Pelle Dragsted: For imperialisten Trump er ingen grænser hellige – heller ikke Grønlands

Trumps angreb på Venezuela havde intet FN-mandat. Ingen kongresgodkendelse. Ingen respekt for international lov. Alligevel kunne Trump stille sig foran pressen og erklære, at USA nu vil "styre Venezuela".

Belejligt nok indbefatter det også kontrollen over verdens største oliereserve. På pressemødet sagde han det uden omsvøb: USA er "in the oil business" og vil nu begynde at handle med den venezuelanske olie, som man med militær magt har tvunget sig adgang til.

Hver gang vi accepterer, at folkeretten gælder nogle steder, men ikke andre, underminerer vi vores egen sikkerhed.

Pelle Dragsted (EL)
Politisk ordfører

Trump fremstår her som imperialist af den helt gamle skole. En type, der ikke længere føler behov for at pakke sine imperiale ambitioner ind i patosfyldte taler om demokrati og menneskerettigheder.

Der var enkelte fraser undervejs: noget om demokrati, noget om narkobekæmpelse, noget om våben. Men det stod i skærende kontrast til hans tidligere erklæringer om, at USA ikke længere skulle være verdens politibetjent. For ikke at glemme det faktum, at han for nylig har benådet Honduras' tidligere præsident, dømt til 45 års fængsel for narkosmugling.

SOON pic.twitter.com/XU6VmZxph3

— Katie Miller (@KatieMiller) January 3, 2026

Ingen grænser er længere hellige

For Trump er det ingen skam at være imperialist. Derfor siger han også det med småt højt. Eller råber det stolt ud: Me want big oil.

Der hersker ingen tvivl om, at Nicolás Maduro er en diktator, der har snydt sig til magten, og undertrykker landets opposition. Men Trumps interesse i Venezuela handler ikke om befolkningen. Den handler om den jord, de står på, som i hans øjne er mættet med sort guld.

Det er den samme logik, der ligger bag hans gentagne trusler mod Grønland. Strategisk beliggenhed. Råstoffer. Militær kontrol.

Det var ellers mod netop denne imperiale logik, at folkeretten blev skabt. Som et værn mod jungleloven, hvor stærke stater uden videre kan æde de mindre. Det er disse begrænsninger på hans militære – og dermed potentielle handelsmagt – som Trump er gået til angreb på.

Og han gør det ikke alene.

Man kan ikke forsvare folkeretten i Ukraine og acceptere dens sammenbrud i Venezuela eller Gaza.

Pelle Dragsted (EL)
Politisk ordfører

I USA's nye sikkerhedsstrategi beskrives det åbent, hvordan USA vil modarbejde EU, støtte såkaldte "patriotiske partier" i Europa og redde kontinentet fra et påstået civilisationsforfald.

Med andre ord: støtte de højreradikale, autoritære og demokratifjendtlige kræfter, der kan svække europæiske demokratier indefra. De samme politiske strømninger, som igen og igen kræver et opgør med internationale konventioner. Det kan lyde som en konspiration. Men det er erklæret politik.

Folkeretten er vores eneste sikkerhed

Institutioner som folkeretten har kun autoritet, så længe der er folkelig opbakning omkring dem. Som Hannah Arendt engang pointerede, er alle vores institutioner materialiserede former for tidligere samtykke. Uden folkelig opbakning til folkeretten findes der ingen folkeret.

Som lille stat er vores sikkerhed ikke militær overlegenhed. Vores sikkerhed er folkeretten og idéen om staters suverænitet. Men den eksisterer kun, så længe vi insisterer på den. Hver gang vi accepterer, at folkeretten gælder nogle steder, men ikke andre, underminerer vi vores egen sikkerhed.

Man kan ikke forsvare folkeretten i Ukraine og acceptere dens sammenbrud i Venezuela eller Gaza. Man kan ikke tale om suverænitet i Østersøen og ignorere den i Caribien. For når princippet først er brudt, er ingen grænse længere hellig.

Folkeretten er ikke et kludetæppe, vi kan trække op omkring os selv. Rives den itu i Gaza eller Venezuela, står Grønland også uden beskyttelse.

Derfor må vi sige klart fra på ethvert brud på folkeretten. Uanset hvem, der begår det. Uanset hvor det begås.