Nye retsstatskarakterbøger rammer ned i kæmpe slagsmål om EU’s demokratiske grundregler

RETSSTAT: Midt i en giftig debat om, hvorvidt demokratisyndere skal kunne trækkes i EU-støtte, lander EU-Kommissionens nye karakterbøger for overholdelse af retsstatsprincipperne.

BRUXELLES: Det ligger ikke til EU-Kommissionen at give et højpolitisk hvepsebo et ordentligt los. Det var ikke desto mindre det, der skete onsdag, da retskommissær Didier Reynders og næstformand Vera Jourová, der har ansvar for værdier og gennemsigtighed, fremlagde karakterbøger for alle 27 EU-lande for deres overholdelse af Unionens demokratiske grundprincipper.

De kunne faktisk ikke have valgt et mere højspændt tidspunkt for premieren på de nye landerapporter, der skal være en tilbagevendende årlig begivenhed og et forsøg på at fange eventuelle skred i retsstatsprincipperne i de 27 EU-lande i opløbet.

I dagene op til har Polen og Ungarn, der, som forventeligt, er nogle af dem, der bliver udpeget som de største problembørn i rapporterne, i protest annonceret, at de vil lave deres egen retsprincipsvagthund, fordi de, ifølge udenrigsminister Péter Szijjártó, har ”fået nok af at blive brugt som boksebold af vesteuropæiske politikere”.

Premierminister Viktor Orbán gik skridtet videre og krævede Vera Jourová fyret fra EU-Kommissionen, efter hun over for Der Spiegel havde kaldt Ungarn et ”sygt demokrati”.

Danmark tabte
Samtidig kommer karakterbøgerne præcis oveni, at et drabeligt skænderi udspiller sig blandt EU-landene og med Europa-Parlamentet om, i hvor høj grad det skal være muligt at koble udbetalingen af EU-midler til et lands opfyldelse af retsstatsprincipperne.

Tidligere onsdag blev en række lande, herunder Danmark, kørt brutalt over af det tyske EU-formandskab, der med et forholdsvist smalt flertal gennemtrumfede et udkast til en sådan mekanisme, der blev så udvandet, at syv lande sagde fra i protest over, at det blev for slapt. Polen og Ungarn sagde også nej, men det er, fordi de mener, at det er for stramt.

Over for dem står et Europa-Parlament, der er rasende over, at EU-ministrene nu ikke længere generelt vil straffe demokratisyndere økonomisk for at have rod i retsstatsprincipperne, men i stedet vil begrænse det til situationer, hvor det direkte leder til svig med EU-midler.

Ikke flere overraskelser
Midt i raseriet hilste et bredt udsnit af de politiske grupper i Parlamentet dog Kommissionens nye landerapporter velkommen som en god begyndelse til at skabe sig et overblik over, hvor problemerne er i Unionen.

Kommissionens næstformand Vera Jourová kalder det ”et nyt kapitel” i forsvaret for de demokratiske spilleregler i Unionen.

”Den nye rapport ser for første gang ligeligt på alle medlemslande for at kunne identificere trends på retsstatsområdet og hjælpe med at undgå, at der opstår alvorlige problemer,” sagde hun og påpegede, at problematiske udviklinger i visse lande nogle gange er kommet ”ud af det blå”, hvilket en tættere overvågning kan være med til at fange i opløbet.

”Vi vil ikke have den slags overraskelser,” sagde Jourová.

Alle har et ømt punkt
Rapporterne koncentrerer sig om fire områder: Retssystemet, bekæmpelse af korruption, pressefrihed og mediepluralisme samt kontrol med statsmagten. Desuden bliver der også holdt et vågent øje med de ekstra beføjelser, som mange regeringer har taget sig under covid-krisen.

Ingen lande går fri fra kritik, om end nogle høster betydelig mere end andre. Danmark får et par små rap over nallerne på blandt andet kontrol med partistøtte og manglende tilsyn med lobbyister og såkaldte svingdørs-problematikker, når politikere uden afkølingsperiode kan gå lige ud i et nyt job, hvor de skal påvirke dem, der kort forinden var deres politiske kolleger.

Meget mere grelt står det til for andre lande. Som allerede nævnt er Polen og Ungarn i søgelyset, hvilket ikke er overraskende, eftersom begge har haft en officiel retsstatsprincipskrænkelsessag kørende imod sig i flere år i EU-regi.

Men også lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Malta får alvorlige ord med på vejen.

IMS: Meget betimeligt
Rapporterne skal danne grobund for diskussioner ude i landene, hvor retskommissær Reynders har lovet at stille op i nationale parlamenter eller hos civilsamfundet og stå på mål for dem.

Desuden skal europaministrene have dem op i plenum, startende i november, hvor de fem første lande, herunder Danmark, kommer under lup.

Hele øvelsen starter så forfra til næste år, hvor EU-Kommissionen på ny vil tjekke situationen på landjorden for at kunne holde øje med udviklingen.

Hos Institut for Menneskerettigheder hilser juridisk rådgiver Mikkel Lindberg Laursen nyskabelsen velkommen.

”Det er meget betimeligt, at der også fra Kommissionens side er et særligt fokus på retsstatsprincipper, og at det er et fokus på alle medlemsstater i EU, så man ikke piller særlige medlemsstater ud,” siger han.

”Det giver mening at have et generelt view over, hvad går fremad, og hvad går tilbage rundt om i Europa,” siger Mikkel Lindberg Laursen.

Skal have konsekvenser
Også Transparency International er positiv over for selve øvelsen, men advarer mod at lade det slutte med det.

”Det rigtige bevis på dets effektivitet vil ligge i, hvordan det bliver brugt både blandt EU-institutioner og blandt medlemsstater,” siger vicedirektør hos Transparency International EU Nick Aiossa.

For ham at se er det ”essentielt”, at man nu får hæftet indholdet i rapporterne solidt op på udbetalingen af EU-midler:

”Det skal være effektivt og være efter en procedure, som forhindrer det i at blive politiseret og hijacket af slyngelstater. Det tyske formandskab bør ikke bøje sig fra presset fra illiberale regeringerne og bør opretholde de værdier, Unionen er grundlagt på,” siger han.

EU-budget som gidsel
Ifølge flere EU-diplomater ser det dog svært ud, fordi det er hele EU’s næste syvårige budget samt den 5.600 milliarder kroner store corona-genopretningspakke, der hører sammen med det, der kan ende som gidsler i det spil.

På sin side kan EU-Parlamentet blokere for beslutningen, men det kan hvert enkelt forurettede EU-land også, i og med at de kan nægte at godkende den retsakt, der skal gøre det muligt for EU-landene at låne de mange milliarder, der skal i coronafonden.

”Det vil synke hele pakken. Så vi er i nogle meget svære diplomatiske diskussioner med meget på spil,” siger en diplomat, der skyder på, at det derfor må ende med et kompromis ”som ikke gør nogen tilfredse”.

Lederen af Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, er dog ikke bleg for at stemme nej til budgettet, hvis ikke koblingen bliver stærk nok. 

”Vi kan se en ubehagelig tendens til, at vi kan ende med et meget udvandet kompromis, og så skal vi til at slæbe os igennem de næste syv år, hvor milliarderne vælter ud af kassen og ned i ungarske og polske kasser, mens de her fyre fortsætter deres spil. Det kan vi simpelthen ikke være tjent med," siger han.

,

Forrige artikel S er skeptisk overfor nyt EL-krav om øgede skatter på finansloven S er skeptisk overfor nyt EL-krav om øgede skatter på finansloven Næste artikel Her er medlemmerne af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse Her er medlemmerne af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.