Dokument sår tvivl om Ellemanns forklaring om milliardkøb af israelske våben

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen gav Folketinget få timer til at sige ja til et milliardindkøb af våben fra en kontroversiel israelsk våbenproducent. Men tidsfristen fra israelerne var reelt slet ikke så kort, som partier fik indtryk af, viser dokument. Det fremstår vildledende, siger ekspert.

Samme dag som Folketingets Finansudvalg behandlede aktstykkerne om de israelske våbenindkøb, var forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og en række medlemmer af forsvarsudvalget i Estland og Letland for at besøge udsendte danske soldater.
Samme dag som Folketingets Finansudvalg behandlede aktstykkerne om de israelske våbenindkøb, var forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og en række medlemmer af forsvarsudvalget i Estland og Letland for at besøge udsendte danske soldater.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupKasper FrandsenAndreas Krog

Centrale og hidtil tilbageholdte oplysninger sår nu tvivl om den forklaring, som forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen gav til Folketingets Finansudvalg, da medlemmerne i et hektisk forløb skulle godkende et milliardindkøb hos en omstridt israelsk våbenleverandør. 

Det bidrager til et billede af, at regeringen i den grad har haft en dagsorden om at presse det her igennem så hurtigt som muligt

Rasmus Jarlov (K)
Finans- og forsvarsordfører
For da Finansudvalget 26. januar fik få timer til at hastegodkende et indkøb af nyt artilleri og raketkastere for i alt 1,74 milliarder skattekroner, skrev Jakob Ellemann-Jensen til udvalgsmedlemmerne, at kontrakterne skulle "underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar".

I de såkaldte aktstykker til Finansudvalget blev "hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative kapacitet" præsenteret som årsag til, at indkøbene skulle hastegodkendes.  

Men tilbuddene fra Elbit Systems udløb ikke i slutningen af januar.

Det fremgår af de to tilbud, som våbenleverandøren sendte til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 9. januar, og som Altinget har fået aktindsigt i. 

De udløber derimod først ved udgangen af juni i år. Altså fem måneder senere end det tidspunkt, som Forsvarsministeriet endda også over for Altinget har oplyst som udløbsdato for købstilbuddet.

"Under forhandlinger med leverandøren af de nødvendige anskaffelser modtog Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen et tilbud, som udløb ved udgangen af januar," oplyste ministeriet 10. februar i en mail til Altinget. 

Foto: Altinget

Føler sig misinformeret

Ordførere fra SF og Enhedslisten havde også det klare indtryk fra lukkede møder med Jakob Ellemann-Jensen, at det netop var kontraktens udløbsdato, der var årsag til, at indkøbsprocessen skulle gå ekstra hurtigt. 

"Vi fik meget tydeligt at vide, at det hastede, fordi tilbuddene udløb ved månedens udgang," siger SF’s forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, der onsdag 25. januar om eftermiddagen deltog i et forsvarsforligskredsmøde, hvor beslutningen om indkøbet blev truffet. 

Derfor får de nye oplysninger om tilbuddene partierne til at beskylde ministeren for at have vildledt Folketinget.

Læs også

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, føler sig "misinformeret" og kalder sagen "meget alvorlig". 

"Jeg kan ikke undgå at få den tanke, at man bevidst har hastet de her indkøb igennem for at undgå at få en offentlig debat, der kunne have ført til en anden beslutning," siger han.

"Det er meget utilfredsstillende, at man ikke kan få et præcist svar, når det handler om aktstykker, som finansudvalget skal godkende med meget kort frist, og som koster utrolig mange penge," siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.

"Det bidrager til et billede af, at regeringen i den grad har haft en dagsorden om at presse det her igennem så hurtigt som muligt. Det har været så vigtigt for dem, at de har følt sig nødsaget til at misinformere Folketinget og bruge falske argumenter. Man må forvente, at de holder sig til sandheden, når de skriver til Folketinget," siger Konservatives finans- og forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.

Professor: Fremstår vildledende

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, har nærlæst både tilbuddene og aktstykkerne. 

Han vurderer, at det fremgår både "kortfattet" og "entydigt", at tilbuddene er gyldige indtil 30. juni 2023. Men læser man derimod aktstykkerne, er indtrykket et helt andet: 

"Sætningen bliver indledt med, at det haster, hvilket kædes direkte sammen med slutningen af måneden. Der bliver nævnt tre grunde til, at det haster, hvor tilbuddets gyldighed nævnes som den første," siger han og fortsætter:  

Læs også

"Og tager man det med, at Finansudvalget fik en kort frist på to timer, kan man nærmest ikke undgå at få andet indtryk, end at det er tidsfristen, der er den vigtige. Og det er det jo ikke, og derfor fremstår det vildledende."

"Som minister skal man oplyse det, der er relevant," slår han fast.

Fakta

Sagen kort

19. januar besluttede SVM-regeringen at donere Forsvarets nye artillerisystemer, som Danmark ellers havde ventet længe på, til Ukraine. Derfor opstod der behov for at hasteanskaffe en erstatning.

Ifølge Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) blev der derfor indhentet tre forskellige tilbud. Et fra israelske Elbit Systems, et fra franske Nexter og et fra koreanske Hanwha.  

Forsvaret var allerede tilbage i 2015 interesseret i at købe artillerisystemet fra Elbit Systems, men dengang blokerede Radikale Venstre og SF for, at man handlede med Elbit Systems. Virksomheden er nemlig sortlistet af pensionsselskaber og investorer over hele verden og er blevet kritiseret for blandt andet at producere den ammunition, som det israelske forsvar bruger på Vestbredden og i Gaza. 

Denne gang endte Danmark imidlertid med at købe både et ATMOS-artillerisystem og raketkastersystemet PULS fra Elbit Systems.

Det skete, som Altinget i februar kunne afdække, efter et ekstraordinært forløb, hvor Finansudvalget kun fik ganske få timer til at tage stilling til våbenindkøbet. Det fik hård kritik fra flere ordførere, der kaldte sagen for ”fuldstændig uacceptabel” og ”grotesk”. Efterfølgende beklagede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen forløbet i et brev til Finansudvalget.

Fik hurtigere levering 

Efter at Altinget har kontaktet ministeriet om sagen, har fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen følt sig nødsaget til at skrive et brev til Finansudvalget.

I brevet – og et senere svar til Altinget – forklarer ministeren, at man havde brug for Folketingets accept hurtigt, fordi Elbit Systems derved hurtigere kunne udfylde ”et kritisk kapacitetshul i Forsvaret”, efter at Danmark relativt kort forinden havde doneret 19 artillerikanoner til Ukraine.

Dette fremgår ikke af tilbuddet, som Altinget har fået aktindsigt i, men ifølge ministeriet kunne den israelske våbenfabrikant levere nye artillerikanoner indenfor et år. Men det ville kræve et hurtigt svar fra Danmark. Og dermed Folketinget.

Og det er baggrunden for ordlyden i aktstykket, skriver ministeriet videre:

”Det var således ikke den kontraktuelle mulighed for anskaffelse inden for den opgivne pris, men derimod muligheden for prioritering af en dansk ordre på produktionslinjen som forudsætning for hurtige leverancer, der omtaltes."

Læs også

Ønsker politiske konsekvenser 

Men ministerens forklaring giver man ikke meget for i hverken Enhedslisten eller SF. 

"Det var ikke det, der blev lagt vægt på dengang i de informationer, som vi fik. Det virker, som om man skifter forklaring efter jeres afsløring," siger Pelle Dragsted.

"Det her er en meget dårlig forklaring,” supplerer Lisbeth Bech Nielsen, der nu vil tage sagen op med Finansudvalgets formand, socialdemokraten Simon Kollerup. 

"Finansudvalget bliver nødt til at udtale en kritik på baggrund af det her," siger hun. 

Simon Kollerup slår over for Altinget fast, at sagen naturligvis vil blive sat på dagsordenen i Finansudvalget, hvis et medlem ønsker det.

Elbit Systems har ikke ønsket at kommentere Altingets oplysninger. Altinget har forelagt kritikken fra ordførerne for Forsvarsministeriet, men ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline.

Læs også

Fakta

Læs hele ministeriets svar til Altinget

"Donationen af samtlige af Danmarks CAESAR-artilleripjecer til Ukraine efterlod et kritisk kapacitetshul i Forsvaret. I lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation var der derfor behov for hurtigst muligt at foretage en genanskaffelse for at opfylde Forsvarets operative behov.

I den konkrete sag afsøgte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) markedet for en leverandør, der hurtigt kunne levere nyt materiel til Forsvaret og dermed lukke kapacitetshullet. Tilbuddet fra leverandøren indebar mulighed for inden for cirka et år at modtage tilstrækkelige systemer til at ækvivalere en hel artilleriafdeling. De hurtige leverancer betingedes dog fra leverandørens side af en hurtig reservering af plads på produktionslinjen, hvilket er baggrunden for ordlyden i aktstykket. Det var således ikke den kontraktuelle mulighed for anskaffelse inden for den opgivne pris, men derimod muligheden for prioritering af en dansk ordre på produktionslinjen som forudsætning for hurtige leverancer, der omtaltes.

Ingen andre leverandører kunne tilstrækkeligt hurtigt levere systemer nok til at opfylde Forsvarets operative behov. Derfor vurderedes en hastebehandling nødvendig, hvilket også blev begrundet over for de relevante udvalg i Folketinget."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00