Partier vil have tvungen forsikring for miljøvirksomheder efter Nordic Waste-skandale
Jordskredet ved Nordic Waste får flere partier til at ønske lovfæstet krav til forsikring for miljøvirksomheder i fremtiden. Det er for tidligt at lægge sig fast på løsninger, mener DI og miljøministeren.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMiljøvirksomhederne skal tvinges til at stille økonomisk sikkerhed for, at de kan rydde op efter en miljøskade i fremtiden.
Sådan lyder det fra flere partier i kølvandet på Nordic Waste-skandalen. De peger på, at tvungen forsikring kan være en mulighed.
Vi er nødt til at finde ud af, hvad der allerede findes i dag, så vi ikke ender med panikløsninger.
Karin Klitgaard
Underdirektør, DI
”Sagen viser tydeligt, at vi har et problem med at få dækket omkostninger i sådan en sag. Derfor mener vi, at det er helt oplagt at indføre tvungen forsikring, eller anden form for sikkerhedsstillelse fra virksomhederne,” siger Marianne Bigum, der er miljøordfører for SF.
SF har i den forbindelse udarbejdet et beslutningsforslag, som stiller krav om sikkerhedsstillelse fra virksomhederne i forbindelse med en miljøskade. Og det kan ske i form af forsikring fremgår det. Enhedslisten har også udarbejdet et beslutningsforslag, som opererer med tanker om en brancheforsikring. Altså, hvor alle miljøvirksomheder betaler ind til en fælles ordning.
”Men vi er ret åbne over for alle muligheder. Det afgørende er, at det ikke skal være befolkningen, der skal samle regningen op,” siger Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten.
Både SF og Enhedslisten understreger således, at det vigtigste er, at der bliver stillet en form for sikkerhed for, at der er penge til at betale for en eventuel miljøskade. Partierne nævner også, at man kan undersøge at stille krav om bankgarantier eller – når det er muligt – en moderselskabsgaranti, som man blandt andet gør til virksomheder, der udvinder olie i Nordsøen.
- I december 2023 blev et stort jordskred ved miljøvirksomheden Nordic Waste offentlig kendt.
- Jordskredet viste sig hurtigt så massivt, at det både truer vandmiljøet og den nærliggende landsby Ølst.
- Nordic Waste overlod tidligt i processen til Randers Kommune at sætte ind mod jordskredet, så det ikke ender i en katastrofe. Det betyder blandt andet, at jord køres væk i døgndrift.
- Staten har stillet sikkerhed på 200 millioner kroner til oprydningsarbejdet og har meddelt påbud til Nordic Waste om at gøre det samme.
- Men Nordic Waste er i stedet gået konkurs, da egenkapitalen kun var på 15 millioner kroner.
- GEUS har konkluderet, at jordskredet ikke skyldes historisk meget regn i 2023. Det begyndte nemlig allerede i 2021.
- Konsulentvirksomheden Cowi har vurderet, at det kan tage op til fem år at rydde op, og at det kan koste milliarder af kroner. Det er fortsat uvist, hvem der kommer til at betale regningen.
- Nordic Waste er ejet af milliardvirksomheden USTC, som er ejet af Torben Østergaard-Nielsen, der også er bestyrelsesformand. Torben Østergaard-Nielsen er en af Danmarks rigeste personer.
- I slutningen af januar offentliggør Randers Kommune en advokatvurdering, der konkluderer, at Nordic Waste har brudt miljøgodkendelse. Herefter er virksomheden blevet meldt til politiet.
- Samme vurdering viser, at Randers Kommune har handlet efter loven.
Ønsket om en tvungen ordning kommer efter, at det er blevet åbenlyst, at de danske skatteydere risikerer at ende med at skulle betale for oprydningen efter jordskredet ved Nordic Waste. En oprydning som COWI har vurderet, kan komme til at koste op mod to milliarder kroner.
Det nu konkursramte Nordic Waste har godt nok tegnet en forsikring. Men med en forsikringssum på blot 40 millioner kroner står det klart, at den ikke vil kunne dække de forventede udgifter.
Miljø
Transport
