Ny tænketank klar med anbefalinger: Afsæt en halv milliard til havplanen

Der skal bruges 500 millioner på at forbedre regeringens havplan, lyder det fra Tænketanken Hav, der er klar med en stribe anbefalinger forud for politiske forhandlinger. Havet skal inddeles i fire zoner, fortæller forperson.

Maria Reumert Gjerding er forperson for Tænketanken Hav.
Maria Reumert Gjerding er forperson for Tænketanken Hav.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Kort efter regeringen har sparket forhandlingerne om havplanen i gang, kommer Tænketanken Hav med en stribe anbefalinger til politikerne.

Heriblandt et ønske om en økonomisk indsprøjtning til havplanen på 500 millioner kroner over de næste ti år.

Det store millionbeløb er nødvendigt for, at det overhovedet bliver muligt at lave en fagligt stærk havplan, lyder det.

”Virkeligheden er, at vi ved alt, alt for lidt om havet. Vi har simpelthen ikke tilstrækkelig viden til at lave en økosystembaseret havplan. Derfor skal politikeren nu forpligte sig til at lave en økosystembaseret havplan så godt man kan, og samtidig sikre, at den bliver forbedret løbende,” siger Maria Reumert Gjerding.

Hun er forperson for Tænketanken Hav, der blev etableret sidste år. Mandag kunne tænketanken præsentere en stribe anbefalinger til en ny havplan, som en række centrale aktører dermed står bag (se faktaboks).

Når det ikke er urørt hav, så kan man godt kigge på, om man kan kombinere det med noget vindenergi.

Maria Reumert Gjerding
Forperson, Tænketanken Hav

Regeringen har været under pres fra begge sider af Folketinget, siden den i foråret 2021 præsenterede Danmarks første havplan. Havplanen, der udlægger områder til eksempelvis fiskeri, olieindvinding, havvind og naturbeskyttelse, er imidlertid blevet kritiseret bredt for at være for uambitiøs på naturens vegne.

Partier i både rød og blå blok har således talt dunder imod planen for blot at udlægge omkring fire procent til urørt hav. Og eksperter har kritiseret, at der ikke bliver taget en såkaldt økosystembaseret tilgang, som medregner alle negative påvirkninger af et område, når nye enkeltaktiviteters miljøkonsekvenser skal vurderes.   

Fakta

Følgende organisationer, der alle er medlem af Tænketanken Hav, står bag anbefalingerne til en ny havplan:

  • Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Pelagiske Producentorganisation
  • Dansk Akvakultur
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Den selvejende institution Havhøst
  • Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation
  • Hedeselskabet
  • Landbrug & Fødevarer
  • Landsforeningen Levende Hav
  • Letz Sushi
  • Marine Ingredients Denmark
  • NIVA Danmark
  • Søuld
  • Ørsted
     
 

Og netop den økosystembaserede tilgang er central i anbefalingerne fra Tænketanken Hav.

”Med anbefalingerne understreger vi behovet for en økosystembaseret tilgang. Så planlægningen og brugen af havet sker på en måde, hvor vi samtidig når målet om god miljøtilstand,” siger Maria Reumert Gjerding.

Det er mange forskellige medlemmer af Tænketanken Hav, der står bag anbefalingerne. Ørsted, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Akvakultur og Danmarks Naturfredningsforening er med, for bare at nævne et par stykker af de i alt 15 medlemmer. Maria Reumert Gjerding fremhæver selv den brede opbakning til anbefalingerne.

”Jeg er vildt stolt over, at så mange står bag det her. At vi her siger klart til regeringen, at havet er i krise. Regeringen må forstå, at der er rigtigt mange ude i den virkelige verden, der gerne vil tage et ansvar for at få genoprettet havet,” siger hun.

Fire zoner
Regeringen præsenterede sidste år en havplan, der udlægger 30 procent af havet til beskyttet natur. Og herunder omkring fire procent til strengt beskyttet natur.

Anbefalinger til ny havplan
  • Folketinget bør ændre formålet i havplanloven, så loven afspejler ønsket om en økosystembaseret tilgang til forvaltning af havet. 
  • Folketinget bør afsætte 500 millioner kroner på finansloven over de næste ti år til at udarbejde en fagligt velfunderet havplan på baggrund af havstrategien. 
  • Havplanen bør være fundamentet for en strategisk planlægning af og for havet. Samtidig bør havplanlægningen indtænkes som aktiv del af 70 procent-målsætningen i Klimaloven. 
  • Havplanen bør justeres - og forbedres - nu og over de næste ti år.
  • Regeringen bør inddrage alle interessenter i udarbejdelse og revision af Danmarks Havplan.  
  • Den nye havplan skal tage udgangspunkt i målet om at være økosystembaseret. Det skal sikres, at den samlede påvirkning ikke overstiger økosystemets bæreevne.  
  • Arealreservationer til aktiviteter i havplanen bør placeres under hensyntagen til det enkelte områdes mulighed for at opnå god miljøtilstand, hvor kumulative påvirkninger og effekter inddrages. 
  • Tilgængeligt data, viden og metoder til at vurdere sammenhænge og interaktioner i de marine økosystemer bør inddrages aktivt som grundlag for havplanlægningen, herunder blandt andet viden om havbundens geologi, hydrologi, udbredelse af marin biodiversitet og presfaktorer.
  • Der bør igangsættes et omfattende arbejde vedrørende metode- og vidensudvikling med det formål at udarbejde en egentligt økosystembaseret havplan senest om fem år. 
  • Minimum 30 procent af det danske havareal bør senest i 2030 være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder.
  • Minimum ti procent af det danske havareal bør være udpeget til strengt beskyttede havområder. Beskyttelsen bør træde i kraft senest i 2030.
  • For at måle effekterne af beskyttede havområder i Danmark bør Folketinget som en del af et havforvaltningsprogram afsætte midler til baseline-undersøgelser og derefter løbende overvågning og videnskabelige undersøgelser i områderne. 
  • Der bør i højere grad tages stilling til, hvilke aktiviteter der kan sameksistere i de samme områder uden at forringe havmiljøet.  
  • Der bør i anlægslovene og/eller udbudsfaserne for marine anlæg stilles krav om afværgeforanstaltninger on site, der sikrer en minimal miljømæssig påvirkning af havnatur, herunder fugle. 
  • Sammenhængen mellem arealanvendelsen på landsiden og havsiden af kysten bør prioriteres, så arealanvendelsen på havet er meningsfuld i forhold til arealanvendelsen inde på land. 
  • Der bør være fokus på at minimere landbaserede udledninger og forurening til havet. 
  • Ud over etablering af havvind og CO2-lagring bør Havplanen indtænke havet i løsningen af klimakrisen. Der bør indarbejdes mål for og reservationer til naturbaserede løsninger i Havplanen – både i forhold til kulstofrige økosystemer og i forhold naturnær kystsikring. 
  • Havplanen bør sikre, at kulstofrige økosystemer, især ålegræs, beskyttes. Der bør også ved udpegning og forvaltning af beskyttede havområder tages hensyn til naturtypernes klimafunktion. 

    Læs alle anbefalinger mere detaljeret her.

     

Kilde: Tænketanken Hav

I Tænketanken Hav opererer man med en inddeling af havet i fire zoner. Zone 1 med 10 procent totalt urørt hav. Zone 2 med 30 procent beskyttet natur – inklusive de ti procent fra zone 1. De sidste 70 procent af arealet skal hovedsageligt være zone 3, hvor der er plads til flere aktiviteter, såsom fiskeri og vindmølleudbygning. Men der er ikke fri leg, da alle aktiviteter skal ske gennem en såkaldt økosystembaseret forvaltning, hvor der hele tiden er øje på, om Danmark når sine internationale forpligtelser om godt havmiljø.

”Vi deler havet op på en helt anden måde. Hvor vi har urørt hav. Hvor vi sørger for beskyttede havområder. Og hvor vi i de resterende områder sikrer maksimal sameksistens mellem forskellige aktiviteter. Men hele tiden med den grundforudsætning, at vi skal opnå god miljøtilstand,” siger Maria Reumert Gjerding.

Områder til kraftig påvirkning
Inden for zone 3 skal der dog også gøres plads til en fjerde zone, der imidlertid skal begrænses mest muligt, forklarer hun. I zone 4 kan der være kraftig påvirkning af naturen, som det sker med eksempelvis råstofindvinding, klapning og lossepladser for dumpet ammunition.

”Her accepterer vi, at der er en negativ konsekvens. Men på så få arealer som muligt,” siger hun.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en fjerde zone?

”Jeg håber heller ikke, at det bliver ved med at være nødvendigt på sigt. Men lige nu er vi afhængige af at kunne klappe nogen steder. Og råstoffer skal vi jo bruge,” siger Maria Reumert Gjerding.

I forhold til zone 2, der udlægger 30 procent beskyttet natur, understreger Maria Reumert Gjerding, at der – i modsætning til regeringens havplan – skal være tale om reelt beskyttet havnatur.

”Regeringen har udpeget fuglebeskyttelsesområder på havet. Men man har ikke forholdt sig til beskyttelse under havoverfladen og alt det liv, der er dér. Inklusive havbunden,” siger Maria Reumert Gjerding.

Selvom Tænketanken Hav ønsker en mere striks tilgang til de 30 procent beskyttede områder, så vil der være plads til aktivitet som eksempelvis skånsomt fiskeri. Vindmøller er heller ikke udelukket i de områder, forklarer Maria Reumert Gjerding.

”Vi har en pragmatisk tilgang til de 30 procent, så længe naturen har første prioritet. Når det ikke er urørt hav, så kan man godt kigge på, om man kan kombinere det med noget vindenergi,” siger hun og tilføjer:

"Men vi mener, at havvind i 30 procent-områderne bør være en undtagelse, og kun tillades og udvikles under strenge betingelser."*

Minister vil have mere vind
Forhandlingerne om en ny havplan begyndte fredag i sidste uge. Og her kom regeringen netop med et forslag om at fordoble det areal, der er udlagt til vindmøller og energiøer. Samlet set er målet at over 30 procent af det danske havareal skal være udlagt til vindmøller.

"Ruslands aggressive invasion af Ukraine har givet et meget stort fokus på, at vi skal være uafhængige af Rusland. Derfor skal vores havplan sætte kursen væk fra russisk gas og sikre, at vi selv kan levere vores energi," sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Jyllands-Posten torsdag.

Maria Reumert Gjerding ser ingen grund til, at det ikke skulle kunne lade sig gøre uden at gå på kompromis med naturen.

”Det ser jeg intet problem i overhovedet. For man kan lave vindmølleparker på en måde, der understøtter havnaturen. Det er ikke al anvendelse af havet, der er dårlig,” siger hun.

Læs hele udspillet fra Tænketanken Hav her.

*Citatet er tilføjet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding med det formål at at præcisere Tænketankens Havs holdning til 30 procent-områderne. 09.55

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00