Oppositionen: Bertel løber fra løfte om klassestørrelser

Det er tom snak fra undervisningsminister Bertel Haarders (V) side, når han på den ene side åbner for at gøre noget ved de stigende klassekvotienter, men reelt ikke gør det.

Det mener både Socialdemokraterne og SF, efter at ministeren i en debat i folketingssalen åbnede for muligheden for at måle forholdene på et gymnasium på en anden måde end at kigge på klassekvotienten.

Politikerne diskuterede den 5. maj et forslag fra oppositionen om at indføre et loft over antal elever på 28 elever på ungdomsuddannelserne. Bertel Haarder afviste under debatten at stemme for forslaget, fordi klasse- og holdstørrelser ikke er relevante tal at se på, når man skal vurdere den enkelte elevs muligheder i undervisningen. I stedet vil han hellere have, at vurderingen baseres på, hvor meget tid læreren har med eleven. I debatten sagde han blandt andet:

"Jeg vil altså anbefale lærertimer pr. elev eller noget andet, som har med ressourceforbruget at gøre, frem for at stirre sig blind på klassestørrelserne," sagde Bertel Haarder under debatten.

Jeg har ikke et loft over antallet af elever i en gymnasieklasse, men jeg sikrer gymnasierne en rimelig økonomi, så ingen er tvunget til at have urimelige holdstørrelser.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Tom snak fra ministeren
Men i et svar til Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini afviser ministeren at lave regler over den model. Og det undrer Christine Antorini.

"I debatten siger han, at man skal gøre noget i forhold til lærertiden per elev, og det er vi med på. Vi har taget ham på ordet og spurgt ham om det, men nu viser det sig så, at det er tom snak, og at han ikke bekymrer sig om, hvor mange elever der er i klasserne. Han har ikke tænkt sig at gøre noget som helst, der begrænser antallet af elever," siger Christine Antorini.

Og Nanna Westerby kalder ministerens ageren for direkte selvmodsigende.

"I folketingssalen sagde han, at det er vigtigt at se på lærerens tid per elev. Det er lige præcis det, som det handler om, og derfor er det ærgeligt, at han ikke vil følge det op og lave et konkret tiltag. Derfor vil vi nu gå i gang med at få lavet en model, og så kan det jo være, at han ændrer mening, når han ser vores konkrete forslag," siger Nanna Westerby.

Ifølge Christine Antorini kunne man lige så godt have forelæsninger på gymnasiet med 200 elever, hvis man fører ministerens argument til ende.

"Derfor skylder han os at sige, om han mener, der bør være en øvre grænse for, hvor mange elever der kan være i en klasse," siger Christine Antorini.

Ikke et øvre loft over klassekvotienten
Men svaret er nej til en øvre grænse, siger Bertel Haarder.

"Jeg har ikke et loft over antallet af elever i en gymnasieklasse, men jeg sikrer gymnasierne en rimelig økonomi, så ingen er tvunget til at have urimelige holdstørrelser," siger Bertel Haarder.

Så i princippet kunne gymnasierne holde forlæsninger for 200 elever, hvis skolerne vurderede det som det bedste?

"Det er utænkeligt, fordi økonomien er så god, som den er. Jeg laver ikke flere regler, men færre regler. Jeg vil overlade mere til rektorer, lærere og bestyrelser, og da vi er i gang med at afbureaukratisere, nægter jeg at lave mere bureaukrati. Men jeg er glad for, at der ikke går en dag, uden at nogle politikere vil have mere bureaukrati, fordi det er med til at fortælle, hvorfor den offentlige sektor er spundet ind i unødigt bureaukrati. Det skyldes politikere som Nanna Westerby og andre, som påstår, at regeringen ikke vil lade den offentlige sektor i fred, men som med den anden hånd beder om regler og atter regler," siger Bertel Haarder.

Han mener stadig, at hvis man skal vurdere, om der er rimelige forhold på en skole, skal man ikke bygge det på en firkantet opgørelse af, hvor mange store hold der er. Det er ifølge ministeren mere relevant at se på, hvor stor den gennemsnitslige holdstørrelse er, eller hvor meget tid læren har per elev, eller hvad økonomien per elev er.

"Man skal ikke stirre sig blind på, at der på eksempelvis Frederikssund Gymnasium har været et hold med 36 elever, for det var grundlæggende en god ide, fordi de undgik at henvise elever til andre skoler og desuden fik to lærere. Det vil jeg ikke forbyde, og jeg vil ikke lave regler på området," understreger Bertel Haarder.

Oppositionens forslag om maksimalt 28 elever i gymnasieklasserne bliver behandlet anden og sidste gang torsdag i folketingssalen.