Østeuropa forbigået: Italiener bliver formand for Europa-Parlamentet

TOPJOB: Valget af en relativt ukendt italiensk socialdemokrat som EP-formand fuldender en kabale af nye topchefer i EU, som på øverste niveau ikke tæller hverken østeuropæere, nordiske politikere eller kandidater fra lande uden for euroen.

BRUXELLES: Efter de seneste dages brutale magtspil om EU’s andre topjob under et maraton-topmøde i Bruxelles var det nærmest et antiklimaks, da Europa-Parlamentet onsdag fuldendte puslespillet ved at vælge dets egen formand.

”For mange er det formentlig første gang, de ser og hører manden,” lød det lidet begejstret på Twitter fra Venstres Morten Løkkegaard, da italieneren David Maria Sassoli vandt valget allerede i anden afstemningsrunde.

Som tidligere tv-journalist har Sassoli ellers det til fælles med Løkkegaard, at han er relativt berømt i sit hjemland. Men uden for Italien var det til gengæld de færreste, der havde hørt om den italienske socialdemokrat før i dag.

Christel Schaldemose (S) glæder sig over valget af partifællen Sassoli. Men hun bemærker samtidig, at selv visse italienere havde svært ved at holde sig vågne under seancen:

Traditionen tro indtog den nye parlamentsformand straks sin rolle i Strasbourgs plenarsal, hvor han leverede en idealistisk brandtale på italiensk.

”Digitalisering, klimaforandringer, fattigdom og nye balancer på den internationale scene er bare nogle af store udfordringer, Europa står overfor,” sagde David Maria Sassoli:

”Vi må tilbage til samarbejdets grundlæggende værdier om frihed og fællesskab. Vi må stå sammen mod nationalismen. Ingen europæere må blive ydmyget på grund af deres seksualitet, religion eller overbevisning.”

Den 63-årige tidligere journalist har siddet i Europa-Parlamentet siden 2009, og siden 2014 har han udfyldt rollen som en af forsamlingens 14 næstformænd.

I sine år som politiker har Sassoli især fokuseret på bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer. Han har også markeret sig som fortaler for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i den måde, EU-parlamentarikerne afregner deres udgifter på.

Borgerlige politikere som den nyvalgte danske konservative Pernille Weiss synes tydeligvis, at den nye formand lyder lige lovlig venstreorienteret: ”Sig nu noget om frihandel,” tweetede hun frustreret under Sassolis tiltrædelsestale i eftermiddag.

Men Weiss og hendes konservative partifæller i Europa-Parlamentets største gruppe, EPP, havde ikke selv opstillet nogen kandidat til at lede parlamentet. Det havde den tredjestørste gruppe, de liberale i Renew Europe, heller ikke.

Det var derfor, at valghandlingen forløb fuldstændig forudsigeligt og udramatisk. De eneste andre kandidater var fra De Grønne, den yderste venstrefløjsgruppe GUE og så de moderate EU-skeptikere i højregruppen ECR. Ingen af dem havde nogen chance for at vinde, men de stillede op i protest.

”Vi må bevise vores uafhængighed. Vi kan ikke acceptere, at formandskabet i dette hus reduceres til en brik i regeringernes studehandler,” sagde kandidaten fra De Grønne, tyske Ska Keller.

Men det var ikke desto mindre det, der skete.

En god gammeldags studehandel 
Efter at have udpeget den konservative tysker Ursula von der Leyen som ny chef for EU-Kommissionen og den liberale belgier Charles Michel som ny rådsformand (EU-præsident), så anbefalede de europæiske stats- og regeringsledere tirsdag aften Europa-Parlamentet at vælge en socialdemokrat.

Det var for ikke at bringe den balance i fare, at hverken de konservative eller de liberale stillede med kandidater i Strasbourg onsdag.

Umiddelbart ser det endda ud til, at socialdemokraterne i gruppen S&D har lavet en aftale med EPP om, at en konservativ overtager formandsposten i anden halvdel af den femårige mandatperiode.

Hvis David Maria Sassoli dermed kun skal sidde i to et halvt år, så ligner det meget den traditionelle situation, hvor parlamentets to største grupper deler i porten.

Efter parlamentsvalget i slutningen af maj har der ellers været meget tale om et skred i den magtbalance, fordi EPP og S&D for første gang ikke længere har flertal alene i Europa-Parlamentet.

Central- og Østeuropa blev udelukket fra chefkabalen
På et vigtigt punkt er det dog ikke lykkedes regeringslederne at styre processen i Strasbourg: Tirsdag aften opfordrede rådsformand Donald Tusk parlamentet til at vælge en formand fra et af de central- og østeuropæiske medlemslande for at genoprette den geografiske balance mellem øst og vest i EU’s ledelse.

Det var ventet, at socialdemokraterne ville opstille bulgareren Sergej Stanisjev. Den tidligere regeringsleder er i dag formand for sammenslutningen af de nationale, socialistiske og socialdemokratiske partier i Europa, PES.

Men Stanisjev faldt fra sent tirsdag aften. Det skyldes efter alt at dømme en risiko for, at han ville blive stemt ned af vrede parlamentarikere, der ikke ønsker at belønne østlandene for deres opførsel under de seneste dages topmøde i Bruxelles.

Under de vanskelige forhandlinger var det ofte Polen, Ungarn og de andre Visegradlande, der blokerede sammen med for eksempel Rumænien og Bulgarien. Det forhindrede EU’s stats- og regeringsledere i at udpege konservative Manfred Weber eller socialdemokratiske Frans Timmermans, der begge som spitzenkandidater havde stor opbakning i Europa-Parlamentet.

Back to basics? Ingen fra nord eller øst, ingen uden euro
Den fuldstændige udelukkelse af østeuropæerne fra Unionens kabale af topposter, der i dag blev fuldendt af parlamentet, ligner en klar afstraffelse af regeringerne i Central- og Østeuropa.

Det er også bemærkelsesværdigt, at ingen af EU’s nye øverste ledere kommer fra et land uden for eurozonen – og ingen af dem kommer fra et nordisk land. Margrethe Vestagers post som en af to ledende næstformænd i den nye EU-Kommission er ganske vist en sejr for Danmark, men hun blev ikke formand.

Faktisk ligner det hold, der nu er opstillet som Den Europæiske Unions fremtidige ledere, mest af alt en tilbagevenden til samarbejdets grundlæggerlande for over 60 år siden: Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien.

Med Storbritannien på vej mod udgangen og Østeuropa i oprør trækker det europæiske samarbejde sig sammen omkring eurozonens kernelande.

Tema: Spillet om EU's topposter

Forrige artikel S har fordelt ordførerskaber: Mette Gjerskov er tilbage S har fordelt ordførerskaber: Mette Gjerskov er tilbage Næste artikel Frederiksen tager initiativ til officiel undskyldning til Godhavnsdrengene Frederiksen tager initiativ til officiel undskyldning til Godhavnsdrengene