Det eneste, der ikke er i orden, er, hvis vi ikke gør noget.

Dén sætning – og det budskab – gik igen hos flere af partiernes sundhedsordførere, da man i Folketinget i sidste uge diskuterede forskellige modeller for organdonation.

Anledningen til debatten i folketingssalen var et borgerforslag stillet af Mads Sebbelov. Hans datters dødsfald har kastet ham ind i kampen om at ændre ordningen for organdonation.

Mads Sebbelov foreslår at vende den danske ordning om, så borgere fremover er automatisk tilmeldt som organdonor, medmindre man aktivt har fravalgt det. I dag er det sådan, at man skal tilmelde sig donorregisteret, hvis man vil være organdonor.

Han kan dog formentlig ikke regne med at få opbakning til sit forslag – men én ting kan han i hvert fald forvente, hvis politikernes løfter står ved magt: der kommer til at ske noget.

"Status quo er ikke en mulighed," slog sundhedsminister Sophie Løhde (V) fast fra Folketingets talerstol og fortsatte:

"Den nuværende situation er uacceptabel, og derfor skal vi nu bruge vores politiske kræfter sammen i fællesskab på at få styrket organdonationsområdet, og det håber vi fra regeringens side, at et bredt flertal i Folketinget er klar til."

Der er et paradoks i tilgangen til organdonation i Danmark. Mens kun en fjerdedel af befolkningen er tilmeldt donorregistret, har en holdningsundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen vist, at 84 procent af danskerne har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation.

Kontrasten i de tal illustrerer med al tydelighed, at der fra politisk side skal gøres mere for at få danskerne til at tage stilling, mener størstedelen af partierne.