Ombudsmanden advarer Støjbergs ministerium: Pas på med at udlægge mine ord forkert

Han forklarer, at han alene har baseret sin udtalelse på ministeriets egne forklaringer. 

"Når jeg har 'lagt til grund', at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, skyldes det således – som det også fremgår af redegørelsen – den udlægning af sagsforløbet, som ministeriet selv er fremkommet med over for mig, og som er afgivet under ansvar efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 19," skriver Ombudsmanden.

Dermed kan man diskutere, om det giver mening, når ministeriet – og ministeren selv – bruger Ombudsmandens konklusion som argument for, at man har haft de rette intentioner.

Bliver brugt af politikere
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) brugte selv argumentationen så sent som i sidste uge, da hun gav en skriftlig kommentar til Information, som kunne berette om et nyt dokument i sagen:

"Som jeg har redegjort for over for Folketinget af adskillige omgange, så har ombudsmanden lagt til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen en undtagelsesfri praksis i deres behandling af barnebrudssagerne," skrev hun blandt andet.

Inger Støjberg vil ikke kommentere advarslen fra Ombudsmanden.

Men ministeriet giver denne skriftlige kommentar:

”Ministeriet har i svar til Folketinget gengivet fra ombudsmandens redegørelse fra marts 2017. Det er ikke op til ministeriet at forklare de rammer, som ligger til grund for ombudsmandens arbejde. Det har ministeriet ikke yderligere bemærkninger til.”

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har denne kommentar til sagen:

 

 

 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ombudsmanden har netop meldt ud i sagen om Støjberg og de tvangsadskilte asylpar. Igen. Og det, han skriver, er værd at bide mærke i. Inger Støjberg har igen og igen henvist til, at ombudsmanden har ”lagt til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention, at pålægge udlændingestyrelsen, at iværksætte en ulovlig praksis.” Ministeren har blandt andet formuleret sig sådan i en skriftligt svar til mig i sidste uge. Netop den besvarelse forholder ombudsmanden sig nu til og skriver, at besvarelsen let kan ”…opfattes sådan, at jeg har ment, at ministeriets forklaringer til mig er understøttet af de foreliggende akter og oplysninger i sagen”. Her til siger ombudsmanden: ”Dette er ikke tilfældet.” Med sin meget klare formulering forsvarer ombudsmanden sig nu mod ministerens misbrug af hans redegørelse i sagen. For ”at lægge til grund” er hverken det samme som at frikende eller konkludere. Ombudsmanden må naturligvis gå ud fra/lægge til grund, at det, ministeren siger, er sandt. Og som ombudsmanden også skriver i sin udmelding i dag: ”Der vil kunne foreligge materiale, hvis nærmere betydning kun kan fastlægges ved egentlig afhøring af de involverede enkeltpersoner. I det omfang dette er tilfældet, vil videre undersøgelse af sagen ikke kunne ske i ombudsmandsinstitutionen, men må i givet fald ske ved f.eks. nedsættelse af en undersøgelseskommission”. Det har ombudsmanden jo ret i. Og derfor er det glædeligt, at både S, Ø, Å, R og SF har forpligtet sig til at få undersøgt sagen, hvis magten skifter ved valget.

Et opslag delt af Johanne Schmidt-Nielsen (@johanneschmidtnielsen) den 8. Apr, 2019 kl. 2.51 PDT

Kun en kommission kan afhøre personer i sagen
I brevet lægger ombudsmanden samtidig op til, at han i sit videre arbejde med sagen kan nå til et punkt, hvor han ikke kan komme videre inden for sit mandat. Dermed kan en tilbundsgående undersøgelse ende med at kræve, at man for eksempel nedsætter en undersøgelseskommission.

"Der vil kunne foreligge materiale, hvis nærmere betydning kun kan fastlægges ved egentlig afhøring af de involverede enkeltpersoner. I det omfang dette er tilfældet, vil videre undersøgelse af sagen ikke kunne ske i ombudsmandsinstitutionen, men må i givet fald ske ved for eksempel nedsættelse af en undersøgelseskommission," skriver han.

Ombudsmandens opgave er nemlig at undersøge myndigheder, ikke enkeltpersoner. Derfor er hans hovedopgave at sikre, at de berørte asylpars rettigheder bliver overholdt – det har han gjort ved at konkludere, at instruksen om at adskille dem var ulovlig, og at den derfor skulle trækkes tilbage.

Folketingets Ombudsmand havde egentlig afsluttet sin redegørelse i sagen om de mindreårige asylpar helt tilbage i marts 2017. Men som Information har fortalt, er der for nylig dukket både en e-mail og et slide fra en powerpoint-præsentation op, som ikke tidligere har været udleveret til ombudsmanden.

Derfor gennemfører Udlændingestyrelsen og ministeriets departement nu en ny søgning i medarbejderes mails og personlige computerdrev. Ombudsmanden skriver, at han vil vurdere det nye materiale, der eventuelt måtte dukke op, og derefter tage stilling til både dét og det omstridte powerpoint-slide i samme omgang.