Ny pensionsalder: Her står de forskellige partier i debatten

OVERBLIK: Skal visse faggrupper have ret til at gå tidligere på pension? Og hvad skal der ske med ordningen om seniorførtidspension? Altinget giver dig her det fulde overblik over partiernes ståsted i pensionsdebatten.

Der er utvivlsomt lagt op til, at pensionsalderen bliver ét af de helt centrale emner i forårets kommende valgkamp. Socialdemokratiet fremlagde i januar måned et udspil om, at visse grupper i samfundet skal have en forudbestemt ret til at gå tidligere på pension - en såkaldt differentieret pensionsalder.

Siden da har samtlige partier i Folketinget meldt sig på banen i diskussionen om, hvorvidt nedslidte borgere i Danmark skal have bedre mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet inviterede 7. februar Folketingets partier til forhandlinger for at drøfte mulig tilbagetrækning for de nedslidte danskere.

Drøftelserne i de kommende forhandlinger kommer til at fokusere på, hvorvidt man kan finde opbakning til at forbedre den nuværende ordning om seniorførtidspension, som blev etableret i 2011, eller om man, skal have en helt ny ordning.

Her er, hvad de forskellige partier indtil videre mener om pensionsalder:

Socialdemokratiet
Danskere, der har været et særligt antal år på arbejdsmarkedet, skal have ret til at kunne gå tidligere på pension. Sådan lød det fra Socialdemokratiet på et pressemøde 22. januar. Partiet argumenterer for, at de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, har den største risiko for at blive nedslidte og mener altså, at denne gruppe skal have en forudbestemt rettighed til tidligere tilbagetrækning.

Mette Frederiksen (S) og co. vil samtidig indføre en ordning, hvor de danskere, der ikke har været lige så lang tid på arbejdsmarkedet, og dermed ikke er direkte omfattet af disse særlige rettigheder, får mulighed for at blive visiteret til tidlig folkepension.

Partiet lægger vægt på, at den differentierede pensionsalder skal baseres på ”objektive kriterier” og har heller ikke afvist, at man også vil tildele særlige brancher en ret til tidligere folkepension. De ønsker at afsætte tre milliarder kroner til ordningen, som skal finansieres ved blandt andet at lægge højere skatter på den finansielle sektor og aktieindkomster.

Hidtil har partiet ikke konkretiseret, om ordningen skal gælde for folk, der har været 40 eller 45 år på arbejdsmarkedet. Ligeledes har de heller ikke lagt sig fast på, om det skal være muligt at trække sig tilbage to eller tre år før den officielle pensionsalder.

Selvom Socialdemokratiet ikke er tilhængere af den nuværende seniorførtidspension, afviser de ikke, at de i de nuværende forhandlinger vil være med til at lave forbedringer af ordningen inden valget.

Dansk Folkeparti
Præcis en uge efter Socialdemokratiets udspil valgte Dansk Folkeparti at bakke op om tiltaget om en differentieret pensionsordning.

Hvor Mette Frederiksen har argumenteret for, at rettighederne skal være baseret på år på arbejdsmarkedet, mener DF-formand Kristian Thulesen Dahl i højere grad, at en sådan ordning skal målrettes specifikke brancher.

Thulesen Dahl peger på, at medlemmer af 3F og FOA tilhører de faggrupper, som bør have ret til tidligere pension. Det inkluderer blandt andet folk i industri- og byggebranchen samt Sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere.

Thulesen Dahl har samtidig forslået, at en ordning om differentieret pension først skulle gælde om ”en del år”.

”Det er noget, der skal træde i kraft, når folkepensionsalderen stiger til 70 og derover,” sagde han i TV2-programmet Lippert, og henviser til den indekserede pensionsalder, som blev indført som en del af Velfærdsaftalen i 2006.

En ordning om tidligere folkepension til særlige faggrupper ville – hvis det stod til DF – dermed først træde i kraft i 2040. Ligesom hos kollegaerne i Socialdemokratiet er DF ikke afvisende over for at forhandle en aftale om forbedret seniorførtidspension på plads før valget.

Sådan en aftale må ifølge DF-formanden dog ikke ”stå i vejen for, at vi også forhandler om særlige rettigheder for udvalgte grupper, som kan løse udfordringen med nedslidning på længere sigt”.

Venstre
Der gik ikke lang tid fra Socialdemokratiet kom med deres udspil til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en video på Facebook anklagede forslaget for at være for ukonkret. Han betegnede tilmed oppositionspartiets udspil for at være ”valgflæsk”.

Selvom Venstre på ingen måde ønsker en aftale om differentieret pensionsalder, har de dog medgivet, at for få kender til ordningen om seniorførtidspension, som i sin tid var tænkt som en erstatning af efterlønnen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtalte 3. februar til DR Nyheder, at der var brug for at se på kriterierne til seniorførtidspension.

I en partidebat arrangeret af Ældre Sagen sagde finansminister Kristian Jensen (V) også, at ”de nedslidte i samfundet bør have nogle særlige rettigheder, som andre ikke har”. Dermed lagde han op til, at partiet i de kommende drøftelser er villige til at lempe på kriterierne til seniorførtidspension, så flere borgere får adgang og kendskab til den.

Konservative
Hos Konservative sætter man streg under, at de ældre skal have mulighed for at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet, men i takt med resten af regeringen er partiet ikke interesseret i en differentieret pensionsalder.  

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, at vurderingerne af, hvorvidt man er for nedslidt til at arbejde skal foretages individuelt hos den enkelte borger, fremfor at særlige aldersgrupper eller brancher har forudbestemte privilegier. Pape kritiserer samtidig Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis udspil for at være præget af ”en gammeldags indstilling til arbejdsmarkedet”.

Liberal Alliance
I det tredje parti i trekløverregeringen har man ligeledes anklaget Socialdemokratiets udspil for at negligere andre brancher, hvor folk også kan blive nedslidte eller gå ned med stress.

I det hele taget mener Liberal Alliance, at spørgsmålet om pension kan løses ved at sænke skatten på arbejdet, så hver borger kan tjene 20.000 kroner ekstra om året.

Partiet argumenterer her for, at de i kraft af den lavere skat vil give borgerne muligheden for selv at spare op til en tidligere pension. Samtidig ønsker Liberal Alliance helt at afskaffe efterlønnen.

Radikale
Efter Socialdemokratiets udspil meldte Radikale sig relativt hurtigt på banen med et forslag, der minder mere om det, man har hørt Venstre være åbne for.

Radikales forslag består af, at de mest nedslidte danskere uanset branche og antal år på arbejdsmarkedet skal kunne få en såkaldt seniorpension. Denne ordning ville i så fald erstatte den nuværende seniorførtidspension, som ifølge Radikale er alt for svær at få.

Udspillet vil partiet finansiere ved at hæve pensionsalderen med et halvt år, gældende fra 2025.

Centralt for Radikales udspil er, at seniorpensionen skal kunne tildeles personer med fem år eller mindre til folkepensionsalderen. Ansøgere skal derudover have en sundhedsfaglig erklæring om, at de er for nedslidte til at arbejde.

Partiet er ikke tilhængere af ideen om at indføre differentieret pensionsalder, og finansordfører Martin Lidegaard (R) argumenterede i debatten i Ældre Sagen, at Socialdemokratiets udspil risikerer at undtage nedslidte eller stressramte danskere i andre faggrupper - her iblandt kontoransatte.

SF
Partiet er klar til at danne flertal med Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis om en ordning med differentieret pensionsalder. I et blogindlæg til TV2 pointerer gruppeformand Jacob Mark (SF) vigtigheden i at ”få udlignet de gigantiske skævheder, der plager vores pensionssystem”.

Han anfægter samtidig urimeligheden i, ”at en tømrer, der startede i lære på fortidens brutale arbejdsmarked som 17-årig, skal gå på pension samtidig som en universitetsuddannet”.

SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gerne en model, hvor man ligeledes indfører muligheden for, at borgere kan blive individuelt screenet ti år før deres pensionsalder for at undersøge, om de er for nedslidte til at arbejde.

Enhedslisten
Enhedslisten ønsker, at Velfærdsaftalen fra 2006 skal skrottes og vil i stedet sætte en fast pensionsalder på 67 år. De ser Velfærdsaftalen som den afgørende udfordring i pensionsforhandlingerne og opfordrer Socialdemokratiet til helt at opsige forliget.

Politisk ordfører Pernille Skipper (EL) skrev 29. januar på twitter, at hun var glad for Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis udspil om en differentieret pensionsalder. I samme opslag understregede hun, at Enhedslisten er ”klar til at bruge et flertal med S og DF til at sikre en værdig tilbagetrækning, før man bliver nedslidt”.

Desuden mener Enhedslisten, at man efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 års medlemskab i en a-kasse skal have mulighed for at trække sig tilbage og modtage en ydelse, der svarer til dagpengesatsen, indtil man skal på folkepension.

Partiet ønsker også at indføre en tilbagetrækning med mulighed for 30 eller 20 timers arbejdsuge.

Alternativet
Alternativet er, ligesom Enhedslisten, interesseret i at opsige Velfærdsaftalen fra 2006. I stedet vil de indføre en ordning, hvor man efter 45 år på arbejdsmarkedet har ret til tilbagetrækning. Modellen er inspireret af Tyskland fleksible pensionsalder. De har dog også rost udspillet om en differentieret pensionsalder.

En anden af partiets kæpheste er indførelsen af en 30 timers arbejdsuge, som de mener er essentiel, da den teknologisk udvikling, ifølge partiet, for fremtiden vil betyde, at 800.000 job forsvinder.

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Enhedslisten præsenterer nyt klimaudspil Ugen i dansk politik: Enhedslisten præsenterer nyt klimaudspil Næste artikel Dagens overblik: Minister kritiserer Dagens overblik: Minister kritiserer "kæmpestore" forskelle på ventelister i regionerne
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje-Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.