Nyt filmforlig: Flere skal se danske film i biografen

AFTALE: Et enigt Folketing har indgået en aftale om, hvordan den danske filmstøtte på knap 2,8 milliarder kroner skal fordeles over de næste fem år.

I modsætning til forårets smalle medieforlig kan kulturminister Mette Bock (LA) glæde sig over, at alle partier står bag filmaftalen for 2019-2023.
I modsætning til forårets smalle medieforlig kan kulturminister Mette Bock (LA) glæde sig over, at alle partier står bag filmaftalen for 2019-2023.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Efter knap en måneds forhandlinger kan regeringen torsdag aften præsentere en filmaftale, hvor alle Folketingets partier står bag.

Dermed er det fastsat, hvordan den danske filmstøtte på knap 2,8 milliarder kroner skal fordeles over de næste fem år.

Med en årlig økonomisk ramme på 560 millioner bliver der hverken tilført flere eller færre penge sammenlignet med det nuværende filmforlig. Til gengæld bliver der denne gang reserveret yderligere 35 millioner til de regionale filmfonde i Odense og Aarhus, hvilket også lå i det udspil, regeringen præsenterede for en måned siden.

”Med styrkelsen af de regionale filmfonde vil danske filmskabere få bedre muligheder for at producere og fortælle historier fra hele landet,” lyder det fra kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse, hvor hun samtidig udtrykker stor tilfredshed med Folketingets opbakning.

Mere publikum til danske film
Den mest bemærkelsesværdige tilføjelse i forhold til regeringens oprindelige udspil er, at der i den nye aftale er en målsætning om, at mindst 29 procent af biografernes markedsandel skal komme fra danske film.

De seneste år har der været faldende interesse for netop de danske film, som sidste år kun udgjorde 20 procent af markedsandelen.

Kulturminister Mette Bock vil overlade det til filminstitut og filmfonde at finde vej til de mål, oplyser hun til Berlingske.

”Grunden til, at vi har fokuseret på det mål, er jo, at der i de politiske partier er et bredt ønske om at sikre, at flere borgere ser de her film, for dansk film er med til at samle os,” siger hun.

Vil undgå kassetænkning
Dernæst har man gjort støttesystemet mere fleksibelt, så man ifølge kulturminister Mette Bock ”i fremtiden undgår kassetænkning”. Helt konkret betyder det, at der ikke længere stilles krav om et bestemt antal film inden for bestemte genrer.

Det skal fremover være op til Det Danske Filminstitut (DFI) at afgøre, hvilket de er godt tilfredse med.

”Jeg hæfter mig især ved ønsket om et fleksibelt og ubureaukratisk støttesystem, for det er nødvendigt, hvis dansk film skal følge den digitale udvikling og publikums hurtigt skiftende adfærd, ikke mindst hos børn og unge,” siger DFI’s direktør, Claus Ladegaard.

Under forhandlingerne var flere politikere uden for regeringen ude med en række ønsker til aftalen. Socialdemokratiet har blandt andet ønsket flere midler til området ved at kræve, at HBO og Netflix bidrager med yderligere tre procent af deres danske omsætning, mens DF har foreslået en udflytning af Filminstituttet og Filmskolen.

Ingen af disse ønsker er dog kommet med i den endelige aftale.

Du kan læse hele filmaftalen her.

 

Dokumentation

Hovedpunkter i filmaftalen

- Filmstøtten opretholdes på 560 mio. kr. årligt.
- Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde skal sikre, at markedsandelen for dansk film øges, så biografbilletter til danske film udgør ca. en tredjedel af alle solgte billetter herhjemme.
- Kasseopdelingen i støtteordningerne mindskes, så filmstøtten bliver mere fleksibel.
- De regionale filmfonde – Filmfyn og De Vestdanske Filmpulje – styrkes med i alt 35 mio. kr. årligt, så filmfondene hver især får 23,7 mio.kr. årligt i statslig støtte. Aftalen åbner desuden op for, at nye regionale filmfonde også kan få statslige tilskud.
- Der investeres minimum 32 mio. kr. årligt i vækstlaget og talentudviklingen i dansk film via talentordningen New Danish Screen.
- 10 mio. kr. øremærkes hvert år til udvikling af digitale spil.
- Filmstøtten skal have fokus på de unge målgrupper. Mindst 25 procent af tilskudsmidlerne skal fokuseres på produktioner, der er relevante for børn og unge.
- Mindre sælgende biograffilm bør gøres hurtigere tilgængelige på andre platforme, så alle interesserede kan komme til at se dem.
- Piratkopiering skal bekæmpes gennem en ny forbrugerkampagne og en politiindsats.

Kilde: Kulturministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Ladegaard

Direktør, Det Danske Filminstitut
cand.comm. (RUC 1991)

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00