
På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
Podcasten Altinget Ajour udkommer to gange om ugen og kan høres gratis på blandt andet Spotify og Apple podcasts.
Det begyndte som en historie om vækst og grøn varme – men endte som en energipolitisk kamp om en mark i Holbæk.
“De bygger jo ikke datacentre for at få mere af det samme. Det er et rent guldgraverscenarie, hvor dem der kommer først, kan skabe et merforbrug.”
Ordene kommer fra Søren Bak Sommer fra borgergruppen Èt Grønt Holbæk, som Ajour møder på den mark i Holbæk, hvor datacentret står til at blive opført.
På det seneste har gruppen haft ét formål: at stoppe planerne om at anlægge datacentret, der vil blive på størrelse med to IKEA lagerhaller.
Den optimistiske begyndelse
I første omgang virkede datacenteret faktisk som en fornuftig idé, synes Søren Bak Sommer.
“Umiddelbart lød det meget uskyldigt, ” fortæller han.
Datacentret skulle angiveligt bringe flere hundrede arbejdspladser til, og den overskydende varme ville kunne omsættes til fjernvarme til byens borgere.
“Området er klemt inde mellem en omfartsvej og en motorvej, så at man har tænkt, at det var et godt sted, kan jeg jo godt forstå, ” siger han.
Realiteterne blev dog tydelige, da gruppen fik adgang til en aktindsigt. I den står der blandt andet, at mængden af arbejdspladser er overvurderet, samt at byen vil lide generelle lys- og lydgener.
Men vigtigst for Søren Bak Sommer, så fortæller Energinet, at de ikke har kapacitet til at forsynet centeret med grøn energi i 4,7 måneder af året.
“Det er måske heller ikke verdens fedeste bygninger, men det er meget vigtigere, at det umuliggør den grønne omstilling,” siger han.
Lyt til hele afsnittet af Altinget Ajour her i artiklen, eller der hvor du ellers lytter til dine podcasts.
Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist
Gæst: Søren Bak Sommer, en del af borgergruppen 'Ét Grønt Holbæk'
Medvirkende: Brit Ross Winthereik, Professor på DTU Management

Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama






































