
Politiker og advokat Rasmus Paludan er rykket til Sverige, hvor han stiller op til valget i efteråret.
Det oplyser den svenske valgmyndighed til Aftonbladet i følge TV 2.
I Danmark stiftede han det højreorienterede parti Stram Kurs og gjorde sig bemærket ved sine antiislamistiske demonstrationer. Hverken han eller andre fra partiet fik en plads i Folketinget ved valget i 2019. Nu stiller han i stedet op for Stram Kurs i Sverige.
Rasmus Paludans kampagnetur i Sydsverige har den sidste måned skabt voldelige sammenstød mellem politi og civilbefolkning. Danmarks radio skriver, at optøjerne har resulteret i varselsskud, sårede betjente og en privatperson, der fik en sten i hovedet. Omkring 200 mennesker mødte op i byen Örebro for at demonstrere mod ham.
Paludan er i Danmark dømt for racisme og har nu både i Danmark og Sverige skabt furore i forbindelse med sine demonstrationer, hvor han brænder koraner af.
Stram Kurs fik ved det danske folketingsvalg 1,8 procent af stemmerne og var således under spærregrænsen på to procent. I Sverige skal et parti få mindst fire procent af stemmerne for at opnå en plads i Rigsdagen.
Det svenske rigsdagsvalg finder sted søndag 11. september 2022.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger









































