Nyt EU-formandskab forsøger igen at sikre klimaaftale: Vi skal lytte mere til Østeuropa

INTERVIEW: Inden årsskiftet skal EU’s medlemslande være enige om at være klimaneutrale i 2050, fortæller udenrigsministeren fra Finland, der har overtaget formandsstolen i EU-Rådet. Pekka Haavisto sætter også ord på sine bekymringer om brexit og værdiskredet i nogle østeuropæiske lande. 

Når året rinder ud, er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige en ny klimaaftale, hvor medlemslandene er forpligtet til at være CO2-neutrale i 2050.

Sådan lyder den klare ambition fra Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto.

Han spiller sammen med sine finske ministerkollegaer en særlig rolle i EU frem til årsskiftet. I juli startede det finske formandskab for EU-Rådet, hvilket betyder, at landet skal lede slagets gang i EU-Rådet frem til årsskiftet.

Som en rettesnor for det lederskab har Finland udarbejdet et formandsprogram, hvor klimaet er et af de fire afgørende temaer. Men hvorfor satser Finland på klimaet? Det giver Pekka Haavisto et svar på, da Altinget møder ham under hans besøg i Danmark fredag.

”Klimaet burde forene os alle i EU, for det vil kunne give EU muligheden for indtage en ledende position på verdensplan i forhold til klimaområdet, der også kan få vores internationale partnere til at blive mere ambitiøse,” siger han til Altinget.

EU skal lytte mere til Polens bekymringer
Ved et EU-topmøde i slutningen af juni lykkedes det efter lange forhandlinger ikke for EU’s stats- og regeringschefer at blive enige om målet om klimaneutralitet i 2050. Aftalen blev blokeret af Polen, Ungarn og Tjekkiet.

Især Polen har flere gange har udtrykt sin skepsis over for målet, fordi landet lige nu er storforbruger af kul. Landet har derfor krævet en økonomisk kompensation for at have råd til de omkostninger, en omstilling til klimaneutralitet vil kræve.

Ifølge Pekka Haavisto er det også nødvendigt, at Rådet lytter til Polens bekymringer og forstår, hvad der stikker under landets kritik.

”Vi er nødt til at gå i dybden med deres visioner og krav. Bag deres kritik er en bekymring for, hvad det vil betyde økonomisk for deres land og de berørte sektorer. Her er det vigtigt, at vi finder en måde at støtte, at der bliver skabt nye job og nye alternative energikilder, hvilket vil gøre omstillingen nemmere for landet. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre at beholde det ambitiøse 2050-mål og finde en løsning på bekymringerne,” siger udenrigsministeren.

Men er du sikker på, at du kan overbevise Polen?

”Tingene er ikke stillestående i Polen. Landet er allerede begyndt at omstille dele af kulkraften til nye energiformer. Men derfor skal vi stadig blive bedre til at lytte til, hvad lande som Polen har brug for,” siger Pekka Haavisto og tilføjer, at Finland allerede nu er i kontakt med Polen for at drøfte udfordringerne med klimamålet.

"Vi er ved at finde en måde, hvorpå vi kan få enstemmighed i Rådet om klimaaftalen.”

Til kamp for Europas fælles værdier
Klimaet er dog ikke det eneste, der findes på Finlands dagsorden. Formandskabets arbejdsprogram hviler på fire søjler, som Pekka Haavisto selv formulerer det.

Foruden klimaet er retssikkerhed og en sikring af EU’s fælles værdier også vigtigt for finnerne.

”En af de ting, som vi allerede har foreslået, er, at respekten for de fælles europæiske værdier bliver forbundet med medlemslandene modtagelse af EU-midler. Det betyder, at hvis et medlemsland for eksempel ikke overholder retssikkerheden eller ytringsfriheden, vil det få betydning for landets EU-midler. Vi ved, at nogle lande er kritiske over for denne metode, men vi mener, at det er en konkret måde at vise, hvor alvorligt vi tager de fælles værdier,” siger Pekka Haavisto.

Det er især Polen og Ungarn, som udenrigsministeren har i tankerne. EU har i øjeblikket åbnet sager mod begge lande grundet bekymringer om brud på blandt andet retssikkerheden.

Ifølge Pekka Haavisto er en styrkelse af de fælles europæiske værdier nødvendig for at sikre, at EU i fremtiden fremstår stærkt og samlet over for ydre stormagter som Rusland og Kina, der ellers vil forsøge at påvirke enkelte EU-medlemslande. Allerede nu har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, et venligt bånd til den russiske præsident, Vladimir Putin.

I skyggen af Brexit
De resterende to hovedpunkter i Finlands program er et øget samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet for at sikre en bedre beskyttelse af EU og dets borgere.

Endelig har Finland en ambition om at ruste det indre marked bedre til fremtiden, således at der kan sikres en bæredygtig vækst og flere job. Det skal dog ske med et øget socialt fokus, så alle EU-borgere får glæde af det indre markeds fordele. Derfor ser Finland gerne, at der kommer mere samarbejde i forhold til at sikre minimumsrettigheder på det sociale område.

De fire hovedprioriteringer kommer muligvis i den brede offentlighed til at stå i skyggen af briternes udtrædelse af EU, der efter planen skal ske 31. oktober. Ifølge Pekka Haavisto har Brexit dog ikke den store betydning for arbejdet i Rådet.

”Dagsordenerne i Rådet viser, at et flertal af fagministrene slet ikke beskæftiger sig med Brexit. De har andre udfordringer på programmet, der er mere dominerende end Brexit,” siger han.

Det store slagsmål om budgettet
En anden ting, der i stedet har en plads på dagsordenen hos fagministrene er EU's nye flerårige budget for 2021 til 2027. Her er der lagt op til svære forhandlinger, da Storbritannien, som er nettobidrager til budgettet, forlader EU-samarbejdet. Oven i det er der lagt op til investeringer i forskning og beskyttelse af EU’s ydre grænser.

”Arbejdet med det nye budget bliver muligvis det allersværeste. Vi skal fortsat passe på EU efter Brexit, og det vil betyde en anelse større tilskud fra dem, der bliver tilbage,” siger Pekka Haavisto og tilføjer:

”Derudover skal vi også sørge for, at alle midlerne bliver brugt så effektivt som muligt.”

Danmark har indtil nu lagt sig fast på, at man ikke vil øge tilskuddet til EU på mere end den nuværende uformelle grænse på en procent af EU-bruttonationalindkomsten. Når Pekka Haavisto bliver forholdt det, vil han dog ikke tale om konkrete tal eller svare på, om Finland er klar til at give mere:

”Det er for tidligt at tage stilling til,” siger han.

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med? Næste artikel 42-timers-regel udløste krise under OK17, siden har det ikke været et problem 42-timers-regel udløste krise under OK17, siden har det ikke været et problem