Nyt tiltag imod social dumping hænger i en tynd tråd

SOCIAL DUMPING: Regeringen har foreløbigt ikke flertal for sit seneste tiltag imod social dumping. Enhedslisten og de borgerlige partier er imod et lovforslag, der vil give Arbejdstilsynet adgang til lønmodtagernes lønoplysninger og andre personfølsomme data.

Enhedslisten spærrer noget opsigtsvækkende for regeringens seneste tiltag i kampen imod social dumping. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sendt et lovforslag i høring, der giver Arbejdstilsynet adgang til en lang række registeroplysninger om landets 2,8 millioner lønmodtageres eksempelvis om løn, skatteforhold og CPR-numre. 

Det skal hjælpe Arbejdstilsynet med at målrette deres kontrolindsats, så de kan koncentrere kræfterne om de virksomheder, hvor der er størst problemer med at overholde arbejdsmiljøreglerne.

Her er virksomheder med mange korttidsansættelser og mange udenlandske ansatte med en relativ lav løn ofte dem, hvor der er størst problemer, og derfor vil regeringen gerne give Arbejdstilsynet adgang til eksterne registre.

Hos Arbejdstilsynet understreger man, at de medarbejdere, der kommer ud på de enkelte virksomheder, ikke skal have adgang til oplysningerne på individniveau.
 
EL: Det er ude af proportioner
Men lovforslaget møder modstand fra begge sider af Folketinget. Også fra Enhedslisten, der er regeringens traditionelle partner, når det kommer til indsatsen imod social dumping. 

”Vi synes, det er ude af proportioner, at Arbejdstilsynet skal have adgang til 2,8 millioner danskeres lønoplysninger. Formålet er fint, men det kolliderer med vores grundlæggende syn på datasikkerhed, personfølsomme oplysninger og overvågning. Det bør man ikke gå på kompromis med,” siger Enhedslistens ordfører om social dumping Finn Sørensen.

Kun SF har på forhånd sagt, at partiet støtter regeringens lovforslag. Dermed har regeringen umiddelbart ikke sit flertal på plads. Alle fire borgerlige partier har kritiseret lovforslaget for at gå for langt i forhold til danskernes ret til et privatliv.

Og her er Enhedslisten altså for en sjælden gangs skyld helt enige med de borgerlige partier. Enhedslisten mener desuden, at der er andre tiltag imod social dumping, som er vigtigere at få indført.

”Man bør ikke klippe en hæl eller en tå i borgernes retssikkerhed, når der er mange andre redskaber på hylderne, der er langt mere effektive i forhold til social dumping. Man bør øge den nuværende kontrolindsats og indføre kædeansvar i kommunerne, sådan at hovedentreprenøren kan gøres ansvarlig for, at der er betalt løn, moms og skat hele vejen ned gennem kæden,” siger Finn Sørensen.

EL: Uklogt af ministeren
”Det er ikke særligt klogt af ministeren at komme med et lovforslag, som kan gøre, at indsatsen imod social dumping bliver lagt for had, og at de borgerlige partier får en dagsorden om, at nu går det for vidt,” siger Finn Sørensen. 

Han gør det klart, at Enhedslisten ikke kan stemme for lovforslaget, som det ser ud nu.

”Arbejdstilsynet må nøjes med at henvende sig til Skat, hvis der er nogle analyser, de vil have. De skal ikke have permanent adgang til personfølsomme oplysninger,” siger Finn Sørensen.

”Det ville være fornuftig, hvis beskæftigelsesministeren indkalder os til an samtale om dette lovforslag, så det sædvanlige flertal om social dumping kan blive enige om det,” siger Finn Sørensen. 

S håber fortsat på Enhedslisten
Hos Socialdemokratiet håber man på, at det lykkes at nå til enighed med Enhedslisten om et lovforslag, de minder om det nuværende.

”Det handler om at lave et risikobaseret system, så vi målretter midlerne mod de virksomheder, hvor der kan tænkes at være problemer med arbejdsmiljøet. Vi ved, at der statistisk set oftere er problemer med arbejdsmiljøet, hvis der er mange korte ansættelser og mange udenlandske ansatte,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, der er S-ordfører om social dumping.

”Jeg synes ikke, at det på nogen måde er ude af proportioner. Jeg kan være nervøs for, at Enhedslisten har misforstået det og tror, at man skal ned og kontrollere løn på individniveau. Jeg håber, at vi finder hinanden, for vi er enige om målet. Vi har i tre år haft et meget tæt samarbejde med Enhedslisten om at bekæmpe social dumping,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

DF: Ikke den rigtige måde
Hos Dansk Folkeparti er man yderst skeptisk over for lovforslaget, men partiet har ikke taget endeligt stilling, understreger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

”Vi kan godt se, at der er behov for noget kontrol med udenlandsk arbejdskraft. Men vi tvivler på, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det er voldsomt, hvis Arbejdstilsynet skal have adgang til 2,8 millioner danskeres CPR-numre og lønoplysninger. Men hvis man kunne begrænse den øgede kontrol til kun at omfatte udlændinge, så ville vi være til at tale med,” siger Bent Bøgsted (DF), der erkender, at det sidste nok vil være i strid med EU-reglerne.

Normalt er Dansk Folkeparti ellers et parti, der ikke har de store betænkeligheder ved øget overvågning eller det offentliges adgang til registre.

DF er således fortalere for øget brug af kameraovervågning i det offentlige rum, og det eneste parti, som går ind for, at der bliver oprettet et nationalt DNA-register på alle danskere, så politiet lettere kan finde frem til gerningsmænd.

”Det kan man ikke sammenligne. Kameraovervågningen og et DNA-register bliver kun brugt, hvis der bliver begået en kriminel handling. Det er noget andet, når Arbejdstilsynet får adgang til at tjekke alle medarbejdernes oplysninger i virksomhederne. Arbejdstilsynet bør kunne kontrollere, om arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt uden at få adgang til disse oplysninger,” siger Bent Bøgsted. 

Forrige artikel Engberg-udvalg anbefaler ny model for ejendomsvurderinger Engberg-udvalg anbefaler ny model for ejendomsvurderinger Næste artikel Analyse: USA er tilbage i Irak - ny udenrigspolitik på gamle flasker Analyse: USA er tilbage i Irak - ny udenrigspolitik på gamle flasker