Oliejagt på Lolland og Falster udskydes endnu en gang

UDSKUDT: Beslutningen om at tillade olie-, gas- og geotermijagt på Lolland og Falster udskydes for anden gang. Venstre forventer stadig, at tilladelsen vil blive givet, imens håber flere partier på at få strammet loven senere.

Et hollandsk firma må vente lidt endnu, før der gives grønt lys til at begynde med boringer efter olie, gas og geotermi på Lolland og Falster.

Det var konklusionen efter onsdagens møde i Folketinget energiudvalg, hvor det blev besluttet at udskyde beslutningen om at give tilladelsen til hollænderne endnu en gang.

Det sker, fordi ministeren ikke har givet svar på en række spørgsmål til medlemmerne.

”Det er kun positivt, at der nu er tid til at få svaret på spørgsmålene, så der kan træffes en afgørelse på bedst muligt grundlag. Men jeg forventer ikke, at det vil ændre noget. Tilladelsen vil stadig blive givet,” siger Venstres energiordfører, Thomas Danielsen.

Blevet politisk
Det er det hollandske selskab Nail Resources, der er på jagt efter tilladelsen om at lede efter olie, geotermi og gas på de to største sydhavsøer.

Tilladelsen blev oprindeligt anset som en teknikalitet, der kun ventede på ministerens godkendelse, men er siden blevet en politisk varm kartoffel.

Først kom det frem, at lokalpolitikerne på Lolland og Falster ikke følte, at de var blevet inddraget, før der kunne gives grøn lys til oliejagt i kommunerne. Siden at Energistyrelsen i sin indstilling til ministeren skriver, at tilladelsen ”kan føre til behov for frakturering både i efterforskningsfasen og en eventuelt senere indvindingsfase”.

”Regeringenspartierne har ønsket, at det her bare er forvaltning og ikke politik. Men det ér jo politik,” siger SF's politiske leder Pia Olsen Dyhr.

Hos regeringspartierne fastholder man, at politikerne i denne sag blot er forvaltere af loven.

”Den politiske beslutning om et åben-dør-princip blev jo taget for flere år tilbage. Nu ligger sagen hos ministeren, og sådan er tilladelserne blevet givet under skiftende regeringer,” siger Orla Østerby og henviser til ældre tilladelser i Aabenraa og Vendsyssel.

Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er der i alt givet 11 tilladelser i Åben dør-området siden 2007, den seneste i 2014. Hidtil har det kun været Enhedslisten, der ikke har kunne tilslutte sig dem.

Partier ønsker lovændring
Både SF og Alternativet har dog indkaldt energiminister Lars Chr. Lilleholt i samråd om den nye sag.

Og der er imidlertid politisk basis for en ændring af åben-dør-princippet i efterårets folketingssamling. Både Christian Poll, Pia Olsen Dyhr (SF) og Orla Østerbys partikollega Mette Abildgaard (K) mener, at loven bør tages op til revision.

“Der er mange fine elementer i loven, men efter Paris klima-aftalen er den ikke tidssvarende. Vi skal have skrevet muligheden for fremtidig jagt efter fossil energi ud af loven,” siger Christian Poll.

På Twitter har også Mette Abildgaard udtrykt sin utilfredshed med den nuværende måde at give tilladelser:

 

Energistyrelsens kort over hvor den nye tilladelse til efterforskning og indvinding skal gælde:

,

Forrige artikel Sandy French bliver DR's nye nyhedsdirektør Sandy French bliver DR's nye nyhedsdirektør Næste artikel Kursændring åbner for milliardopgør om almene boliglån Kursændring åbner for milliardopgør om almene boliglån
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.