Partier dumper karakterskalaen

Den nuværende karakterskala skal have et eftersyn. Det mener fem partier i Folketinget. Nu lægger de op til en grundlæggende diskussion om, hvorvidt karakterskalaen er det rigtige redskab til at bedømme studerende.
Partierne er Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet. Og ifølge uddannelsesordfører i DF, Jens Henrik Thulesen Dahl, er selve den grundlæggende tankegang bag karakterskalaen problematisk.
”Det er blevet en fejlfinderskala, hvor man ikke længere kan bedømme den usædvanlige og selvstændige præstation, som man kunne med 13-tallet. Vi skal overveje at tænke skalaen helt om og tage udgangspunkt i tankegodset bag den gamle 13-skala,” siger han til Berlingske.
Guld til de bedste
12-skalaen blev indført i 2007 i et ønske om at gøre danske karakterer mere sammenlignelige med udenlandske. Forventningen var, at kun hver tiende beståede studerende ville få 12. Men i dag bedømmes 16 procent af de beståede eksamener på universiteterne med et 12-tal.
Kritikerne peger også på, at skalaen ikke giver mulighed for at belønne den helt ekstraordinære præstation.
Også DI er kritiske over for karakterskalaen og opfordrer til at nedsætte en kommission, der skal gennemgå fordele og ulemper.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er umiddelbart ikke indstillet på at lave om på skalaen. Men hun vil ifølge Berlingske undersøge, om det er muligt at indføre en særlig udmærkelse, for eksempel i form af en guldmedalje eller æresmedalje, til elever, der leverer en helt ekstraordinær præstation.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"















































