Patienter går glip af livsvigtig behandling på grund af dataregler

SUNDHED: Patienter risikerer skrumpelever og kræft, fordi datalov forbyder forskere at kontakte dem med nyt behandlingstilbud. Etisk problematisk, mener lægeformand. Sundhedsministeren afviser i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg at gribe ind i den konkrete sag.

To forskere vil gerne opsøge og behandle smittede med hepatitis C, men dataloven står i vejen. 
To forskere vil gerne opsøge og behandle smittede med hepatitis C, men dataloven står i vejen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

2.000-3.000 patienter med den alvorlige sygdom hepatitis C kan kureres med ny, effektiv behandling, men databeskyttelsesregler spænder ben. Patienterne må nemlig ikke kontaktes.

Det problem har to professorer i infektionsmedicin i over et år forsøgt at få Sundhedsministeriet til at forholde sig til.

"Vi er sådan set ved at give op," siger Niels Obel fra Rigshospitalet, der er en af de to forskere. Den anden er Peer Brehm Christensen fra Odense Universitetshospital.

I sidste uge brast håbet om handling endnu engang, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et svar på et spørgsmål om sagen slog fast, at han ikke har mulighed for at gribe ind. Han lukker dog op for at sende en bekendtgørelse i høring, der udmønter en kattelem i databeskyttelsesloven.

Almindelig matematik tilsiger, at hvis ikke der bliver handlet på det her, så vil der være mennesker, der lider og dør unødigt. Så jeg vil da håbe, at sundhedsministeren får løst det i en fart.

Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Svaret har været tre måneder undervejs, og det undrer forskerne. De peger på, at de første gang var i kontakt med Sundhedsministeriet om sagen for over et år siden:

Strider mod lægeløftet
At sagen er trukket i langdrag, er svært problematisk. Det mener Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber:

"Almindelig matematik tilsiger, at hvis ikke der bliver handlet på det her, så vil der være mennesker, der lider og dør unødigt. Så jeg vil da håbe, at sundhedsministeren får løst det i en fart," siger han.

Sagen udspringer ellers af en glædelig nyhed. Tidligere måtte man ofte opgive at behandle patienter med hepatitis C, som derfor risikerede at udvikle skrumpelever og leverkræft. De seneste år er der kommet en ny, effektiv behandling.

Men en bestemt gruppe patienter har vist sig særdeles svær at nå. Det drejer sig om dem, der ikke går til kontrol, og som måske ikke engang selv ved, at de er smittede. Forskerne estimerer, at det drejer sig om mellem 2.000 og 3.000 personer.

Disse patienter figurerer kun i en forskningsdatabase, og ifølge databeskyttelsesloven må man ikke bruge oplysninger herfra til at kontakte patienterne.

Henrik Ullum peger på, at det strider mod lægeløftet at undlade at kontakte patienterne.

"Det bliver endnu mere etisk problematisk af, at den her patientgruppe består af nogle af samfundets allermest udsatte," siger han med henvisning til, at mange hepatitis-smittede er misbrugere, hjemløse eller tidligere stofmisbrugere.

Handling til foråret
Altinget har spurgt Sundhedsministeriet, hvornår ministeren forventer at være klar med den bekendtgørelse, der skal gøre det nemmere at kontakte personer, som kan hjælpes med ny behandling.

Sundhedsministeriet oplyser, at bekendtgørelsen forventes at komme i høring i løbet af foråret.

Læs mere i den fulde artikel på Altinget Sundhed, hvor du også får flere kommentarer, blandt andet fra Venstre.

Dokumentation

Sådan har forskerne forsøgt at råbe systemet op

I oktober 2018 henvender professor Niels Obel sig til Datatilsynet med et spørgsmål om, hvorvidt han må kontakte patienter, der har været en del af et registerforskningsstudie om hepatitis C, for at gøre opmærksom på den nye mulighed for behandling.

Han skriver blandt andet: 

"Vi har her på afdelingen gennemført en del forskning i hepatitis C og har derfor til forskningsformål data på individ-niveau på disse patienter. Men som lovgivningen er i dag, må vi ikke henvende os til disse patienter, når det er i behandlingsøjemed. Resultatet vil således være, at på trods af, at vi har viden om deres tilstand og nu kan kurere den, vil en del af dem unødvendigt dø af sygdommen. Min forespørgsel til Datatilsynet er derfor, om der ikke findes undtagelser for ovenstående regel, som gør, at vi kan informere disse patienter om behandlingsmulighederne og dermed forebygge, at de ikke dør af en levercancer."

Datatilsynet svarer i december, at patienterne ikke må kontaktes. De henviser til databeskyttelseslovens § 10, stk. 2. De skriver imidlertid også, at der faktisk er en kattelem i loven, som giver sundhedsministeren mulighed for at lave regler, der gør en undtagelse, når det er af hensyn til patienternes vitale interesser:

"Datatilsynet kan umiddelbart henvise dig til at tage kontakt til Sundhedsministeriet med henblik på at få afklaret, om sundhedsministeren har fastsat eller har til hensigt at fastsætte sådanne regler efter § 10, stk. 5."

Efter at have modtaget svaret skriver Niels Obel til Sundhedsministeriet. 

Han får svar i januar 2019. Sundhedsministeriet bekræfter, at forskerne ikke må kontakte patienterne. De skriver, at der i visse tilfælde kan ses bort fra reglerne under henvisning til nødret, men understreger også, at Sundhedsministeriet ikke kan vurdere, om der er grundlag for at anvende nødret.

Om muligheden for at sundhedsministeren benytter § 10, stk. 5, og griber ind, skriver Sundhedsministeriet:

"Bestemmelsen er endnu ikke udmøntet, og der er derfor endnu ikke fastsat regler herom."

Ministeriet oplyser, at bestemmelsen forventes udmøntet 1. januar 2020.

Niels Obel skriver herefter til Sundhedsdatastyrelsen, som henviser til Region Hovedstadens DPO (Data Protection Officer). Her mener man ikke, at forskerne kan kontakte patienterne, når Sundhedsministeriet har slået fast, at det ikke er lovligt. 

I oktober 2019 får Peer Brehm Christensen og Niels Obel foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at holde oplæg om sagen. 

Herefter stiller Jane Heitmann (V) et spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det lykkes ikke Sundhedsministeriet at besvare spørgsmålet inden for den normale frist.

Først 13. januar 2020 kommer der et svar fra Magnus Heunicke. Det bekræftes endnu engang, at forskerne ikke må kontakte patienterne. 

I svaret hedder det:

"Sundheds- og Ældreministeriet tilslutter sig Justitsministeriets bemærkninger og bemærker i den forbindelse, at sundheds- og ældreministeren ikke har mulighed for i konkrete tilfælde at give tilladelse til, at forsøgspersoner kan kontaktes med henblik på videregivelse af informationer, der er fremkommet i forbindelse med statistiske eller videnskabelige undersøgelser."

Ministeren svarer endvidere, at han forventer at sende en bekendtgørelse i høring, der udmønter databeskyttelseslovens § 10, stk. 5.

Adspurgt af Altinget oplyser Sundhedsministeriet, at bekendtgørelsen forventes sendt i høring i løbet af foråret 2020.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Ullum

Adm. direktør, Statens Serum Institut, professor
cand.med. (Københavns Uni. 1994), ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Jane Heitmann

Formand, Krifa og Sclerosehospitalerne, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00