På samme måde har SF, Socialdemokraterne og De Radikale indgået forbund, og ligeledes de to EU-skeptiske bevægelser Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

På denne måde kan partier der ikke kommer ind sikre, at deres stemmer ikke går helt tabt. Og såfremt dette bliver tilfældet kan partiet/bevægelsen se frem til en økonomisk kompensation fra modtageren af stemmerne.

Helt naturligt
Denne form for stemmehandel er helt naturlig, mener Socialdemokraternes, mener Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby.

"De radikale er et proeuropæisk parti og vil gerne have midler til stadigvæk at kunne skabe debat i partiet, og det er vi klar til at finansiere," siger han til Politiken.

Det er selvfølgelig betænkeligt, hvis partierne falbyder sig til højestbydende og indgår aftaler, der ikke giver mening politisk.

Søren Søndergaard
Spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

Liberal Alliances landsformand er på samme linje. Han mener, at hovedformålet er at indgå stemmespild.

"Men der står også åbent i aftalen, at vi skal have en studietur til Bruxelles, så vi kan fastholde kontakten med parlamentet, hvis vi ikke bliver valgt," siger han til Politiken.

Søren Søndergaard, som er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, ser kun et problem i aftalerne, hvis aftalerne ikke giver politisk mening.

"Jeg kan ikke se, at det er et problem, at man betaler for en halvtidsansat fra et andet parti

Det er selvfølgelig betænkeligt, hvis partierne falbyder sig til højestbydende og indgår aftaler, der ikke giver mening politisk," siger han til Politiken.

DF er alene
Det eneste parti der ikke har indgået valgforbund er Dansk Folkeparti. Partileder Pia Kjærsgaard synes, at der er for meget hemmelighedskræmmeri forbundet med aftalerne.

"Der er ingen grænser for, hvad partierne går ind for, når det kommer til åbenhed, så hvorfor må vælgerne ikke kende til de her aftaler," siger hun.