Kommentar af 
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted: Markant rød finanslov uden grøn finansiering

KOMMENTAR: Markant vækst i det offentlige forbrug i den første finanslov fra S og støttepartierne vil give løft i velfærden, som vil kunne mærkes. Der er dog ikke fundet penge til regeringens grønne mål om 70 procents CO2-reduktion, skriver Pelle Dragsted.

Bagsiden af medaljen for en etparti-regering er, at den skal blive enig med alle tre støtte-partier for at kunne lande en aftale, skriver Pelle Dragsted.
Bagsiden af medaljen for en etparti-regering er, at den skal blive enig med alle tre støtte-partier for at kunne lande en aftale, skriver Pelle Dragsted.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så kom den. S-BØF-alliancens første finanslov. Og den korte historie er, at det er en rigtig god finanslovsaftale, som viser, at det faktisk gør en markant forskel, om flertallet i folketinget er rødt eller blåt.

Det mest bemærkelsesværdige ved aftalen er de massive investeringer i vores velfærd. Væksten i det offentlige forbrug kommer i 2020 op over 1,3 procent. Den højeste vækst i mere end ti år. Ja, faktisk er væksten højere end det såkaldt udvidede demografiske træk, som Enhedslisten i mange år har kæmpet for.

Der er med andre ord tale om et reelt løft af vores velfærd – der ikke bare dækker de øgede udgifter til flere ældre og børn, men som reelt forbedret kvaliteten for den enkelte borger. Det er selvfølgelig langtfra nok til at genoprette mange års underfinansiering, men det er et afgørende vendepunkt og et vigtigt første skridt.

Og løftet vil kunne mærkes. I vores sundhedssektor vil der blive ansat flere sygeplejersker. Folkeskolen får et pænt løft med 275 millioner stigende til 800 millioner. Der kommer et stort løft af psykiatrien, der i den grad har brug for midler til sengepladser og personale. Og politiet, som i mange år har været presset, kan også se frem til flere ressourcer.

Fakta
Pelle Dragsted (f. 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Og så afsættes der 500 millioner stigende til 1,6 milliarder i 2025 til flere pædagoger i børnehaverne. Et massivt løft. Det lykkedes desværre ikke at finde den fulde finansiering til reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau. Men der er taget et første vigtigt skridt, som forhåbentlig kan følges op på kommende finanslove, så forældrene kan få den tryghed, som de i tusindvis har demonstreret for.

To store velfærdsområder – ældreområdet og handicapområdet – oplever kun mindre forbedringer. Kommende finanslove bør prioritere de to områder, som også i den grad fortjener at blive løftet efter år med nedskæringer.

Når det gælder regeringsblokkens ambitiøse grønne målsætninger, er det ikke med denne finanslov, at man har fundet pengene til at finansiere målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Pelle Dragsted

Når det gælder regeringsblokkens ambitiøse grønne målsætninger, er det ikke med denne finanslov, at man har fundet pengene til at finansiere målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Der er absolut gode og vigtige elementer. En række fonds-konstruktioner skal ved hjælp af statslig risikodækning aktivere store grønne investeringer fra private investorer på over 25 milliarder kroner. Der afsættes også 200 millioner kroner om året til at opkøbe landbrugsjord og omlægge til skov.

Samlet set er finansloven dog langt fra at finde de mange milliarder, som den grønne omstilling vil koste. Denne opgave er dermed udskudt til den klimahandlingsplan, som skal forhandles i foråret, og som skal anvise de konkrete redskaber og reformer for at opnå klimalovens mål.

Og det er måske ikke så tosset. For der er brug for at tænke nyt og anderledes, når det gælder finansieringen af den grønne omstilling. Under finanslovsforhandlingerne er det nemlig blevet blotlagt, at det nuværende økonomiske rammeværk – budgetloven og de stramme saldokrav – spænder ben for at kunne finansiere den grønne omstilling på en ansvarlig måde uden at skære i velfærden eller øge skatterne unødvendigt.

En anden uløst opgave, som finansloven efterlader, er at genoprette det sociale sikkerhedsnet, som et årti med såkaldte arbejdsmarkedsreformer har klippet store huller i.

Der afsættes som ventet penge til den midlertidige børneydelse til de fattigste. Og der er også fundet penge til at afkorte afklaringen for kontanthjælpsmodtagere og til at afskaffe opholdskravet på dagpengene.

Men de store problemer, som reformerne af førtidspension, kontanthjælp og dagpenge har efterladt, står stadig uløste. Og hvis partierne mener det alvorligt, når de besynger den danske flexicurity-model og den sociale tryghed, så er der et stort oprydningsarbejde forude.

Læs også

Finanslovsforhandlingerne tog længere tid end forventet. Bagsiden af medaljen for en etparti-regering er, at den skal blive enig med alle tre støttepartier for at kunne lande en aftale.

Og forhandlingerne viste igen en hovedmodsætning mellem Enhedslisten og Radikale, som skærpedes i slutfasen af forhandlingerne, hvor Morten Østergaard med delvist held arbejdede for at udvande nogle af de lighedsskabende elementer i aftalen – som for eksempel begrænsningen af den såkaldte aktiesparekonto og genopretningen af arveafgiften for virksomhederne.

Men det lykkedes at komme i mål. Og partierne bag den nye regering kan snart tage juleferie og glæde sig over, at den første hurdle er overstået.

-----

Pelle Dragsted (f. 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling, Aarhus Universitet 2016

0:000:00