Partier i åbent skænderi om adgangskrav

Glæden over endelig at indgå en bred aftale om en gymnasiereform er på Christiansborg afløst af en ny og indædt karakterkrig mellem rød og blå blok, der nu er rygende uenige om, hvordan de nye adgangskrav til gymnasiet egentlig skal opfattes.

Parterne står så langt fra hinanden, at Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, nu direkte opfordrer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at ”træde i karakter” og gøre rede for de nye og ikke helt enkle adgangskrav.

"Grotesk udlægning"
”Det er helt grotesk, at Socialdemokraterne, SF og Radikale går ud og sælger det her, som om karakteren 2 er indført som nyt adgangskrav. Det er jo direkte forkert. 2 er en dispensationsmulighed eller en redningsplanke. De udlægger selvfølgelig teksten sådan for ikke at tabe ansigt – men det ændrer ikke på, at det er noget vås,” siger Marie Krarup til Altinget.

Hun oplever selv, at der er stor forvirring om de nye adgangskrav.

Det er helt grotesk, at Socialdemokraterne, SF og Radikale går ud og sælger det her, som om karakteren 2 er indført som nyt adgangskrav.

Marie Krarup
Gymnasieordfører for Dansk Folkeparti

"Jeg skriver om det alle de steder, jeg kan komme til det, for at gøre det forståeligt. Men det undrer mig, at undervisningsministeren ikke er mere aktiv. Jeg vil anbefale hende at træde i karakter og gøre rede for det her," siger Marie Krarup.

5-5-5 - og en kattelem
Gymnasieaftalen indebærer, at eleverne i forbindelse med vurderingen af deres uddannelsesparathed skal have 5 i gennemsnit af standpunktskarakter i både 8. og 9. klasse – og at de skal holde det niveau ved folkeskolens afgangseksamen. Men rød bloks indædte kamp mod det, de har kaldt de borgerlige partiers karaktermur, medførte under forhandlingerne et kompromis, der samtidig betyder, at der er indført en kattelem for de elever, der klarer sig dårligere til folkeskolens afgangseksamen, end de gjorde, da de fik deres standpunktskarakterer og blev erklæret uddannelsesparate.

Disse elever er sikret optagelse på et gymnasium, hvis de opnår mindst 2 i gennemsnit af alle prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve. Samtidig skal de til en samtale, hvor de skal ”udfordres” på deres faglige niveau og valg af uddannelse – men beslutningen om, hvorvidt de vil i gymnasiet, ligger til syvende og sidst hos dem selv.

"De vil skygge for den skinbarlige sandhed"
Det har fået SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til at konstatere, at der var tale om en stor sejr for rød blok med et karakterkrav på 2, og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har ligeledes erklæret sig godt tilfreds med, at det endte med et adgangskrav på 2.

Og kritikken fra Marie Krarup preller da også af på SF's Jacob Mark.

Han mener, at kritikken derimod skal sløre den kendsgerning, at rød blok trak sig sejrrigt ud af gymnasieforhandlingerne med et lempeligt adgangskrav på 2.

”Når de borgerlige har været ude og kalde det en sejr, at de nu får strammet uddannelsesparathedsvurderingen, så er det fordi, de skal skygge over den skinbarlige sandhed, at kravet for at komme i gymnasiet er langt mere lempeligt, end de nogensinde har sagt, at de ville gå med til,” siger Jacob Mark.

SF-ordføreren mener, at man kan se, hvem der har vundet forhandlingerne, ved at se på Undervisningsministeriets tal for, hvor mange, der fremover vil blive forhindret i at komme i gymnasiet.

Fire procent afskæres fra stx
”Tallene viser, at det er fire procent af eleverne, der ikke vil kunne komme i det almene gymnasium. Venstres eget adgangskrav på 4 ville jo udelukke 11 procent. At det så ender med fire procent er da et levende bevis på, at vi i den her armlægning har fået et rigtig godt resultat,” siger han.

Hidtil har det været nævnt offentligt, at cirka ni procent af eleverne fremover ville blive afskåret fra at gå i gymnasiet – men dette tal dækker over både det almene gymnasium, stx, samt hhx, htx og hf.

Men også Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, understreger, at ”det er helt forkert,” når de røde partier siger, at adgangskravet nu er 2.

”Når de siger 2, så er det jo meget selektivt. Så taler de udelukkende om afgangsprøven i folkeskolen, og så glemmer de lige at sige, at man skal have 5 i årskarakter i 8. og 9. klasse. Normen er altså 5. Men så er det rigtigt, at der er lavet en kattelem, som var helt afgørende for, at de røde partier overhovedet ville gå med i aftalen. Men det er da klart, at det ikke er anbefalelsesværdigt, at elever går på gymnasiet, hvis de får en så ringe karakter til afgangseksamen,” siger hun.

LA-ordføreren mener, at rød blok tidligt i forløbet blev fanget på det forkerte ben, da S-formand Mette Frederiksen kom galt afsted på Facebook, hvor hun kaldte karakteren 2 for en middelkarakter.

”Hun havde nok misforstået noget, men så blev man nødt til at stå fast på det for ikke at tabe ansigt. Selvfølgelig er det forkert, når de røde partier siger, at adgangskravet nu er 2. Men dybest set er den her diskussion udtryk for politiske følelser, som burde være irrelevante for gymnasieskolen. ” siger Merete Riisager.