Nye fremmedsprog får lunken modtagelse

Skal danske gymnasier have lov til at udbyde tyrkisk og arabisk som 2. fremmedsprog? Ikke umiddelbart, hvis man spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse, afviser 45 procent af de adspurgte, at de danske gymnasier skal have lov til at udbyde tyrkisk og arabisk som 2. fremmesprog.

Kun 38,1 procent af de mere end 1.200 adspurgte er positive over for ideen, mens 3,7 procent kun vil sige god for et af fremmedsprogene. 13,2 procent af de adspurgte har derimod ikke taget stilling til problematikken endnu.

Sådan har vi spurgt:
Børne- og Undervisningsministeriet har givet dispensation til, at gymnasierne må udbyde japansk og kinesisk som 2. fremmedsprog. På den måde kan eleverne vælge et af disse sprog i stedet for eksempelvis tysk eller fransk. Skal gymnasierne også have mulighed for at udbyde tyrkisk og arabisk som 2. fremmedsprog?

Hvis man begynder at udbyde tyrkisk eller arabisk på gymnasierne, vil der være tale om modersmålsundervisning i forklædning, og det er ikke en opgave for gymnasierne. De skal derimod give eleverne en ballast til at studere videre, og hvis man ønsker at kunne bruge tyrkisk eller arabisk i handelsmæssige sammenhænge, så kan de jo bare studere det på universiteterne.

Alex Ahrendtsen
Uddannelsesordfører (DF)

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDNacnF6NEtSWGw2RXJ0c2xlaFZKb0E&transpose=0&headers=0&range=A1%3AC5&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"useFirstColumnAsDomain":true,"hAxis":{"maxAlternations":1,"format":""},"width":450,"height":371},"state":{},"view":["{\"columns\":[0,1]}","{\"columns\":[0,1]}","{\"columns\":[0,1]}"],"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: A&B ANALYSE A/S

Ministeriet overvejer ja til arabisk
Meningsmålingen kommer efter de seneste ugers debat om, hvorvidt danske gymnasieelever skal have lov til at vælge tyrkisk som 2. fremmedsprog.

LÆS: Nej til tyrkisk som 2. fremmedsprog i gymnasierne

Børne- og Undervisningsministeriet afviste i slutningen af 2011 at give Københavns Private Gymnasium dispensation til at udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog, og det har efterfølgende medført en del kritik fra flere partier på Christiansborg og erhvervslivets organisationer.

LÆS: Venstre: Tyrkisk på gymnasie-skemaet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har efterfølgende udtalt, at hun er parat til at kigge på ansøgningen igen, og ifølge Altinget | Uddannelses oplysninger behandler ministeriet for tiden en dispensationsansøgning fra et gymnasium, som ønsker at udbyde arabisk som 2. fremmedsprog.

Størst modstand hos blå blok
Men det er langt fra alle danskere, der mener, det er en god ide, og det er især på den borgerlige fløj, at vælgerne er skeptiske.

Blandt de personer, som ville sætte deres kryds ved Venstre, hvis der var valg i dag, mener kun 32,5 procent, at man fra ministeriets side skal give dispensation til et eller begge sprog. Venstres ordfører på området, Peter Juul Jensen, har ellers sagt god for, at man skal være mere åben over for alternative fremmedsprog i gymnasierne. Men det er ikke en holdning, der umiddelbart møder genklang blandt hans vælgere.

Blandt De Konservatives vælgere bakker 35,3 procent op om ideen, hos Liberal Alliance ligger procentsatsen på 44 procent, mens kun er 15 procent af Dansk Folkepartis vælgere er positive over for tyrkisk og arabisk i gymnasierne.

DF: Vi vil aldrig give lov
Det glæder Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der har været en af de skarpeste kritikere af en dispensationsmulighed.

"Hvis man begynder at udbyde tyrkisk eller arabisk på gymnasierne, vil der være tale om modersmålsundervisning i forklædning, og det er ikke en opgave for gymnasierne. De skal derimod give eleverne en ballast til at studere videre, og hvis man ønsker at kunne bruge tyrkisk eller arabisk i handelsmæssige sammenhænge, så kan så kan de jo bare studere det på universiteterne," siger Alex Ahrendtsen, der er en del af den gymnasieforligskreds, der i givet fald skal sige endeligt god for en dispensation til gymnasierne.

"Hvis det når så langt, vil vi klart afvise det. Vi skal se på, hvad der på længere sigt er fornuftigt for Danmark som kulturnation, og der passer arabisk og tyrkisk ikke ind. Derfor vil vi klart afvise det, hvis vi skal tage stilling til det," siger han.

Radikale: Blot et tilbud
Anderledes ser det ud på den røde blok, hvor Enhedslistens og De Radikales vælgere er de mest positive over for ideen. Her mener henholdsvis 74 og 68,5 procent af partiernes vælgere, at der skal gives tilladelse til enten begge eller et af sprogene.

Mindre begejstrede er Socialdemokraternes og SF's vælgere. Her mere henholdsvis 43 og 64,2 procent, at tyrkisk og arabisk ikke skal på gymnasieskemaerne.

Selvom modtagelsen er lunken fra danskernes side, rokker det ikke ved De Radikales opbakning til forslaget. Ifølge partiets ordfører på området, Lotte Rod, bekræfter meningsmålingen, at man fra politisk side har været for dårlig til at sætte fokus på de ressourcer, der ifølge De Radikal findes hos tosprogede elever.

"Man skal huske på, at selvom vi siger god for, at gymnasier kan få lov til at undervise i tyrkisk og arabisk, så pålægger vi jo ingen at udbyde det. Det er blot en mulighed, som vi åbner, og derudover er det et politisk signal om, at tosprogede er en ressource, som vi skal gøre brug af," siger hun til Altinget | Uddannelse.