Økonom: Frederiksens plan for genåbning er godt nyt for økonomien

Q&A: Statsminister Mette Frederiksens løfte om en gradvis genåbning af samfundet efter påske, såfremt coronavirussen fortsat holdes under kontrol, er i sig selv gavnlig for økonomien, vurderer økonom Søren Hove Ravn.

"Hvis vi allesammen gør det, vi skal, så kan vi samtidig se ind i en gradvis, nænsom oplukning af Danmark." 

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) sent mandag eftermiddag og indgik dermed en kontrakt med danskerne: 

Hvis coronavirussen fortsat er under kontrol, når påsken er ovre, vil statsministeren lempe nogle af de restriktioner, der i løbet af de seneste uger er blevet indført for at holde spredningen af covid-19 under kontrol. 

Og selv om det ikke var noget direkte løfte om en slutdato for den nedlukning af det danske samfund, der allerede har kostet tusinder af arbejdspladser og en lang række af konkurser, så kan Mette Frederiksens udtalelser have været til stor gavn for økonomien. 

De kan faktisk være med til at begrænse de økonomiske tab af coronakrisen, vurderer Søren Hove Ravn, der er lektor og forsker i makroøkonomi ved Københavns Universitet.

"Det giver os en forventning om, at der er en snarlig lysning og en fremtid med mere økonomisk aktivitet. Det, at vi ved, hvornår den kommer, kan i sig selv være nyttigt," siger han.

Håb kan redde job
Søre Hove Ravns pointe er, at både banker og virksomhedsejere vil være villige til at tage større økonomiske tab, hvis de ved, at der er en ende på lidelserne. 

"Hvis de ikke ved, hvor længe det her står på, så kan man forestille sig, at de beslutter at stoppe med at kaste gode penge efter dårlige og trækker stikket eller fyrer deres medarbejdere. De ved nu, at der måske er en lysning fra 15. april," sige han og fortsætter:  

"Det kan konkret betyde, at færre fyrer deres medarbejdere, fordi bankerne måske er mere villige til at give længere snor på kreditten. Der er måske også nogen, der tør forbruge lidt mere, fordi de ikke er ligeså bange for at miste deres job." 

Dybde afhænger af varighed
Ifølge Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelse over udviklingen i ledighed under coronakrisen har 55.677 danskere meldt sig som ledige i perioden 9. til 30. marts i år. 

Det tal må forventes at stige, mens samfundet fortsat er lukket ned. Men hvor længe der skal gå, inden arbejdsløsheden igen begynder falde, efter at coronakrisen er forbi, afhænger helt af af krisens længde, vurderer Søren Hove Ravn.

"Hvis coronakrisen kun varede i 14 dage, kunne man forvente, at økonomien ville gå lynhurtigt ned og ligeså lynhurtigt op igen. Men hvis det i stedet varer for eksempel fire måneder, så vil det ikke være normalen, vi vender tilbage til. Der vil være mange konkursramte virksomheder, og mange vil have fyret medarbejdere, som så har færre penge til forbrug. Det kan sætte en negativ spiral i gang," siger han. 

Hvordan er Danmarks økonomi rustet til at komme i gang igen, hvis vi antager, at vi kan åbne forsigtigt op igen efter påske?

"Det kommer an på, hvad vi præcis får lov at gøre fra påske. Det er klart, at hvis vi kunne gå tilbage til vores normale adfærd allerede dér, ville økonomien formentlig stadig være i ret god stand. Men der vil nok være ret mange ting, som vi ikke må eller skal være forsigtige med til den tid. Økonomien vil formentlig stadig lide en hel del i noget tid, mens samfundet bliver åbnet gradvist op," siger han.

Forrige artikel Altinget slankes og fastholder nichemedier Altinget slankes og fastholder nichemedier Næste artikel Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.