Overvismand: Derfor kan politikernes genopretningspakke til danskerne vise sig at være en ”knap så god idé”

Altinget har bedt overvismand Carl-Johan Dalgaard om at uddybe, hvad det er, han og de andre vismænd er bekymret for:

I anbefaler i klare vendinger, at man skal vente med at stimulere økonomien, til hjælpepakkerne er ophørt. Men et politisk flertal har netop besluttet at stimulere økonomien med i alt knap 43 milliarder kroner i år. Går det ikke stik imod jeres anbefaling, når det gælder timing?

"Når det gælder timing, er der en afvisning, kan man sige. Man har nu valgt at melde ud på forhånd, at inden en bestemt dato, har man tænkt sig at sætte så og så mange penge ind på folks konto. Om det er en god idé eller en knap så god idé, afhænger jo af, hvordan den økonomiske udvikling bliver frem mod 1. oktober."

Forkert timing kan fordyre forløbet
Carl-Johan Dalgaard og de andre vismænd konkluderer i notatet, at hvis der bliver brug for at gribe ind politisk for at få danskerne til at bruge flere penge og dermed modvirke en langvarig økonomisk nedtur, vil udbetaling af de indefrosne feriepenge og en check til lavtlønnede være de bedste redskaber. Med den politiske aftale tidligere på ugen har politikerne altså i økonomernes øjne grebet fat i de rigtige redskaber. Økonomernes bekymring går alene på timingen.

Hvad er risikoen ved at træffe beslutningen for tidligt?

"Et scenarie kan være, at vi når frem til oktober og ser, at der ikke er et særligt stort tilbagefald i forbruget, for eksempel fordi det reelle fald først kommer to kvartaler senere. I det tilfælde bliver danskernes feriepenge udbetalt på et tidspunkt, hvor der ikke er noget tilbagefald i forbruget, og så er der risiko for, at en større andel af pengene i stedet vil gå til opsparing. Her kan jeg derfor være bekymret for, at man bruger noget fra arsenalet, som ikke får den ønskede effekt. Hvis man så får brug for at stimulere økonomien senere på året, skal man have fat i yderligere redskaber, som måske er dyrere. Så forkert timing kan fordyre forløbet samlet set," siger Carl-Johan Dalgaard.

Han forklarer, at det største problem vil være, hvis folk sparer pengene op på en måde, hvor pengene på en måde bliver låst og ikke uden videre kan tages ud til forbrug senere på året.

Politikerne kunne have holdt datoen åben
Overvismanden understreger, at han ikke er bekymret for, at det kan føre til overophedning at sende pengene ud til danskerne på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er behov for dem. 

"Men jeg kan være bekymret for, at vi ser et tilbagefald i forbruget til efteråret, fordi folk lige pludselig er blevet bange for, at virussen vender tilbage. I den situation vil værktøjer, som skal stimulere forbruget, ikke virke. For bedsteforældrene tager jo ikke deres børnebørn med i badeland, hvis de tænker, at det er sidste gang, de ser dem," siger Carl-Johan Dalgaard.

Man skal altså ikke sende pengene ud for tidligt. Men kunne man ikke omvendt risikere, at hvis man først beslutter det i sensommeren, kommer pengene ud for sent?

"Det er fuldstændigt rigtigt, at det er en proces, der tager tid, at sætte feriepenge ind på folks konto. Men man kan jo sagtens lave et politisk forlig om, hvad man vil gøre for at stimulere efterspørgslen, uden at lægge sig helt fast på, hvornår pengene skal komme til udbetaling."

Vi skal ikke hænge vores hat på checken
Du har længe talt positivt om, at staten skal give penge til særlige befolkningsgrupper for at stimulere danskernes forbrug. Nu er det så besluttet at give en check til folk på overførselsindkomster på 1.000 kroner. Hvis man antog, at timingen var rigtig, hvor meget batter det så efter din vurdering med en check på 1.000 kroner?

"Det er en udgiftsforøgelse fra statens side på op mod to milliarder kroner. Så det er noget, der vil have en virkning på forbruget. Men man skal ikke overdrive betydningen af den ekspansion. To milliarder kroner er meget i dit og mit husholdningsbudget, men det er ikke så meget nationaløkonomisk. Så det er ikke dét ene tiltag, vi skal hænge vores hat på."

Hvis det kommer til at gå værre for økonomien, end det ser ud til lige nu, skal der så flere økonomiske lempelser til for at genoprette dansk økonomi?

"Muligvis. Og det ville man for eksempel kunne løse ved at udbetale flere feriepenge til danskerne. Men man ville selvfølgelig også kunne skrue på den anden knap, altså udbetale en højere check. Forskellen er bare, at det ene koster formelt set staten penge, mens feriepengene ikke gør," siger Carl-Johan Dalgaard.

Grøn støtte kan gøre det dyrere at nå klimamål
I vismændenes notat advarer de også politikerne imod at tage en bestemt type grønne redskaber i brug i forsøget på at genoprette økonomien efter coronakrisen. 

"Støtte til grøn omstilling er ikke et hensigtsmæssigt instrument i den nuværende situation,” skriver de. Vismændene uddyber, at det kan gøre den samlede regning for for at opnå klimamålet højere, end den ellers ville blive, hvis man begynder at genoprette økonomien ved at give direkte statsstøtte til grøn omstilling.

Hvordan hænger det sammen, Carl-Johan Dalgaard? 

"Pointen er, at man skal adskille strukturpolitik fra konjunkturpolitik. Strukturpolitik er sådan noget, der påvirker økonomien, når den ikke er i krise. Konjunkturpolitik er noget, der kun retter sig mod krisestyring. Den grønne omstilling er strukturpolitik med kæmpestort S, og det er rigtig vigtigt, at vi får gennemført den på den mest effektive måde. Og den mest effektive måde handler om afgifter," forklarer overvismanden.

Ifølge vismændene er CO2-afgifter det mest effektive redskab til at nå klimamålet, mens direkte støtte er mindre smart.

Det vil sige, at hvis man for eksempel begynder at give danskere en præmie for at skrotte oliefyret eller giver store virksomheder tilskud til at gå over til store, klimavenlige varmepumper, bruger man dyrebare skattekroner på noget, som ikke er det allermest effektive værktøj i klimaskuffen. Og hvis man ikke bruger de optimale redskaber, bliver prisen får at nå klimamålet højere end nødvendigt, siger økonomerne.

Flere partier har ellers talt for at kombinere genopretningen af dansk økonomi med grøn støtte. Det gælder for eksempel Radikale, som har kaldt deres bud på en genopretningsplan for "Grøn genstart".

Corona kan påvirke klimaplan
Politikerne er jo i gang med begge dele i øjeblikket: De skal både tage sig af genopretning af økonomien og en klimahandlingsplan. Kan de to ting godt køre parallelt nu, hvor vi har en økonomisk krise, eller kan man komme til at skade økonomien med kommende klimatiltag? 

"Så længe de er i stand til at forklare, at det er nogle nødvendige investeringer, som har et stort samfundsøkonomisk positivt afkast, må de hjertens gerne sætte det i søen. Men det at sige, at man vil lave investeringer i noget grønt, fordi vi er i krise, er ikke så godt. For det vil med ret stor sikkerhed betyde, at målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent bliver en meget dyrere manøvre, end den behøvede," siger Carl-Johan Dalgaard.

Han pointerer, at coronakrisen får betydning for, hvilke redskaber politikerne bør tage fat i.

"De må gerne gå i gang med klimaforhandlingerne, men man bliver nødt til på en eller anden måde at sno sig. For det der med at løfte en hel masse afgifter i en situation, hvor økonomien er i krise, er ikke det mest oplagte instrument. Derfor mener vi, at man skal tænke i en grøn skattereform, hvor vi på den ene side får den rigtige stigning i CO2-afgifterne og på den anden side overvejer at underfinansiere den skattereform, så man får en lettelse nu, og hvor skatterne så gradvist stiger med tiden," siger Carl-Johan Dalgaard.