Oppositionen har mistet spørgelysten

Af Morten Steensberg

“Hvad er ministerens holdning til ...” Det er en sætning, der bliver brugt mindre på Christiansborg. 908 færre spørgsmål har oppositionen nemlig stillet regeringen i de første fire måneder af året sammenlignet med samme periode sidste år. 

De mindre spørgende partier er oppositionens største: Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Ikke alle partier har mistet spørgelysten, men samlet set har der været et fald på 14 procent. Det viser en optælling, som Altinget har foretaget.

V: Ikke noget bevidst
Specielt Venstre har været mindre flittig. Danmarks største parti har i år nemlig kun stillet tre fjerdedele af de spørgsmål, de stillede i de første fire måneder af sidste år.

Det kan måske bunde i en lidt opgivende holdning. Vi føler, at vi aldrig rigtig får nogle svar fra regeringen.

Kristian Jensen (V)
Gruppeformand

Hvorfor partiet har mistet spørgelysten, har gruppeformand Kristian Jensen svært ved at forklare. Det er nemlig ikke noget, der er aftalt i folketingsgruppen.

“Jeg har ikke noget godt svar på, hvorfor vi stiller færre spørgsmål. Vi har i hvert fald ikke aftalt at være mindre spørgende,” siger han.

Han mener dog, at en forklaring på, at hans folketingsgruppe har mistet spørgelysten, kan være, at de ikke føler, at regeringen giver dem nogle svar.

“Det kan måske bunde i en lidt opgivende holdning. Vi føler, at vi aldrig rigtig får nogle svar fra regeringen,” siger Kristian Jensen.

At kvaliteten på regeringens svar skulle være en forklaring, er dog noget som professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen har svært ved at se logikken i. Ifølge ham er det nemlig ikke et nyt problem.

“Det er en dårlig forklaring. At regeringen ikke giver ordentlige svar, er ikke noget, der har holdt politikerne tilbage tidligere. Det er jo ikke en ny klage, at man ikke svarer ordentligt. Det gjaldt også VK-regeringen,” forklarer Tim Knudsen.

Grafen viser ændringen i procent fra de fire første måneder i 2014 til samme periode i år. 

Borgen i valgkamps-mode
Heller ikke hos Dansk Folkeparti har man bevidst besluttet sig for at skrue ned for spørgelysten. Partiets gruppeformand, Peter Skaarup, skyder dog ikke skylden på dårlige svar. Han mener, at det nærmere skyldes, at hele Christiansborg fokuserer på noget andet.

“Det er nok mest af alt, fordi regeringen er gået i valgkamps-mode. Der er blevet lidt stille på Borgen for tiden, og det smitter selvfølgelig af,” siger Peter Skaarup.

Den forklaring kan Tim Knudsen bedre sluge. At oppositionen er mindre interesserede i at udspørge regeringen, kan ifølge ham nemlig være, fordi at vi er kommet ind i et valgår.

“Hvis det er sådan, at både regeringen og oppositionen i år er blevet mere orienterede mod, at der snart skal være valg, så vil de ikke bruge tid og energi på bagateller,” foreslår Tim Knudsen. Han pointerer dog, at det kun er et bud, og ikke noget han er sikker på. 

Opfordrer til at stille spørgsmål
Om folketingsmedlemmerne i Venstre har sat farten ned på grund af dårlige svar fra regeringen eller et større fokus på at føre valgkamp, så er det i hvert fald imod det, de bliver opfordret til. Kristian Jensen kan nemlig fortælle, at de i Venstres folketingsgruppe råder medlemmerne til at stille flere spørgsmål.

“Vi har sagt til folk, at de skal huske at bruge udvalgsspørgsmål til at kunne fastholde regeringen på de løfter, de har givet,” siger Kristian Jensen.

Fra gruppeformandens side bliver det dog ikke til mere end opfordringer. Han ønsker nemlig ikke at føre kontrol med sine partikollegaer.

“Det er ikke noget, jeg bruger min tid på at holde styr på. Folk stiller de spørgsmål, de måtte mene er relevante. Det har jeg tillid til, at de selv finder ud af,” siger Kristian Jensen.

Det gælder ikke hele oppositionen
Hos Det Konservative Folkeparti har man modsat Venstre og Dansk Folkeparti været noget mere aktive og stillet flere spørgsmål i år end sidste år. Det skal ifølge gruppeformanden, Brian Mikkelsen, forstås som en konsekvens af det kommende valg.

“Vi gør det, fordi vi kommer tættere på et valg. I gruppen har vi aftalt, at nu skal vi være den barske vagthund i oppositionen og stille flere spørgsmål,” siger Brian Mikkelsen.

For Det Konservative Folkeparti spiller §20- og udvalgspørgsmål to roller. Den ene er at være efter regeringen, mens den anden er for at få gennemregnet partiets egne politiske forslag.

“Vi er i opposition til regeringen, så vi skal sørge for at være efter dem. Og så skal vi også tjekke vores egne politiske forslag for at se, om de hænger sammen økonomisk,” siger Brian Mikkelsen.

Et andet af de partier, der er begyndt at stille flere spørgsmål, er Liberal Alliance, der har stillet 20 procent flere spørgsmål i år. I runde tal drejer det sig om 40 spørgsmål mere. LA har ligesom Det Konservative Folkeparti brugt udvalgsspørgsmål til at få svar på effekterne af egen politik.

I februar vakte et af disse spørgsmål stor opmærksomhed. Finansministeriet offentliggjorde en række svar til Liberal Alliance, hvor ministeriet havde regnet på partiets økonomiske politik. Beregningerne viste blandt andet, at programmet ville øge arbejdsudbuddet med 250.000 i 2025.

Spørgsmål til ministre viser afmagt
Tim Knudsen påpeger, at netop det at få oplysninger fra ministerierne er en af grundene til, at Folketinget overhovedet kan stille spørgsmål til ministerierne.

“At kunne komme med politiske udspil på et oplyst grundlag, det er jo en af idéerne bag det at kunne stille spørgsmål,” siger Tim Knudsen.

Bruger Det Konservative Folkeparti derimod spørgsmålene til at sætte regeringen i et dårligt lys, så er det ifølge professoren et tegn på, at de står i en dårlig situation.

“Spørgsmålene har en meget begrænset effekt, hvis det drejer sig om at få stemmer ved at udstille regeringen. Det ville være lidt desperat, hvis det er det, de Konservative håber på,” siger Tim Knudsen.

Han forklarer, at når politikerne bruger spørgsmålene til at udstille en siddende regering eller til at irritere en bestemt minister, så er det et tegn på afmagt.

“Hvis man er uden for egentlig politisk indflydelse, så kan man forsøge at gøre sig bemærket ved at stille spørgsmål. Mange spørgsmål kan være et udtryk for, at man ikke rigtig ved, hvordan man ellers skal komme ind i den politiske debat,” fortæller Tim Knudsen.