Offentlige lønstigninger overgår de private

Det skyldes den såkaldte reguleringsordning, som sikrer, at lønudviklingen i det offentlige følger udviklingen for de privat ansatte.

Og selv om overenskomsten i 2011 kun gav beskedne lønstigninger til de offentligt ansatte, så har de været endnu mindre i den private sektor. Det seneste år er lønningerne i det offentlige simpelthen vokset mere end i det private.

Der betyder, at reguleringsordningen formentlig kommer til at presse lønstigningerne i det offentlige endnu længere ned.

KL: Regningen skal betales
Ordningen har som regel sikret, at de offentligt ansattes løn ikke kom til at halte for meget efter det private. Men siden finanskrisen i 2008 har ordningen i stedet skulle sikre, at det offentlige ikke går hen og bliver lønførende.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) gør man det klart, at lærere, pædagoger og resten af de ansatte må se frem til meget lave lønstigninger.

"Der vil være en meget snæver ramme for lønstigninger i den næste overenskomst. Vi er løbet lidt foran det private med vores lønstigninger, og den regning er ikke helt betalt endnu. Oven i det kommer, at der er indgået en ny overenskomst med meget lave lønstigninger på det private område. Derfor har vi både en gammel og en ny regning, der skal betales," siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Han vil ikke sætte procenter på, hvor store lønstigninger, der ifølge KL er plads til. Men når parterne sætter sig til forhandlingsbordet, er de nødt til at skele til de overenskomster, som blev indgået på det private område tidligere i år.

Fyringer presser også på
Her blev der kun aftalt lønstigninger på mellem 1,25 og 1,5 procent. Et tal som dog kan stige lidt ved de lokale lønforhandlinger ude på virksomhederne. Men forhandlerne på det offentlige område må indstille sig på, at deres lønstigninger bliver mindre end på det private for at få rettet op på det lønsforspring, man har oparbejdet.

"Der vil komme lønstigninger, men de vil blive ganske små. Den spændetrøje, som ligger over den offentlige sektor er, at det er lønstigningen i den private sektor, som bestemmer lønstigningerne i den offentlige sektor. Der er en forskudt, men reelt parallel lønudvikling i de to sektorer," siger Flemming Ibsen arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

"Dette års forhandlinger i den private sektor har givet meget små lønstigninger, og det vil være retningsgivende for forhandlingerne på det offentlige område. Samtidig har der for første gang i årtier været markante fyringsrunder i det offentlige. Det vil i den grad lægge pres på de offentligt ansattes forhandlere. For medlemmerne vil sikkerhed i jobbet have større prioritet end lønstigninger," siger Flemming Ibsen.

KTO-formand: Det går begge veje
De offentligt ansattes forhandlingsorganisation KTO har 45 medlemsorganisationer og repræsenterer cirka 515.000 ansatte i regioner og kommuner. Formanden for KTO er Lærerforeningens førstemand Anders Bondo Christensen, som medgiver, at der er magre lønstigninger i sigte.

"Reguleringsordningen går begge veje, det må vi acceptere. De fleste gange har det offentlige haltet bagud, og så har vi fået løftet lønningerne. Denne gang er det så omvendt, og så må vi også acceptere det," siger Anders Bondo Christensen.

Han afviser dog, at de offentligt ansatte ligefrem risikerer en overenskomst med et stort rundt nul i lønstigninger.

"Nej, det tror jeg bestemt ikke. Hvis der er tale om, at reguleringen er negativ, så betyder det bare, at lønstigningerne bliver mindre end forventet. Men jeg vil ikke sætte procenter på endnu. Vi følger lønudviklingen på det private område nøje, og der kan stadig nå at ske noget, inden forhandlingerne kommer ind i den afgørende fase i slutningen af februar," siger Anders Bondo Christensen.