Nye fremmedsprog får lunken modtagelse

Hvis man begynder at udbyde tyrkisk eller arabisk på gymnasierne, vil der være tale om modersmålsundervisning i forklædning, og det er ikke en opgave for gymnasierne. De skal derimod give eleverne en ballast til at studere videre, og hvis man ønsker at kunne bruge tyrkisk eller arabisk i handelsmæssige sammenhænge, så kan de jo bare studere det på universiteterne.
Alex Ahrendtsen
Uddannelsesordfører (DF)
Skal danske gymnasier have lov til at udbyde tyrkisk og arabisk som 2. fremmedsprog? Ikke umiddelbart, hvis man spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
Ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse, afviser 45 procent af de adspurgte, at de danske gymnasier skal have lov til at udbyde tyrkisk og arabisk som 2. fremmesprog.
Kun 38,1 procent af de mere end 1.200 adspurgte er positive over for ideen, mens 3,7 procent kun vil sige god for et af fremmedsprogene. 13,2 procent af de adspurgte har derimod ikke taget stilling til problematikken endnu.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger







































