fik medlemmerne i EU-Parlamentet større indflydelse end tidligere:

Fremover kan ingen EU-love vedtages uden at være godkendt af Parlamentet. Og samtidig skal hele EU's budget ligeledes godkendes af EU-parlamentarikerne.

Fra Mickey Mouse til..?
Men det stopper ikke ved det. Samarbejdet mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet reguleres af en rammeaftale, som ajourføres hvert femte år. Den sidste aftale er fra 2005, og en ny er derfor på vej. Den endelige nye aftale ventes vedtaget i løbet af de kommende måneder, men allerede nu står det klart, at Parlamentet vil få betydelig indflydelse.

I forlængelse af Lissabon-traktatens formål er et tema, at EU-Parlamentet som udgangspunkt skal informeres og inddrages i alle EU-Kommissionens aktiviteter. Dette vil i praksis betyde, at Parlamentet får adgang til Kommissionens møder og internationale forhandlinger samt dokumentation for kommissærernes konsultationer med eksperter og en spørgetime med kommissærerne.

Det forventes endvidere, at EU-Parlamentet får større indflydelse på forhandlinger om internationale aftaler, om udnævnelser til EU-poster og en mulighed for at presse EU-Kommissionen til at fremsætte lovforslag.

EU-Parlamentet blev engang af Margaret Thatcher kaldt Mickey Mouse-parlamentet, og Ritt Bjerregaard kom engang til at antyde det samme. Den seneste udvikling har dog fået flere iagttagere til at foreslå, at EU-Parlamentet nærmer den samme styrke, som den amerikanske kongres har i USA.

I første omgang kan lovgivningsarbejdet igen fortsætte i EU efter en pause på flere måneder, mens en ny kommission skulle findes. Onsdag holdt de nye kommissærer deres første formelle møde i Bruxelles.