Patienterstatninger sætter rekord

Stadig flere patienter får erstatning, fordi de er kommet til skade på grund af medicin eller af den behandling, de har fået i sundhedsvæsnet.

Patientforsikringens foreløbige tal for sidste år viser, at 2011 bliver et rekordår, både når man ser på antallet af anmeldelser og på regionernes samlede udgift til patientskadeerstatninger.

En opgørelse for årene fra 2006 til 2011 (se linkboks), som Patientforsikringen har lavet for Altinget.dk, viser, at der blev anmeldt 8.374 sager i 2011, og at der i alt blev udbetalt 814 millioner kroner til patienterne.

Udgiften til erstatninger er steget godt 100 millioner i forhold til året før, og siden 2006 er den årlige udgift steget med 98 procent. 

Med årlige udgiftsstigninger på dette område på mellem 14 og 30 procent er udgiften til erstatninger blandt de enkeltposter, der har haft den største procentvise udgiftsvækst i sundhedsvæsnet fra 2008 til 2011. 

Andelen af patienter, som ender med at få udbetalt erstatning, er derimod stabil. Siden 2006 har mellem 30 og 35 procent af ansøgerne hvert år fået tilkendt en erstatning.

Tallene for 2011 er foreløbige. De viste udgifter dækker over erstatninger, som patienter har fået for skader, de har pådraget sig under behandling i sundhedsvæsnet og af medicin. Kilde: Patientforsikringen (se mere i linkboks).

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra SDU betegner stigningen som et finansielt problem for sundhedsvæsnet. 

"Men det er jo en rettighed, som når den udnyttes, koster kassen. I den forstand er det næppe noget, man kan gøre meget ved, med mindre man ændrer lovgivningen," siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener, at det bør undersøges, om stigningen i antallet af erstatninger og anmeldelser skyldes, at hospitalerne laver flere fejl, eller om patienterne er blevet mere opmærksomme på muligheden for at søge erstatning.

Formand for Danske Patienter Lars Engberg ser på udviklingen med stor bekymring, både for de patienter som kommer til skade, men også i forhold til brugen af penge i en sektor, hvor udgifterne presser sig på alle steder.

"Dårlig kvalitet i behandlingerne får store menneskelige konsekvenser. Det betyder også, at der skal udbetales store summer i erstatninger - og at der bruges enorme ressourcer på at behandle patienter, der bliver genindlagt på grund af fejlbehandling. Samlet set er der tale om massive omkostninger, som i stedet kunne være anvendt andre steder i sundhedsvæsnet", siger Lars Engberg.

R: Et dillemma 
Han peger på, at stigningen både kan skyldes flere fejl, og at patienterne er blevet bedre til at søge erstatning.

Han er dog overbevist om, at hovedårsagen skyldes den store øgede produktivitet i sundhedsvæsnet de seneste år, hvor personalet har lavet stadig flere behandlinger, uden at udgifterne er steget tilsvarende.

"Det er en bekymrende udvikling, at sundhedsvæsnet ensidigt fokuserer på at producere en masse uden at sikre, at kvaliteten følger med. Vi skal lære af de fejl, der sker i sundhedsvæsnet. Derfor skal vi bruge de mange data, der indsamles via anmeldelser af patientskader, patientklager og rapportering af utilsigtede hændelser, til at styrke patientsikkerheden," siger Lars Engberg.

Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, kalder udgiftsvæksten for et stort dilemma. Fortsætter væksten som de seneste år, vil regionernes årlige udgifter i 2012 eller 2013 runde en milliard. Penge, som regionerne kunne have brugt på alt fra kræftbehandling til ældre medicinske patienter.

Hun understreger dog, at patienter, der kommer til skade i sundhedsvæsenet, naturligvis skal have erstatning. 

"Men udfordringen er, at uanset hvor stor ertstatningen er, kan den aldrig erstatte livet eller førligheden," siger Camilla Hersom.