Opbakningen til menneskerettigheds-konventionen er på vippen

Hvis det ikke lykkes for den danske regering at få genforhandlet den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge, bør Danmark træde ud af konventionen. 

Sådan konkluderer næsten hver anden vælger (48 procent) i en ny Norstat-undersøgelse, mens kun hver tredje (34 procent) mener, Danmark under alle omstændigheder skal forblive i konventionen.

Norstat-måling viser dermed en opsigtsvækkende skepsis over for en af de bærende internationale konventioner, der traditionelt har haft meget bred opbakning i såvel folketing som befolkning.

Danmark sætter dagsordenen
Det er særlig interessant, fordi Danmark til november overtager formandskabet for Europarådet, som konventionen hører under. Regeringen har på forhånd markeret, at den vil sætte emnet på dagsordenen under sit formandskab.

Gabet mellem det folkelige og det juridiske område må aldrig blive for stort. Derfor har vi fra instituttets side sagt, at hvis en opstramning af udvisningspraksis er nødvendig for at få en bredere folkelig forankring af konventionen, så må man stramme op.

Jonas Christoffersen
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Det er især menneskerettighedsdomstolens såkaldte "dynamiske fortolkningsstil", regeringen har fokus på. Den betyder, at dommerne af egen drift videreudvikler menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis den omstridte beskyttelse af kriminelle mod udvisning, der på ingen måde er nævnt i konventionens ordlyd. 

Bred skepsis
Norstat-målingens undertal viser, at det ikke længere kun er hos partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, at der er flertal for at droppe konventionen, hvis den ikke bliver ændret. Det gælder hele den blå blok, f.eks. mener 57 procent af Venstres vælgere, at Danmark skal være parat til at træde ud, mens 27 procent af Venstre-vælgerne vil blive.

Mest bemærkelsesværdigt er, at også et relativt flertal af de socialdemokratiske vælgere er parate til at trække Danmark ud af konventionen, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle. Selv blandt Enhedslistens vælgere er 29 procent tilhængere af en dansk udtræden, hvis konventionen ikke ændres. Det samme gælder 26 procent af de radikale vælgere.

Kun blandt vælgere fra Alternativet og SF er der meget store flertal for at blive i konventionen under alle omstændigheder.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Levakovic og Khan
Direktør for Institut ved Menneskerettigheder Jonas Christoffersen forbinder resultatet af målingen med den debat, der på det seneste har været om udvisningsdomme:

"Jeg tror, svarene afspejler enkeltsager som dem med Levakovic og Shuaib Khan. Her synes mange sikkert, at det er urimeligt, at de ikke er blevet udvist. Men de domme er specielle og ikke nødvendigvis dækkende for hele udvisningsområdet."  

Passive politikere
Jonas Christoffersen understreger, at de danske politikere har et medansvar for situationen:
"Man har aldrig fra officiel dansk side sagt til menneskerettighedsdomstolen: 'Vi synes, det her er forkert'."

"Politikerne har brokket sig herhjemme, men man har forsømt at sige, hvad det helt præcist er, man vil have strammet. Dertil kommer, at anklagemyndigheden i flere sager kunne være gået hårdere til stålet."

Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis de kritiserede udvisningsdomme kommer til at bestemme danskernes holdning til konventionerne, mener Jonas Christoffersen:

"Det er ærgerligt, hvis de her enkeltsager kommer til at overskygge hele menneskerettighedsprojektet, for så risikerer man at smide barnet ud med badevandet. Jeg tror ikke, folk tænker over, hvad konsekvenserne vil være, hvis menneskerettighedssystemet falder sammen."  

Uholdbar situation
Jonas Christoffersen erkender, at man ikke kan blive ved at have en række domme ude af trit med den almindelige retsbevidsthed:  

"Gabet mellem det folkelige og det juridiske område må aldrig blive for stort. Så derfor har vi fra instituttets side sagt, at hvis en opstramning af udvisningspraksis er nødvendig for at få en bredere folkelig forankring af konventionen, så må man stramme op. Så længe det er inden for nogenlunde rimelige grænser."

Overraskende resultat
Juraprofessor Mads Bryde Andersen fra KU har tidligere publiceret en artikel i tidsskriftet Juristen om menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger: Han er umiddelbart overrasket over Norstat-målingens resultat:

"Det er første gang, jeg ser et så klart udtryk for støtte til, man genforhandler konventionen. Men emnet er jo kommet op på den politiske agenda i den gode og åbne danske tradition, vi har for også at debattere følsomme samfundsemner. Det er ikke i alle lande, man kan have den slags debat," siger Bryde Andersen. 

Udtræden på bordet
Når den danske regering som formandsland i Europarådet vil sætte menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger på dagsordenen, skal alle muligheder være i spil, mener Bryde Andersen:

"Jeg vil klart anbefale politikerne at lægge det frem som en mulighed, at medlemslandene kan forlade konventionen, hvis ikke der skabes sikkerhed for, at medlemsstaterne kan reagere over for vidtgående dynamiske fortolkninger."

"Det er klogt rent strategisk at have denne mulighed på bordet under forhandlingerne," siger Mads Bryde Andersen, der understreger, at en udtræden af konventionen hverken vil betyde, at Danmark skal forlade EU eller Europarådet.

På tide
Mads Bryde Andersen erkender, at danske politikere ikke tidligere har taget deres kritik af domstolen op i officielle sammenhænge:

"Men det gør de så nu, og det er de i deres gode ret til. Der gælder jo ingen forældelsesregel for den slags markeringer," tilføjer han.