Dea Forchhammer
Carsten Toft Boesen
Mette FrederiksenNy fungerende formand på RUC: ”Vi tabte kontrollen med optaget af udenlandske studerende”

Den har været nogle stormfulde uger på Roskilde Universitet efter, at universitets optag af udenlandske studerende fra især Bangladesh er blevet kritiseret af blandt andet statsminister Mette Frederiksen.
Sagen nåede sin foreløbige kulmination i går aftes, da Carsten Toft Boesen valgte at trække sig som bestyrelsesformand.
Bestyrelsen på Roskilde Universitet har nu konstitueret sig på ny og valgt direktør for Ungdomsøen, Dea Forchhammer, som fungerende formand.
Det oplyser Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
”Jeg er enig med statsministeren i, at vi tabte kontrollen med optaget af udenlandske studerende, og at vi skulle have gjort mere, tidligere. Roskilde Universitet skal primært være for sjællandske og danske unge, ikke for Bangladesh eller andre steder,” siger den nye formand og tilføjer:
”Vi er en samfundsbærende institution, vi har et ansvar. Og vi skulle have gjort mere for at få styr på tilstrømningen.”
For at få styr på optaget har Roskilde Universitet blandt andet lukket kandidatuddannelsen 'Business Administration and Leadership', hvor de udenlandske studerende især var optaget.
”Vi har suspenderet vinteroptaget. Vi lukker en uddannelse, der især er blevet misbrugt. Og vi er helt på linje med ministeren og regeringen, når det kommer til at få styr på situationen,” siger Dea Forchhammer.
Dea Forchhammer blev medlem af Roskilde Universitets bestyrelse 1. april i år og er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger












































