Overblik: Her er Skats redningsplan

DOKUMENTATION: Efter en række skandalesager får Skat nu tilført syv milliarder kroner ekstra, ligesom der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere. Sådan lyder nogle af punkterne i regeringens plan – se alle initiativerne her.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Cecilie Gormsen

Flere penge, flere medarbejdere og en genopretning af de større. Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i regeringens redningsplan for Skat, der blev præsenteret fredag. Se hovedpunkterne herunder:

- Skatteforvaltningens samlede ressourcer får et massivt løft. I alt vil regeringen investere cirka syv milliarder kroner frem mod 2020. Dertil kommer væsentlige investeringer i it-systemer finansieret af den statslige låneramme.

- Forventningen er, at der frem mod 2020 skal rekrutteres op mod 2.000 nye medarbejdere i skatteadministrationen. Samtidig skal der udvikles nye digitale løsninger, der skal gøre det lettere og enklere for borgere og virksomheder at afregne skatten korrekt.

- Skat, som organisationen ser ud i dag, erstattes i løbet af de kommende år af en række mindre og specialiserede styrelser. Det gælder ejendomsvurdering og inddrivelse af told, som i løbet af 2017 etableres som selvstændige styrelser. Dette skal styrke fagligheden på de enkelte områder, give et større ledelsesmæssigt fokus, forbedre mulighederne for effektiv styring og samtidig give en mere klar ansvarsfordeling i forhold til de enkelte områder.

- Det er regeringens ambition, at én eller flere af de nye styrelser på skatteområdet placeres helt uden for hovedstadsområdet som led i regeringens udflytningsplan.

- De øvrige dele af det nuværende Skat – blandt andet kundeservice og kontrol – drives midlertidigt videre. I starten af 2017 vil der være udarbejdet et grundlag for at vurdere, hvordan forretningsområderne skal organiseres, herunder hvorvidt områder som personskatter, erhvervsskatter og motor ligeledes bør etableres som selvstændige styrelser.

- Der etableres en ny udviklingsstyrelse i Skatteministeriet, som får til opgave at drive opbygningen af det nye skattevæsen i de kommende år samt forestå løsningen af koncernens fælles opgaver.

Tiltag på ejendomsvurderingsområdet

  • Vurderingsopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse med flere medarbejdere, et stærkt fagligt miljø og et selvstændigt ledelsesmæssigt fokus.
  • Klagesagsbehandlingen styrkes med flere medarbejdere.
  • Der investeres i bedre systemunderstøttelse og data til at understøtte vurderings- og klageprocesserne og den vurderingsmodel, som er ved at blive udviklet i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der fremadrettet placeres i den nye udviklingsstyrelse.
  • Samlet set vil regeringen investere omkring 2,6 mia. kr. i vurderingsopgaven frem mod 2020.

Tiltag på inddrivelsesområdet

  • Der gennemføres en omfattende forenkling af inddrivelseslovgivningen, så inddrivelsen af gæld bliver simplere og mere gennemsigtig for både skattemyndighederne, borgere og virksomheder. Det skal også gøre det muligt at bygge it-systemer til at understøtte hovedparten af inddrivelsesindsatsen.
  • Inddrivelsesopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse med selvstændigt ledelsesmæssigt fokus, og hvor organisation og processer med videre er tilrettelagt fra bunden til at foretage inddrivelse.
  • Der investeres cirka 1,8 milliarder kroner i inddrivelsesområdet frem mod 2020. Ressourcerne vil først og fremmest gå til ansættelse af flere medarbejdere samt udvikling af et nyt it-inddrivelsessystem.
  • Der tilføres cirka 350 nye sagsbehandlere til at foretage oprydningsopgaver og på sigt løse inddrivelsesopgaven ud over de 350 nye medarbejdere, som blev allokeret til inddrivelsen i forbindelse med regeringens handleplan ’SKAT ud af krisen’ fra 2016.
  • Der udvikles et nyt it-system til at understøtte inddrivelsen af offentlig gæld og i den sammenhæng få fuldstændigt styr på data på området til brug for både produktions- og analyseformål.

Tiltag på toldområdet

  • Toldområdet placeres i en ny og specialiseret toldstyrelse med en stærk og selvstændig ledelse, og hvor organisation og processer med videre er tilrettelagt fra bunden til at varetage toldopgaven.
  • Der investeres i udviklingen af et helt nyt it-toldsystem og i den sammenhæng at få tilrettelagt data på området både til brug for produktions- og analyseformål. Det vil bidrage til en mere smidig og digitalt understøttet service over for virksomheder og borgere samt en mere målrettet kontrol.
  • Toldområdet tilføres et markant ressourceløft, som blandt andet skal gå til flere medarbejdere og nye it-systemer.
  • Samlet set vil regeringen investere omkring en milliard kroner i toldområdet frem mod 2020

Se hele planen her.

Dokumentation

Skats skandalesager

August 2015: I slutningen af august anmelder Skat skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet. Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter.

Tilsyneladende har et større organiseret netværk af selskaber i udlandet søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

Skatten for danske selskaber er på 27 procent, mens selskaber i udlandet ikke skal betale skat af udbyttet af deres aktier.

Der kan svindles, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat uden at have ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.

September 2015: I begyndelsen af september stopper Skat den automatiserede inddrivelse af gæld via det udskældte it-system EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det sker på baggrund af en delrapport fra Kammeradvokaten.

Systemet har angiveligt både glemt at opkræve gæld og opkrævet gæld, som egentlig var forældet. Samtidig er der også problemer med at opfylde krav om, at borgerne skal høres, inden Skat opkræver gæld.

En rapport i september anbefaler helt at skrotte det milliarddyre EFI, fordi systemet rummer så mange fejl. Ifølge Berlingske har leverandørerne af EFI selv advaret om problemerne.

EFI's sammenbrud har medført, at Skat nu inddriver danskernes gæld til det offentlige delvis manuelt. Det har fået gælden til at eksplodere til 85 milliarder kroner.

September 2015: Skats problemer fortsætter. I midten af september kritiserer Statsrevisorerne Skat for syvende år i træk. Konklusionen er, at forvaltningen fortsat sejler. Særligt det, at Skat ikke kan inddrive offentlige restancer, får kritik. Skats problemer med it-systemet EFI har medført stigende restancer, hvilket har kostet staten mindst 1,3 milliarder kroner.

Statsrevisorerne gentager samtidig bekymringen for, om Skatteministeriet har styr på ejendomsvurderingerne.

November 2015: Skat afdækker formodet svindel med udbytteskat for yderligere 2,9 milliarder kroner. Dermed løber den samlede svindel op i 9,1 milliarder kroner.

August 2016: Svindlen med udbytteskat skulle dog vise sig at blive endnu større. 23. august anmelder Skat yderligere svindel for 3,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet, hvormed den samlede svindel med udbytteskat kan opgøres til 12,3 milliarder kroner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00