Overblik: Her bliver kvindernes kampdag markeret

Kvindernes internationale kampdag løber af stablen lørdag 8. marts.
Det markerer en række organisationer rundt om i landet med arrangementer, der alle sætter fokus på kvinders rettigheder. Allerede 7. marts skyder nogle aktører kampdagen i gang.
Få et overblik over et udsnit af arrangementerne, der finder sted, her:
Kontakt: kalender@altinget.dk
Se mere i Altingets politiske kalender.
7. marts
150 år med kvinder på universitetet
Københavns Universitet og Syddansk Universitet inviterer til optakt dagen før kvindernes internationale kampdag og markerer 150-året for kvinders optagelse på universitet.
Folketingsmedlemmerne Trine Bramsen (S), Katrine Daugaard (LA) og Sofie Lippert (SF) er blandt deltagerne på SDU og flere forskere vil holde oplæg, hvor der vil være fokus på feminisme og kvinder, der har sat aftryk på historien.
En status på kvinder i ledelse
Djøf varmer op til kvindernes kampdag ved at sætte fokus på kvinder i ledelse og bestyrelser.
Eventet vil byde på panelsamtaler mellem blandt andre formand for Djøf, Sara Vergo, kommunikationsdirektør i Dansk Industri, Mette Østergaard, og administrerende direktør for Microsoft Denmark, Mette Kaagaard.
Klub København, klokken 15:00.
Finanssektoren zoomer ind på køn og uddannelse
Finans Danmark og Finansforbundet markerer kampdagen med en debat, der retter fokus mod det kønnede uddannelsesvalg, og hvordan det påvirker diversiteten i finanssektoren. Derudover vil der være oplæg fra tænketanken Equalis, ITU samt Nykredit.
Finansforbundet, København, klokken 09:00.
Klimaledelse og ligestilling
Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp tager forskud på kvindernes kampdag med samtaler om klimaledelse og ligestilling. Blandt deltagerne, der skal drøfte emnerne, er en virksomhedsleder, en klimachef og en nødhjælpschef.
8. marts
Kampdag i Kvindehuset
Kvindehuset inviterer til kampdag med et dagsevent. Efter kampdagsprogrammet i Kvindehuset slår Flint Kbh dørene op for fest om aftenen.
Kvindehuset, København, klokken 10:00.
Balance mellem familieliv og arbejdsliv
Danske Magistre vil diskutere, hvordan man kan sikre både ligestilling og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Det vil blandt andet ske gennem en paneldebat med forperson for DM, Janne Gleerup, adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet Jakob Egholt Søgaard og administrerende direktør i Equalis, Gine Maltha Kampmann.
Akademikertårnet, Frederiksberg, klokken 10:00.
Hør om køn og klima
Køn – Gender Museum Denmark markerer kampdagen ved at sætte fokus på køn og klima. Det vil blandt andet ske gennem en samtalesalon om ligestilling. Blandt deltagerne er en musiker, en medstifter af en virksomhed samt en ph.d.-studerende.
Museum kigger på køn og magt
Glyptoteket inviterer på en særomvisning, der skal belyse kvinden som motiv samt det mandlige blik på kvindekroppen. Derudover vil der være fokus på kvindelige kunsters mulighed i verden. På turen rundt på museet vil der blive berørt emner som køn, magt og repræsentation.
Glyptoteket, København, klokken 11:00.
Hvordan bryder man med negativ social kontrol?
Søstre mod vold og kontrol og Kvindehuset i Aarhus taler om negativ social kontrol samt de mønstre, kontrollen kan fastholde både offer og udøver i. Programmet vil byde på paneldebatter om fastholdelse i ægteskab og basale rettigheder.
Til eventet deltager Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S), daglig leder i Kvindehuset i Aarhus, Kristina Munch Larsen, og folketingsmedlem Camilla Fabricius (S).
Godsbanen, Aarhus, klokken 12:00.
Debatter og koncert på Arbejdermuseet
Arbejdermuseet og Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til en hel dag i kvindernes tegn, som vil byde på debatter, talks og koncerter.
Blandt deltagerne er ligestillingsminister Magnus Heunicke, formand for HK, Anja C. Jensen, samt kvindesundhedsforsker og ekspert i overgangsalder Maria Hybholt.
March mod partnervold
Danner og Kvinderådet markerer kvinders ret til et liv fri fra vold med en march gennem København. Blandt deltagerne er direktør i Kvinderådet, Helene Forsberg-Madsen, forkvinde i Danner, Vibeke Abel, og ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Kvinderådet, København, klokken 13:00.
Arbejderbevægelsen ser på kvinder i politik
FH Fyn og AOF inviterer til debatter og oplæg med fokus på ligestillingspolitiske temaer. Til eventet deltager formand for FH Fyn, Helle Nielsen, samt borgmesterkandidater Anstina Krogh og Suzette Frovin.
En markering af kvinders bedrifter
I Aalborg inviterer FOA Nordjylland til kampdag, hvor kvinders bedrifter bliver markeret. Programmet byder på taler fra formand for FH Nordjylland, Anna Kirsten Olesen, og forstander for Reden i Aalborg, Jeanette Dam Kaastrup.
Nytorv, Aalborg, klokken 15:00.
Vejen til økonomisk ligestilling
Nordea og Kvindeøkonomien tager et kig på økonomisk ligestilling gennem interviews og paneldebatter, hvor der vil blive diskuteret, hvilke aktuelle udfordringer der findes, samt hvilke muligheder der er for fremtiden.
Blandt deltagerne er historiker Gry Jexen, formand for Coop, Pernille Skipper, samt forretningskvinde Mia Wagner.
Nordea, København, klokken 15:30.
Kvinfos årlige fejring
Traditionen tro inviterer Kvinfo til fest på kvindernes kampdag. Her fejrer organisationen de fremskridt, der er taget i ligestillingens navn, og sætter samtidig fokus på de aktuelle ligestillingskampe, der er under pres.
Kontakt kalender@altinget.dk
Omtalte personer
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"











































