Ny græsk regering er en elefant i den europæiske glasbutik

BRUXELLES: Nogle irriteres over de slipseløse halse, en afslappet holdning til at komme for sent til vigtige møder og en uvilje til at følge de gængse spilleregler. For andre er det tendensen til at lade forhandlinger foregå med pressen som mellemmand og bruge en retorik, som man ikke er vant til på de bonede gulve i Bruxelles.

Enige er de fleste iagttagere i EU-kredse dog om, at den nye græske regering under Alexis Tsipras' ledelse på under en måned har lavet en pragtopvisning i, hvordan man mister venner og skubber allierede fra sig i EU-regi.

Da den græske venstrefløjs stjernefrø i sidste måned fik drevet sit SYRIZA-konsortium til tops ved stemmeurnerne på netop et opgør med den sparepolitik, som kredsen af EU-lande er blevet synonym med, gav det anledning til en vis spænding hos folk i EU-boblen.

Der gik da heller ikke mange øjeblikke efter hans indtræden som græsk premierminister, før der var knas i maskineriet mellem Athen og Bruxelles. Det er kun blevet værre, i takt med at forhandlingerne er spidset til om videreførslen af det græske støtteprogram, der udløber ved udgangen af denne måned.

Det er et tegn på, at grækerne ikke har nogen forståelse for eller erfaring i, hvordan man forhandler på EU-niveau.

Fabian Zuleeg
Cheføkonom, European Policy Centre

Kultursammenstød
Diplomatiske kilder beskriver det som et kultursammenstød af rang, når et hold dugfriske politikere uden regeringserfaring, der er valgt på at lægge maksimal afstand til EU-systemet, skal overbevise dem, der har lånt dem milliarder af euro, om, at deres låneaftale i sin nuværende form skal kastes over bord sammen med de reformkrav, der er bundet i halen på den.

Sidste nyt i sagaen er, at grækerne torsdag* bad om en forlængelse af det eksisterende program for at vinde tid til at finde på en ny plan og på den måde undgå det, der meget hurtigt kan ende i en statsbankerot og en uskøn exit fra euroen. Om de kan få det, afgøres af, om de ved et skæbnesvangert møde fredag i Bruxelles kan blive enige med de øvrige 18 eurolande om betingelserne, hvilket hidtil har været helt umuligt.

”De taler slet ikke samme sprog,” lyder det fra en kilde i EU-kredsen, der peger på, at SYRIZA-folkene og deres koalitionspartner, det højrepopulistiske ANEL (Uafhængige grækere), ”hverken kender eller anerkender” den måde, som forhandlingerne normalt foregår i EU-regi.

Taler med to tunger
Den tyske finansminister Wolfgang Schaüble, der hører til de hårdeste modstandere af en lempelse af de græske lånevilkår, kalder grækernes tilgang ”uansvarlig” og ”en fornærmelse mod dem, der har hjulpet Grækenland over de sidste par år”.

Mens den luxembourgske finansminister Pierre Gramegna ifølge EU-mediet Agence Europe efter et ministerrådsmøde tirsdag anklagede sin græske finansministerkollega Yanis Varoufakis for at sige ting for rullende kameraer, som han aldrig har nævnt bag de lukkede døre i finansministerkredse.

Leder og cheføkonom i European Policy Centre i Bruxelles Fabian Zuleeg kalder det naturligt, at der opstår den slags spændinger, når man tager den græske regerings valggrundlag i betragtning.

”Det er klart, at der for populistiske partier i endnu højere grad end for andre regeringer foregår en forhandling på to niveauer. Der er spørgsmålet om, hvad du siger til dine partnere på europæisk niveau, men der er også et behov for at tænke over, hvordan det tager sig ud for vælgerne derhjemme,” siger han.

Hårdt mod hårdt
Han understreger dog samtidigt, at Tsipras-regeringen ikke har gjort meget for at gøre det nemmere for EU-kollegerne at strække hånden ud ved at køre en meget konfrontatorisk linje.

”Det er et tegn på, at grækerne ikke har nogen forståelse for eller erfaring i, hvordan man forhandler på EU-niveau,” siger Fabian Zuleeg. 

Friske udmeldinger fra premierministeren i denne uge om, at han ikke ”vil ligge under for afpresning”, og at Grækenland ”ikke må regnes som en koloni, og grækerne som pariaer” har kun forsuret forhandlingsklimaet i Bruxelles.

Det har heller ikke hjulpet, at den venstreorienterede avís Avgi valgte at portrættere den tyske finansminister Schäuble i naziuniform i sidste uge, hvilket ikke ville ligge regeringen til last, hvis det ikke var, fordi Tsipras i løbet af sin valgkamp har talt om det ”sociale holocaust”, som EU-hestekuren har været for grækerne, og at han på sin første dag som statsminister valgte at besøge et mindesmærke for græske faldne i Anden Verdenskrig.

Grækerne har også gjort klart, at man er parat til at vende sig til russerne eller andre efter støtte, hvis de europæiske fæller ikke træder til.

”Det er den slags ting, som gør det meget svært for andre regeringer at støtte den græske sag. Det var noget andet, hvis de var kommet med et mere klart budskab om strammerpolitik over for vækstpolitik, og hvad der skal gøres for, at landet ikke sparer sig ihjel. Det ville være en meget stærkere besked,” siger Zuleeg.

Ingen venner
Han kalder det ”en strategisk fejl”, at grækerne ikke i stedet har brugt tid på at opbygge alliancer hos EU-lande, som måske kunne have sympati for deres sag. I hans øjne ville de stå ”uendelig meget stærkere”, hvis de havde fået lande, som selv er i økonomiske vanskeligheder med ombord. For eksempel Frankrig og Italien, som gerne så krisepolitikken slækket.

”Men lige nu står grækerne meget isolerede. Og hvis de bliver set som nogle, der udelukkende prøver på at score populistiske point, så vil det ikke lykkes for dem at få andre med,” siger EPC-chefen.

Det er forsker i EU-politik ved den græske stiftelse for europæisk og udenrigspolitik, ELIAMEP, Filippa Chatzistavrou dog langt fra enig i.

”Måske er det en hård diskurs. Men argumentet fra andre lande er til gengæld, hvordan et skrøbeligt, svækket lille land vover at åbne en diskussion om hele rammen om den økonomiske koordination,” siger hun.

”Hvis den græske regering havde indtaget et mere imødekommende standpunkt, så ville de intet få, når det kom til stykket. Det er Varoufakis’ strategi. Han har valgt at starte sin forhandling ved at lægge en klar og måske lidt hård linje. Fordi han ved, at for at finde fælles fodslag skal kompromiset findes et sted i midten,” siger Chatzistavrou.

Demokratisk farligt
Hun afviser, at det ville have gjort en forskel, hvis Tsipras-regeringen havde prøvet at arbejde mere efter de gængse spilleregler i EU-land om at finde konsensus og allierede, fordi holdet af økonomiske strammerlande med Tyskland i spidsen er så stærkt, at de ikke ville kunne rykkes en tøddel på betingelserne.

”Du antyder, at der en et ramme at navigere i. Men det er umuligt at navigere inden for den ramme,” siger hun.

I den græske forskers øjne er den nye regerings ønske om en reel politisk dialog om vilkårene for sparepolitikken en vigtig brik i et opgør, som også handler om at tage den økonomiske selvbestemmelse tilbage på spørgsmål som pensioner, social sikkerhed og lønninger, som har været dikteret af aftalerne med de internationale långivere.

”Beskeden fra SYRIZA er, at vi må til at lave reel politik. Det er det, vi har været vidne til i de sidste par dage. For vi har glemt, hvad det er at lave politik, fordi der selv på det nationale niveau ikke er nogen politik. Der er kun retningslinjer, pålagte regler og implementering. I stedet for at sige hvad man mener og forsøge at overbevise andre om, hvordan man sammen kan finde fælles fodslag,” siger hun, og gør klart, at det er en farlig vej at bevæge sig ud på bare at afvise det græske krav om at diskutere aftalevilkårene.

”Hvis vi ikke kan lave politik på nationalt plan, fordi der er pålagt specifikke, tekniske regler ovenfra, og hvis vi ikke kan lave politik på europæisk plan heller, så ender vi i ingen-demokrati-land,” siger den græske forsker.

*Opdateret, efter grækerne har indleveret deres anmodning om en forlængelse af låneprogrammet.