Socialdemokratisk tømrer: Mit parti har mistet jordforbindelsen

Politik skabt i lukkede rum

Jeg er selv én af dem, der står midt i den politiske "identitetskrise".

Jeg er ung, faglært tømrer og tror grundlæggende på det Socialdemokratiske projekt og de værdier, som det er bygget på: Den danske model.

Den sikrer et arbejdsmarked i verdensklasse, kernevelfærd i både ældrepleje og børne- og unge-institutioner, hvor dygtige, faglige medarbejdere kan yde det nødvendige for de mennesker, de arbejder med, og frihed til folk, så de kan nyde det liv, de gerne vil leve og fylde det med de ting, som giver dem værdi – uden at bureaukratiets energisugende lange arm kommer med begrænsninger, som blot røver tid, man i forvejen føler, man har for lidt af.

Men jeg oplever et voksende politisk tomrum. For hvor er samtalen med den unge håndværker, der bare vil have en fair løn forhandlet gennem fællesskabet i fagforeningen, passe sit arbejde og i sin fritid dyrke sine hobbyer og interesser.

Hvor er forståelsen for, at livet ikke kun handler om reguleringer, forbud og korrekt adfærd, men også om livsglæde og frihed?

Alt for ofte bliver politik skabt i lukkede rum, formidlet til politisk aktive og så bagefter "solgt" til den almene vælger.

Christoffer Rüsz

Alt for ofte bliver politik skabt i lukkede rum, formidlet til politisk aktive og så bagefter "solgt" til den almene vælger. Og når kommunikationen så baseres mere på moral end den faktiske virkelighed, ja, så risikerer vi at skubbe mennesker væk, som i virkeligheden deler vores grundværdier.

Det er lidt som forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente: regler, straf og underkastelse. Det Nye Testamente: forståelse, fællesskab og håb. Den udvikling savner jeg i den politiske samtale i dag.

For lige nu ser vi, hvordan unge faglærte og almindelige lønmodtagere falder mellem stolene – og ikke længere føler sig som en del af den bevægelse, der blev skabt for at forbedre deres liv.

Behov for mere jordforbindelse

Hvis vi i Socialdemokratiet vil stå stærkt igen, tror jeg ikke, at løsningen er skarpere angreb, mere polarisering, flere strategimøder eller flere Excel-analyser alene. Jeg tror, løsningen er mere jordforbindelse.

Vi kunne vinde meget på at lytte og tale om andet politik, som fint passer i Socialdemokratiets politiske overbevisning:

• Mindre bureaukrati i hverdagen
• Bedre og mere sammenhængende velfærd
• Højere livskvalitet for flere mennesker
• Unge faglærte som en styrke og ikke en parentes
• Et uddannelsessystem, man føler sin værdi i
• En grøn omstilling, der hænger sammen med virkeligheden

Jeg skriver ikke dette som kritik for at være mavesur eller bitter. Jeg skriver det, fordi jeg stadig tror på det socialdemokratiske projekt.

Men hvis vi vil samle momentum igen, kræver det, at også politikere på Christiansborg bruger tid på at lytte længere ud end det politiske bagland. Til dem, der står på værkstedet, i skurvognen, i bussen, i klasselokalet, vuggestuen, plejehjemmet, laboratoriet og på fabriksgulvet.

Det er dér, vi finder svarene. Og det er dér, vi kan genfinde fællesskabet, og hvor vi igen kan blive et folkeparti.