Nyhedsfattig landsmødetale fra Løkke

Det var ikke til at høre, at folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt, da statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen holdt sin store åbningstale på partiets landsmøde i Herning lørdag formiddag.

Der var ikke nye politiske meldinger eller nye udspil – og de fleste angreb på modstanderne havde form af stikpiller snarere end frontalangreb på oppositionens frontfigurer.

Det var en tale, der koncentrerede sig om regeringens egne fortjenester og Venstres historie – helt tilbage fra dannelsen af "Det Forenede Venstre" i 1870 til udmøntningen af ideologien i 2018.

Lars Løkke Rasmussen satsede på at optræde i rollen som statsmanden, der er hævet over de daglige politiske skærmydsler – og Venstre-lederen, der blot er det seneste skud i en stolt tradition. En mand, der ville sætte sin politiske gerning ind i den store Venstre-fortælling, og man kan alt efter temperament vælge at læse talen som en slags politisk testamente.

Frihed må ikke forveksles med grænseløshed. Alt er ikke lige godt. Nogle værdier er bedre end andre. Og derfor udfordrer det os i disse år, at vores værdier ikke bare sådan – knips – deles af alle, der er kommet hertil.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Partiformand og statsminister

Stikpille til S
Forbundetheden med de tidligere Venstre-ledere står i klar modsætning til socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, mente Løkke, der rettede et slet maskeret angreb på sin hovedmodstander:

"Jeg ved godt, at andre partier bruger deres landsmøder til at vaske gulv med historien, med tidligere ledere og deres beslutninger. Det gør vi ikke i Venstre," sagde Løkke til tydelig tilfredshed for den tidligere Venstre-leder Uffe Elleman-Jensen, der var blandt tilhørerne.

I samme stil blev socialdemokraterne kritiseret for at have "kørt frihjul, mens krisen kradsede", mens Venstre lavede reformer af dagpenge og efterløn.

Opremser resultater
Som ventet malede Løkke udviklingen i lyse farver og understregede regeringens fortjenester for den positive udvikling. 

"Det går bedre i Danmark, end det har gjort i ti år."

"Beskæftigelsen, måned for måned, sætter nye rekorder, når mennesker i tusindvis strømmer i beskæftigelse."

"Vores sundhedsvæsen er kåret til det tredjebedste i Europa. Siden 2001 er ventetiden på en operation blevet mere end halveret. Og i dag overlever flere danskere mødet med en kræftsygdom."

"Vi har fået styr på udlændingepolitikken. Tilstrømningen er kommet under kontrol, og sidste år var asyltallet det laveste i ni år. Samtidig går det på mange punkter fremad med integrationen."

Det er helt klassisk stof for enhver statsminister, men Løkke har her noget at have tilfredsheden i. For det er ubestrideligt, at den danske økonomi buldrer derudad, og asyltallet igen er kommet under kontrol.

Den danske drøm
Det generelle tema i talen var dog Venstre-fortællingen, som Løkke komprimerede til ordene "frihed og fællesskab".

Omsat politisk førte "fællesskab" en omfavnelse af det velfærdssamfund, der betød, at Lars Løkke "som den første i sin familie" tog en akademisk uddannelse. Og med et stik til Trump-administrationens kritik af de nordiske velfærdssamfund sagde Løkke:

"Den amerikanske drøm – drømmen om at man kan arbejde sig op fra beskedne kår til toppen af samfundet – den drøm udleves måske endda bedre i Danmark."

Friheden oversatte Løkke konkret til diskussionen om frit valg i sundhedsvæsnet og ældreplejen – og at "det skal kunne betale sig at arbejde og tage en uddannelse".

Frihed, ikke grænseløshed
Udlændingepolitikken har de seneste år skabt enorme spændinger i Venstre, og partiet har haft store problemer med at håndtere, hvordan partiets frihedstradition passer sammen med folk, der bruger friheden i ufrihedens tjeneste.

Statsministeren udtrykker på denne måde:

"Frihed må ikke forveksles med grænseløshed. Alt er ikke lige godt. Nogle værdier er bedre end andre. Og derfor udfordrer det os i disse år, at vores værdier ikke bare sådan – knips – deles af alle, der er kommet hertil."

"Derfor er vores holdning også klar. Når nogle vil indskrænke vores rummelighed, formørke vores oplyste samfund, sætte religiøse love over verdslige, når nogle vil lænke vores frihed. Ja, så må vi over for frihedens fjender i ord og handling forsvare vores åbne samfund!"

Værdipolitiske dilemmaer 
Løkke erkendte, at den slags udfordringer fører til dilemmaer i værdipolitikken, som for eksempel den nylige diskussion om at give et håndtryk som den sidste betingelse for et dansk statsborgerskab.

Løkke slog fast, at kernen i håndtrykdebatten handler om ligestilling mellem kønnene – og statsministeren vendte behændigt diskussionen om:

"Hvis man er så inderligt imod ligestilling mellem mænd og kvinder, at man lader et håndtryk – et håndtryk! – stå i vejen for et dansk pas, så er det måske også bedre, man bliver fri."

Finde ind til kernen
Statsministeren sluttede ringen med at understrege, at Venstres fortælling er så meget vigtigere i en situation, "hvor verden omkring os er i opbrud, nære allierede rykker længere væk, og politiske positioner herhjemme forandres". 

"Så må man finde ind til kernen, bevare overblikket. For os i Venstre betyder det, at vi skal finde hjem til de værdier, som nu og altid har været bærende for os: frihed og fællesskab".

Ingen kan fortænke nogen i at læse talen som en slags politisk testamente.