Kommentar af 
Connie Hedegaard

Connie Hedegaard: Oppositionen bør støtte den grønne trepart i stedet for at rive den fra hinanden

Ja, den grønne trepart har fejl og mangler. Men opposition skal passe på med at pille aftalen ned og opildne til polarisering, skriver Connie Hedegaard.

"Den grønne opposition skal være uhyre forsigtig
med, hvilke krav de møder med efter sommerferien.
Der kommer næppe noget som helst fornuftigt ud af at åbne det, der nu er
enighed om i treparten," skriver Connie Hedegaard.
"Den grønne opposition skal være uhyre forsigtig med, hvilke krav de møder med efter sommerferien. Der kommer næppe noget som helst fornuftigt ud af at åbne det, der nu er enighed om i treparten," skriver Connie Hedegaard.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Connie Hedegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg kan også godt få øje på hullerne i osten. Men jeg forstår ikke, at de, der er så optaget af hullerne, i det mindste ikke anerkender, at der er en ost. Altså at der rent faktisk kom et resultat ud af den grønne trepart.

Der kom dog en CO2 afgift – også til landbruget. Endelig! Der kom en helt ny arealtænkning for Danmark. Enorme landbrugsarealer – blandt andet 140.000 hektar lavbundsjorde – skal tages ud af drift og omdannes til natur. Der kom en aftale om en historisk stor udvidelse af det danske skovareal. Der kom en aftale om investeringer i nye teknologier i landbrugssektoren.

Er der virkelig nogle, der tror, at et sammenbrud i treparten i overskuelig fremtid havde givet større reduktioner fra landbruget? Nej, vel.

Connie Hedegaard

Og ja, der blev disponeret svimlende 40 milliarder kroner. 

40.000.000.000 kroner er et helt vildt beløb, og selvfølgelig er det mere end en skønhedsplet på aftalen, at det ikke er klart, hvor disse afsindig mange penge mere præcist skal komme fra. Man kan også fint hævde, at det også på andre områder ville være ulige lettere at enes om reformer, hvis man fik lov at bruge 40 milliarder kroner.

Alligevel synes jeg, at parterne, inklusive regeringen, fortjener mere ros end ris for at have landet en aftale, som både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening kan se sig i.

Prøv lige at tænke scenariet igennem, hvor parterne havde måttet give op. Hvad havde det mon betydet for den brede opbakning til klimapolitikken og for den polarisering, der anes stadig tydeligere, og som visse partier absolut intet gør for at tale ned.

Er der virkelig nogle, der tror, at et sammenbrud i treparten i overskuelig fremtid havde givet større reduktioner fra landbruget? Nej, vel. 

Politisk er aftalen bestået.

Læs også

Det betyder bestemt ikke, at den er perfekt. Men det betyder, at den grønne opposition skal være uhyre forsigtig med, hvilke krav de møder med efter sommerferien. Der kommer næppe noget som helst fornuftigt ud af at åbne det, der nu er enighed om i treparten.

Men det er også klart, at aftalens værdi i den grad står og falder med, om der denne gang rent faktisk leveres på det aftalte – et forbehold som al erfaring desværre viser, at det er nødvendigt at tage, når det gælder aftaler med og om dansk landbrug.

Så hvis jeg var opposition, ville jeg stille benhårde krav til, hvordan der følges op herfra, og jeg ville kræve at være ganske tæt inde over eksempelvis i en følgegruppe.

Kære venner, vi skal altså have ændret ved balancen mellem husdyrproduktion og produktion af plantebaserede fødevarer

Connie Hedegaard

Vi har ganske enkelt ikke råd til, at det om få år må konstateres, at vi desværre heller ikke denne gang nåede det, der var aftalt. Og når der i aftalen står, at den skal genbesøges med jævne mellemrum, skal det tages alvorligt. Hvis ikke der leveres som aftalt, må og skal tommelskruerne strammes. Her skal der holdes fast, for den slags ”genbesøg” indebærer jo også en risiko for, at aftalen kan svækkes.

Det er der så absolut ikke plads til.

Med det, der nu ligger, er der næsten ingen buffer i forhold til, at Danmark kan nå sine klimamål for 2030 – og der er stadig en risiko for, at bufferen helt forsvinder, så såre næste rapport om tingenes sørgelige tilstand offentliggøres.

Men hvis parterne og partierne holder fast her, betyder det, at vi nu har fået en aftale, der bør gøre det politisk umuligt at rulle kravene til landbruget tilbage. Simpelt hen fordi partier fra alle tænkelige fremtidige regeringskonstellationer er med i det, der nu er aftalt. Måske dette er noget af det mest “historiske” i aftalen.

Et andet punkt, hvor oppositionen kan trække tingene i den rigtige retning, er ved at kræve mere incitament til innovation, når det gælder det plantebaserede jordbrug.

Langt, langt de fleste af de penge, som treparten har afsat til innovation og nye teknologier, er til glæde for fortsat husdyrproduktion i Danmark. Men kære venner, vi skal altså have ændret ved balancen mellem husdyrproduktion og produktion af plantebaserede fødevarer. Her bør oppositionen komme med bud på yderligere incitamenter til udvikling af det plantebaserede.

Og i forlængelse af behovet for at ændre balancen i det plantebaseredes favør kunne den grønne opposition også foreslå momssænkning på grøntsager. Og ja, det er en gammel traver, og de økonomiske ministerier hader det; men om vi kan lide det eller ej, så skal der også ske ændringer i efterspørgslen hos kunderne.

Læs også

Det kunne sådan en nytænkning af momsen fremme, og teknologien gør det i dag mindre bøvlet end tidligere at differentiere. Samtidig ville der også være et socialt aspekt her.

For ja, oksekødet bliver lidt dyrere – én krone per pakke hakket okse, forstår man (helt ærligt Morten Messerschmidt, er det ikke lidt, lidt at forlade klimaloven for, hvad havde du egentlig forestillet dig, da du skrev under på 70-procentmålet) – men en momsnedsættelse på det grønne ville trække den anden vej og styrke alternativet til kød.

Endelig bør oppositionen kræve, at den danske regering gør en omlægning af EU’s landbrugsstøtte til et højt prioriteret emne for det danske EU-formandskab næste år. Altså sådan helt konkret. I EU-Kommissionen ser man den danske treparts-aftale som en mulig løftestang for mere generelt at få landbruget i EU til at løfte sit klimaansvar. Her bør Danmark nu for alvor tage téten. 

Endelig bør oppositionen kræve, at den danske regering gør en omlægning af EU’s landbrugsstøtte til et højt prioriteret emne for det danske EU-formandskab næste år

Connie Hedegaard

Trepartsaftalen kunne godt have været bedre. CO2-afgiften kunne have været højere. Kompensationen tilbage til bønderne lavere.

Men sådan kan man sige om alle store politiske aftaler. Det kunne altid have været endnu bedre end det kompromis, der er muligt, når mange interesser skal finde sammen. Det afgørende her er, at ikke blot går landbruget ikke længere fri for at yde deres bidrag til klimaomstillingen. Der kommer også et stærkt tiltrængt løft af den danske miljøpolitik. 

Til gavn for naturen. Til gavn for biodiversiteten. Til gavn for os alle sammen.

Sku’ vi ikke tage og glæde os – bare lidt – og ikke kun se hullerne i osten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024