Ny planlov skaber frygt for butiksdød

PLANLOV: Regeringen vil skabe vækst i Udkantsdanmark ved at ændre planloven, men en række aktører mener, at udspillet i stedet vil skabe butiksdød og forladte landsbyer.
Flere aktører tvivler på, at en ændring af planloven er den rette medicin til at hjælpe yderkommunerne.
Flere aktører tvivler på, at en ændring af planloven er den rette medicin til at hjælpe yderkommunerne. Foto: colourbox

En liberalisering af planloven vil ikke virke efter hensigten. Tværtimod. Det mener en række centrale aktører.  

Regeringen har foreslået at ændre planloven for 29 yderkommuner, fordi det skal være lettere at drive virksomhed og være mere attraktivt at bosætte sig i det såkaldte Udkantsdanmark. Men ændringerne risikerer at gøre mere skade end gavn. Det skriver blandt andre Dansk Byplanlaboratorium, KL og Landdistrikternes Fællesråd i deres høringssvar. De advarer om mere butiksdød og "hullede" landsbyer i yderkommunerne. 

En del af liberaliseringen retter sig mod detailhandlen, hvor regeringen ønsker at understøtte de mindre dagligvarebutikker i landsbyerne og fastholde butikslivet i form af enkelte udvalgsvarebutikker i de mindre provinsbyer. Men De Samvirkende Købmænd er stærkt kritiske over for forslaget:

"For så vidt angår den påtænkte liberalisering af planlovens detailhandels-bestemmelser må forslaget, meget diplomatisk udtrykt, karakteriseres som utidigt og uigennemtænkt, uforsvarligt og uden realitetssans samt - ikke mindst - som direkte i modstrid med intentionerne bag loven og den seneste lovrevision gennemført så sent som i 2007," skriver De Samvirkende Købmænd i sit høringssvar.


Ændringerne vil give kommunerne øgede muligheder for at etablere store udsalgsvarebutikker i små byer. Alle kommuner får nu mulighed for at planlægge for én stor udvalgsvarebutik over 2.000 m2 i byer over 3.000 indbyggere. Hidtil har det kun kunnet lade sig gøre i byer med over 40.000 indbyggere. Det bekymrer både De Samvirkende Købmænd og Landdistrikternes Fællesråd (LDF), for det vil ikke føre til vækst, men mere butiksdød, mener de. 

"Konsekvensen af ændringer i detailhandelsbestemmelserne vil som følge af lovforslaget blive øget butiksdød i lokalsamfundene uden for kommunens centerby, selv om intentionen bag lovforslaget er direkte modsat og direkte beskrevet som en vækst i butiksudbygning i yderområder og mindre byer i kommunerne," skriver LDF, som derfor opfordrer til at ændringerne bliver frafaldet eller i det mindste udsat for nærmere analyse. 

KL ser positivt på denne del af forslaget, men påpeger, at det kan få utilsigtede hensigter.
"Der er fare for, at der opstår helt uhensigtsmæssige handelsmønstre ved fx placering af store butikker i små byer ved motorvejen. Endvidere forekommer en bystørrelse ned til 3.000 indbyggere lille i forhold til udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2," skriver KL.

Fakta

Formålet med liberaliseringen af planloven er ifølge lovforslaget at:
"Regeringen ønsker, at det reelt skal være nemmere at drive virksomhed og at bosætte sig i kommuner, som ligger uden for de store byområder samtidig med, at natur, miljø og det danske landskab fortsat bevares og beskyttes. Regeringens initiativ har afgørende betydning for yderområdernes muligheder for at udvikle et stærkt lokalt erhvervsliv og attraktive bosætningsmuligheder på et lokalt bæredygtigt grundlag."

Regeringen foreslår, at:
- yderområderne skal kunne fravige dele af planlovens regler med henblik på at gennemføre planlægning til gavn for detailhandel.
- yderområderne skal kunne meddele tilladelse til gavn for udvikling af erhverv og boliger i landzone.
- det også skal være muligt for yderområderne at fravige reglerne for planlægning i kystnærhedszonen.
- der foretages enkelte ændringer, som tilgodeser de mindre og mellemstore byer i forhold til planlægning for butikker.

Planlovens formål er i øvrigt: 
Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet.

Planlægningen skal især sikre, at:
- der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,
-der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
-de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og landskabsressource,
-forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
-offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.


Kilde: By- og Landskabsstyrelsen

I denne uge har Venstre foreslået et tillade såkaldte megabutikker. Det foreslag er ikke en del af de planlovsændringer, som netop har været i høring.  

KL skeptisk
De overordnede intentioner med liberaliseringen af planloven er at hjælpe de trængte yderkommuner, men KL er skeptisk og peger på, at bedre rammebetingelser i form af infrastruktur, kollektiv trafik, uddannelsesmuligheder og jobs vil have langt større effekt end den foreslåede ændring.

"KL stiller sig tvivlende over for, om planlovsændringerne i sig selv er tilstrækkelige til at skabe et Danmark i balance og sikre lige adgang til vækst og fremgang for alle dele af Danmark," skriver KL.

Konsekvensen af ændringer i detailhandels-bestemmelserne vil som følge af lovforslaget blive øget butiksdød i lokalsamfundene uden for kommunens centerby, selv om intentionen bag lovforslaget er direkte modsat og direkte beskrevet som en vækst i butiksudbygning i yderområder og mindre byer i kommunerne

Landdistrikternes Fællesråd
I høringssvar

Bedre analyse af effekter
Også Dansk Byplanlaboratorium mener, at effekten af forslaget er tvivlsomt og opfordrer ligesom flere andre til en større samfundsmæssig analyse af, hvorvidt ændringerne vil få den tilsigtede effekt.

"Det er vores overbevisning, at der skal helt andre redskaber i brug, hvis yderområderne skal hjælpes. Vi vil opfordre til eftertænksomhed og skarpere analyser af, om de foreslåede planlovsændringer rent faktisk løser problemerne," skriver Dansk Byplanlaboratorium.

Attraktive yderområder?
Det skal også være mere attraktivt at bo i yderkommunerne. Derfor åbner ændringsforslaget op for, at det ud over bebyggelser i kystområderne og det åbne land skal være muligt at bygge i udkanten af landsbyer. Men det løser ingen problemer, mener flere. Man risikerer bare flere forladte boliger i midten af landsbyerne og en øget administrativ byrde for kommunerne, fordi ejerne af landbrugsjord ved landsbyer vil få et stærkt incitament til at søge om boligudstykninger.

"Skrækscenariet er en landsby med huller i midten og flere nye boliger i kanten. At opføre nye boliger på kanten af en landsby, som i øvrigt er præget af fraflytning og forfald, løser således næppe nogen problemer," skriver KL.

Dansk Byplanlaboratorium tvivler også på, at den del af forslaget vil holde på folk i yderområderne. Konsekvensen vil blive endnu flere overflødige boliger og behov for udvidelse af nedrivningspuljen.

"Overordnet set har vi svært ved at tro på at en afvandring kan bremses ved at skabe plads til mere byggeri. Den øgede byggemulighed, der helt oplagt vil blive brugt på attraktive steder i landskabet, vil betyde, at endnu flere boliger forlades og forfalder. Idet yderområderne i forvejen har for mange ledige boliger i forhold til efterspørgslen, vil lovforslaget øge denne skævhed," skriver Dansk Byplanlaboratorium.

Tyndt grundlag for definition af yderkommuner
Flere af høringssvarene stiller spørgsmålstegn ved grundlaget for at definere netop de udvalgte 29 kommuner som yderkommuner. Dansk Naturfredningsforening påpeger, at reelle vækstkommuner som Rebild eller Kalundborg defineres som yderområder. Også KL undrer sig over, at der kun lægges det kriterium til grund for udvælgelsen af de 29 kommuner, at det er kommuner, som ligger uden for de store byområder. KL foreslår, at også andre kriterier såsom beskæftigelsesprocent og uddannelsesgrad burde ligge til grund og genkender heller ikke, at alle yderkommuner har et stærkt behov for at ændre planloven.

"Andelen af indbyggere uden for bymæssig bebyggelse siger ikke i sig selv noget om, om kommunen har nogle særlige udfordringer, når det gælder vækst og udvikling - nærmere tværtimod," skriver KL.

Som tidligere beskrevet i Altinget, er flere organisationer også bekymrede for, at ændringerne i planloven vil få negative konsekvenser for naturen og landskabet, fordi der åbnes op for bebyggelser tæt på kysten og i det åbne land.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00