Regeringen vil tillade nye boliger og erhverv i grønne områder

NATUR: Regeringen vil lade kommuner bygge nær kysterne i særlige områder, der ellers er en del af Grønt Danmarkskort. Det risikerer at skabe frit spil for byudvikling tæt på vandet, lyder kritikken.

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix).<br>
(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

Regeringen vil give kommunerne grønt lys til at opføre boliger og lade erhvervsdrift komme helt tæt på de danske kyster.

Det viser et udkast til det nye landsplandirektiv, som netop har været i høring.

Her foreslår erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) at etablere 91 nye udviklingsområder langs de danske kyster, som ifølge planloven giver kommunerne "mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg".

22 af de 91 udpegede områder ligger helt eller delvist inden for Grønt Danmarkskort, som ellers "skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder".

Vi skal have afklaret, om aftalen og ånden i planloven fra 2017 er overholdt.

Christian Rabjerg Madsen (S), miljøordfører

Det får hård kritik af en række grønne organisationer.

”Det risikerer at skabe frit spil for byudvikling tæt på vandet og er meget bekymrende for Grønt Danmarkskort og naturen langs kysterne,” siger Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.

Også Danmarks Naturfredningsforening er utilfreds: "Direktivet er stik imod hensigten med Grønt Danmarkskort,” siger Nina Saarnak, leder for lokale sager i DN.

Grønt Danmarkskort bliver en parodi
Erhvervsstyrelsen understreger på sin hjemmeside, at der ikke må udpeges udviklingsområder inden for Grønt Danmarkskort.

Men det er en regel, som omgås i forslaget til det nye landsplandirektiv.

Her arbejder Erhvervsministeriet med "betingede udpegninger" af udviklingsområder.

En kommune kan dermed få lov til at etablere et udviklingsområde på et areal under Grønt Danmarkskort, hvis kommunalbestyrelsen fjerner selvsamme område fra kortet eller flytter på udpegningen.

”Det grønne danmarkskort bliver lidt af en parodi. Først bruger lokale kræfter meget tid på at udpege det – og så kan man bare flytte det, hvis man ønsker en udviklingszone,” lyder kritikken fra Dansk Byplanlaboratorium i et høringssvar, som Altinget har fået aktindsigt i.

S kræver redegørelse
Socialdemokratiet undrer sig og vil bede ministeren om en redegørelse i forligskredsen.

”Det skal være tydeligt for os, at regeringen lever op til vores aftale fra 2017,” siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) og fortsætter:

”Vi skal have afklaret, om aftalen og ånden i planloven fra 2017 er overholdt."

Konservativt hjertebarn
Konservative fredede i 2015 Grønt Danmarkskort, da V-regeringen ville skrotte det.

”Grønt Danmarkskort vil hjælpe kommunerne til at tænke langsigtet og sikre sammenhængende natur. Og det er netop en af vores store udfordringer herhjemme,” lød det dengang fra miljøordfører Mette Abildgaard.

Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Mette Abildgaard eller Rasmus Jarlov. Heller ikke erhvervsordfører i Konservative, Anders Johansson, er vendt tilbage på Altingets henvendelse.

Venstre afviser, at det nye landsplandirektiv bliver en udhuling af Grønt Danmarkskort.

"22 ud af 91 områder går ind over kortet. Det er cirka hver fjerde, og dermed er der også masser af kommuner, som vælger at bevare det,” siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

Læs hele artiklen på Altinget: miljø, hvor du får endnu mere baggrund.

Dokumentation

Hvad er Grønt Danmarkskort?
Grønt Danmarkskort udva. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen af FN's og EU's mål for biodiversitet i 2020.

Grønt Danmarkskort skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser.

I kommunernes udpegninger af Grønt Danmarkskort indgår eksisterende og potentiel natur.

Den eksisterende natur omfatter:

  • Eksisterende Natura 2000-områder på land
  • Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
  • Økologiske forbindelser.

Den potentielle natur omfatter:

  • Potentielle naturområder
  • Potentielle økologiske forbindelser.

Kilde: Miljøstyrelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Lars Mortensen

Fhv. formand, Friluftsrådet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00