Obama på besøg i København: Hvis vi vil redde demokratiet, skal vi være villige til at se på dets mangler

Løsningen er ikke ligetil, hvis demokratiet skal blive relevant for flere borgere. Men den tidligere amerikanske præsident forsøgte alligevel at udpege fire fokusområder, da han fredag talte på en konference i København.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tiden er kommet til at genopbygge og videreudvikle demokratiet, hvis styreformen skal overleve i denne tidsalder.

Sådan lød ordene fra den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, som fredag var på besøg i København.

”Hvis vi vil have demokratiet til at blomstre, er vi nødt til at kæmpe for det. Vi skal pleje det, og vi er nødt til at demonstrere dets værd igen og igen i forhold til at forberede livet for almindelige mennesker,” sagde han og tilføjede:

”Og vi skal også være villige til at se på manglerne ved vores egne demokratier.”

Den tidligere præsident var inviteret til at tale til konferencen Copenhagen Democracy Summit, som ledes af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Bagtæppet for talen var Ruslands invasion af Ukraine, som ifølge Obama netop er et tragisk eksempel på behovet for at styrke demokratiet.

”Mens Ukraine kræver vores øjeblikkelige opmærksomhed, er det også vigtigt at erkende, at Putin ikke er alene om sin lovløshed,” sagde han.

”På hvert kontinent ser vi demokratiske tilbageskridt,” tilføjede han og henviste blandt andet til, hvordan udemokratiske kræfter resulterede i et angreb på den amerikanske kongres sidste år.

Ifølge Obama skyldes de demokratiske tilbageskridt blandt andet, at der er mange borgere, som ikke kan mærke en positiv effekt af det demokratiske styre i deres hverdag.

Det handler om økonomi

Budskabet var tydeligt, men det er løsningen ikke. Som Obama selv sagde, havde han ikke medbragt en 10-punktsplan med alle svarene på demokratiets udfordringer. Men han havde alligevel udtænkt fire punkter, som ifølge ham er nødvendige at have blik for, hvis demokratiet skal styrkes.

Det første er økonomien.

I alt for mange demokratier føles politik som et fjernt og irrelevant foretagende.

Barack Obama, USA's præsident fra 2009-2017

”For at få demokratiet til at blomstre er vi nødt til at udvikle modeller for en mere inkluderende og bæredygtig kapitalisme,” sagde han.

Han skyndte sig at understrege, at han naturligvis er tilhænger af markedsøkonomien. Men han mener samtidig, at den version af kapitalismen, der dominerer den globale økonomi, skader demokratiet. Det skyldes blandt andet, at milliardstore pengesummer cirkulerer rundt under kontrol af store globale virksomheder, som ikke har samme ansvar for de enkelte samfunds velbefindende, som de enkelte lande.

Selvom den globale økonomi har skabt billigere produkter og vækst i flere lande – især Kina – har det også været årsag til større økonomisk usikkerhed og forskel på rig og fattig, siger han. Det skader solidariteten mellem borgere, mener den tidligere præsident.

”Og i fraværet af solidaritet er folk mere tilbøjelige til at lytte til de populistiske tanker fra stærke mænd, som tilbyder nogen at skyde skylden på,” sagde Obama.

Beslutningerne skal tættere på borgerne

Løsningen på det næste fokusområde skal findes i det politiske system. Der skal genskabes tillid til, at ens stemme har en betydning:

”I alt for mange demokratier føles politik som et fjernt og irrelevant foretagende,” sagde Obama og tilføjede:

”Ethvert demokrati skal tage skridt mod at genskabe tilliden til, at demokratiet virker, som det burde gøre.”

Obama peger blandt andet på, at politikerne skal blive bedre til at levere resultater i stedet for, at det hele sander til i proces og taktik. Derudover foreslår han, at flere beslutninger flyttes tættere på borgerne på både lokalt og regionalt niveau.

Og ofte er det de autoritære ledere, som forstår det, mens dem, som tror på demokratiet, har svært ved at følge med den udvikling.

Barack Obama, USA's præsident fra 2009-2017

”Bundlinjen er, at folk interesserer sig for den demokratiske proces, men de vil også se resultater.”

Hensyn til alle borgernes følelser

Det er dog ikke nok at ændre det politiske system for at sikre, at borgerne føler sig hørt. Som det tredje opfordrer Obama til, at der dedikeres mere tid og energi til at sikre en demokratisk kultur, hvor der er plads til alle.

Han peger på, at den globale tidsalder har betydet, at flere borgere har mistet stabilitet i deres liv i form af blandt andet deres tidligere arbejde – eller fordi deres lokalsamfund har forandret sig.

”Folk går op i at have en mening og formål med livet og følelsen af at høre til,” sagde han og fortsatte:

”Og ofte er det de autoritære ledere, som forstår det, mens dem, som tror på demokratiet, har svært ved at følge med den udvikling.”

Den tidligere præsident understreger, at han ikke har sympati for dem, der bekæmper identitetspolitikken, fordi de blot vil beskytte deres eksisterende privileger, ligesom han også sætter en tyk streg under, at ingen demokratier skal fastholde traditioner, som krænker andres rettigheder.

”Men hvis vi skal styrke demokratiet, er vi nødt til at omfavne og genskabe et sprog med gensidig respekt, der taler til borgere med et behov for tilhørsforhold,” sagde han.

I forlængelse af opfordringen om at skabe et respektfuld sprog kom det allersidste punkt, hvor den tidligere præsident betonede behovet for at rense ud i misinformationen og det hadefulde sprog på de sociale medier.

Obamas besøg i Danmark slutter ikke fredag. Søndag tager han til Skive, hvor han deltager i en samtale om grøn omstilling og iværksætteri. Inden det bruger han lørdagen på et møde i regi af sin egen fond, Obama-fonden.

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser