Ørsteds pine i Rusland ligger på regeringens bord

Regeringen forsøger at flyve under radaren i den betændte sag om Ørsteds lange og dyre gaskontrakter med Putins Rusland. Foreløbig har Ørsteds topchef Mads Nipper måttet tage tæskene i offentligheden. Og det selvom staten er hovedaktionær i Ørsted.  

Regeringen forsømmer ellers ingen muligheder for at sole sig i Ørsteds succes i skåltalerne om den grønne omstilling. Men når det kommer til et svært kritisk emne, ja, så overlades scenen til Ørsteds topchef Mads Nipper. Det er svært at forstå. Svært at forstå, at ejeren, den danske stat, ikke tør eller vil stå ved sit ansvar som ejer af en af verdens mest berømmede og mest bæredygtige virksomheder.  

Da Berlingske for nylig spurgte ind til storaktionærens holdning, det er den danske stat ved finansminister Nicolai Wammen (S), kom der en kort, skriftlig meddelelse retur fra Wammens pressekontor, som lød sådan: 

"Ørsteds bestyrelse og direktion er sammen ansvarlig for ledelsen af selskabets anliggender, herunder den daglige drift, mens staten, som ejer af 50,1 procent af selskabet, agerer ud fra et armslængdeprincip i henhold til Statens ejerskabspolitik. På den baggrund er staten ikke involveret i den daglige drift, herunder indgåelsen og den efterfølgende håndtering af juridisk bindende kontrakter." 

I Danmark har statsminister Mette Frederiksen (S) oplyst, at danskere godt må gå i krig i Ukraine, men regeringen vil altså ikke selv forholde sig til Ørsted.

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Ørsteds majoritetsaktionær har altså ingen mening om, hvordan Ørsted skal gebærde sig i krigen i Ukraine. Forestiller man sig, at Ørsted på et tidspunkt ville investere i atomenergi, jamen, så har ejeren, den danske stat, heller ingen holdning, må man forstå. Det er alene op til Mads Nipper og kompagni i den daglige ledelse. 

Den russiske krig i Ukraine og følgerne af denne hører ifølge Wammen under den daglige, løbende drift. Alvorlige konsekvenser af krig og storpolitik er altså løbende drift.  

Privatejede virksomheder, herunder også børsnoterede virksomheder, bliver i markant stigende grad stillet til ansvar for en virksomheds strategi og formål. Ørsteds milliardkontrakt med det russiske gasselskab Gazprom må i den grad siges at høre under store, strategiske beslutninger.  

En række danske og internationale virksomheder har for længst taget konsekvensen af krigen i Ukraine og afbrudt forretninger med Rusland. Herunder blandt andet nogle af verdens største olieselskaber som BP, Shell og Exxon. Herhjemme stopper Mærsk sejladserne til Rusland, mens Velux, Danfoss, Rockwool og Jysk midlertidigt lukker ned.  

Politikere over en bred front klapper bifaldende i hænderne, når private virksomheder tager så store skridt og tager det etiske ansvar alvorligt, selvom det koster på profitten. 

Verdens største investor, den norske oliefond, har meddelt, at den vil ud af sine investeringer på cirka 20 milliarder kroner i Rusland. Og det bliver sandsynligvis med et tab.  

Den udmelding kom ikke som led i den løbende drift og som en oplysning fra den daglige ledelse i oliefonden. Det var oliefondens ejer, den norske statsminister Jonas Gahr Støre, der gik i offentligheden med den beslutning. Og som siden blev fulgt op med yderligere kommentarer fra den norske finansminister. 

Egentlig er det overraskende, at Ørsted fortsat har så stor en del af sin forretning bundet op på gaskontrakter.

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

I Danmark har statsminister Mette Frederiksen (S) oplyst, at danskere godt må gå i krig i Ukraine, men regeringen vil altså ikke selv forholde sig til Ørsted og de økonomiske konsekvenser for statens selskab af gashandlen med det russisk statsejede selskab, Gazprom. 

Partierne på Christiansborg er splittede i spørgsmålet om Ørsted. De borgerlige partier minus Venstre vil have Gazprom-kontrakten revet i stykker. Venstre og Socialdemokratiet afviser det som en løsning.  

Ørsteds øverste chef Mads Nipper kom i første omgang selv helt skævt ind på denne problematiske Gazprom-kontrakt fra dag et. Sådan lød det på Ørsteds egen hjemmeside, da Nipper skulle forholde sig til krigen i Ukraine og den russiske forbindelse. 

"I forhold til den gas, som Gazprom leverer til Danmark, anbefaler Ørsted en tydelig og koordineret indsats fra EU og Storbritannien. I modsætning til at stoppe forsyningen af andre typer produkter vil det have alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver leveret nok gas, og der er derfor behov for at koordinere dette på EU-niveau snarere end lade det være op til den enkelte virksomhed. Derfor skal afhængigheden af russisk gas og et eventuelt forbud mod import af gas fra Rusland afgøres og håndhæves ved hjælp af tydelige politiske sanktioner." 

Altså skubber Mads Nipper beslutningen videre til de politiske systemer i Danmark og EU. 

Præcis hvad det koster at rive kontrakten med Gazprom i stykker, enten her-og-nu eller en hurtig afvikling over kortere tid, er hemmeligt. Men Ørsted lader forstå, at det handler om milliarder, som vil bløde på selskabets bundlinje, hvis kontrakten frem til 2030 ikke overholdes.  

Det skal med, at Mads Nipper kan have en pointe i, at Europa og Danmark under alle omstændigheder kommer til at importere gas fra Rusland. Ganske enkelt fordi Europa ikke er selvforsynende med energi.