Partierne bliver rigere og rigere: "Nu har vi rigeligt"

VÆKST: De politiske partier tjener år for år flere penge. Væksten hviler på fremgang i statsstøtte, der i år alene voksede med 52 millioner. "Nu skal vi ikke have flere penge," siger Bertel Haarder.

Placeholder image
Samlet omsætter de opstillingsberettigede partier for næsten 300 millioner kroner – en udvikling, som er gået frem siden 2001. Foto: /ritzau/Lars Krabbe

De danske partier har siden årtusindeskiftet fået markant større økonomiske muskler.

Det viser en gennemgang af partiernes regnskaber i årene 2001 til 2016, som Altinget har foretaget. 

Alle de opstillingsberettigede partiers årlige samlede indkomst er vokset med 52 millioner kroner i perioden, når man korrigerer for inflation. Det betyder, at partierne i 2016 tjente 291 millioner kroner. 

Bertel Haarder (V) er det længst siddende medlem af Folketinget, som han første gang blev medlem af i 1975. Han fortæller, at de markant større indtægter primært betyder, at de folkevalgte får mere hjælp til det politiske arbejde:

“Det er da selvfølgelig en behagelighed, at vi har fået flere ansatte til at hjælpe os. Men jeg synes ikke, at vi skal have flere penge. Jeg synes faktisk, at vi har rigeligt nu. Der er også blevet lidt trængsel på Christiansborg," siger han. 

Det er især i valgår, at partierne samlet set tjener mest. I 2015, hvor magten skiftede tilbage til blå blok, slog partiernes samlede omsætning rekord med 360 millioner kroner.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Partiernes årlige indkomst

52 millioner mere i år 
Ved at beregne den gennemsnitlige vækst på en tendenslinje, kan man se, at partiernes årlige indtægter er vokset med omkring 20 procent eller 52 millioner kroner fra 2001 til 2016. 

52 millioner er tilfældigvis også størrelsen på den ekstra pose penge, et folketingsflertal i 2016 vedtog, at partierne skulle have i ekstra årlig gruppestøtte gældende fra 2017. 

Den aftale var kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten modstandere af. 

“Det var et helt forkert signal at forgylde det politiske arbejde, når man samtidig skar ned på alle mulige andre," siger Søren Søndergaard (EL), der både har siddet i Folketinget fra 1994-2005 og siden 2015. 

Ifølge Noa Redington, der var toprådgiver for Socialdemokratiets tidligere formand Helle Thorning-Schmidt, er det vigtigt, at partierne har fået en stærkere økonomi.

”Har partierne ikke tilstrækkelig økonomi til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, bliver de alt for afhængige af input fra interesseorganisationerne. Og sandheden er den, at der ikke er særlig mange penge i dansk politik,” sagde han til Altinget i juni 2017. 

Vækst via statsstøtte
Størstedelen af væksten mellem 2001 og 2016 skyldes, at den offentlige partistøtte til Folketingets partier hvert år stiger med cirka to procent. 

Det bekymrer Søren Søndergaard, at medlemskontingenter år for år udgør en mindre andel af partiernes økonomi:

"Jeg er meget nervøs for, at partierne ender som nogle apparater, der er helt adskilte fra deres medlemmer. Det er en farlig udvikling, at partierne kan blæse på deres medlemmer, fordi de tjener deres penge andre steder," siger han. 

(Artiklen fortsætter under grafen) 

Sådan fordelte økonomien sig i 2016

Ekstra partistøtte kan være skjult
I den opgjorte periode mellem 2001 og 2016 er partiernes årlige egen-genererede indtægter fra alt fra medlemskontingenter til privat partistøtte ud fra tendenslinjen til gengæld blot steget med lige over fire millioner, så de i 2016 udgjorde 76 millioner kroner. 

Men i virkeligheden kan stigningen i partiernes samlede årlige indtægter vise sig at være noget større. 

Det mener centerleder og lektor ved Center for Valg og Partier under Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen.

Hun tror, at den ydmyge vækst i partiernes egne årlige indtægter kan skyldes, at en stigende andel af de private støttekroner går til partiernes lokalforeninger, hvor de ikke skal offentliggøres.

"Det er min klare fornemmelse, at pengene fra erhvervslivet oftere nu end tidligere går direkte til kandidater og lokale partiforeninger. På den måde skal det ikke fremgå af partiernes regnskab, når det offentliggøres," siger hun. 

Ikke noget fordækt
Karina Kosiara-Pedersen understreger, at der ikke er noget fordækt over udviklingen, selvom partierne på den måde slipper for at oplyse, hvem der støtter dem:

"Der er ikke nødvendigvis noget odiøst i det. Oftest er det et ønske om at støtte en lokal kandidat eller en kandidat, der har mærkesager og værdier, der matcher virksomhedens," siger hun. 

Partiernes lokalforeninger har hidtil kun haft pligt til at indberette den private partistøtte til kommuner og regioner i forbindelse med ansøgning om offentlig partistøtte. 

Men tidligere på året ændrede Folketinget reglerne for privat partistøtte, så også støttebeløb over 20.000 kroner, der foræres til lokalforeningerne, offentliggøres fra 2018.   

---

Sådan tjener partierne deres penge 

Dokumentation

Sådan har vi gjort
Partiernes årlige indtægter svinger enormt meget fra år til år, fordi partistøtten fra virksomheder og organisationer stiger markant, når der er folketingsvalg. Det gør det umiddelbart svært at aflæse udviklingen i partiernes økonomi. 

Derfor har vi anvendt en matematisk tendenslinje, der viser den gennemsnitlige årlige udvikling i partiernes indtægter. 

Den viser samlet vækst på 52 millioner kroner i årlige indtægter mellem 2001 og 2016. 



    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser