Øjvind Hesselager stopper som chefredaktør for avisen Bornholms Tidende efter interne uoverensstemmelser.
Det skriver Bornholms Tidende.
Fratrædelsen sker, efter en gruppe medarbejdere i februar skrev et brev til avisens direktør Kim Eland, hvori de blandt andet skrev, at ”vi vil gerne udtrykke vores store bekymring over Øjvinds personaleledelse og redaktionelle ledelse".
I en pressemeddelelse udtaler avisens direktør, at avisen og Øjvind Hesselager har valgt at stoppe samarbejdet.
"Jeg vil gerne takke Øjvind for hans store ildhu som ansvarshavende chefredaktør og med den digitale udvikling af Bornholms Tidende under svære betingelser det seneste år. Vi har som et af de få dagblade i Danmark fastholdt et højt læsertal, og samtidig en solid vækst i antallet af digitale abonnenter," siger Kim Eland i pressemeddelelsen.
Nanna Krogh konstitueres som ansvarshavende chefredaktør.
Fra 2011 til 2019 var Øjvind Hesselager chefredaktør for Dansk Journalistforbunds fagblad Journalisten.
Han fratrådte chefredaktørposten i december 2019, i hvad der blev beskrevet som "en personalesag" og som førte til, at Dansk Journalistforbunds daværende formand, Lars Werge, også trådte tilbage to dage senere.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































