Penge til jordemødre møder kritik

FINANSLOV: Finanslovens økonomiske indsprøjtning til landets fødeafdelinger vækker undren hos både Danske Regioner og sundhedsøkonomer, fordi antallet af fødsler er faldet, og antallet af jordemødre er steget.

Foto: Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Er landets fødeafdelinger et rigtigt sted at øge bevillingerne? Det mener man ikke hos Danske Regioner.

I regeringen, Enhedslistens og SF’s finanslovsaftale for 2015 har man ellers besluttet at øge bevillingerne årligt med 35 mio. kr. i 2015, hvilket øges til 75 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Dermed har området fået tilført 260 millioner ekstra i 2018.

”Man kan så godt undre sig lidt over mekanismerne bag finansloven – fx virker det, som om at en hel del folketingspolitikere forleden så DR's dokumentar om travle jordemødre, hvorfor en del af midlerne er målrettet fødeafdelingerne,” siger Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), og fortsætter:

”Men virkeligheden derude er jo, at der siden 2008 er kommet 400 ekstra jordemødre, og fødselstallet samtidig er faldet med 10.000. Derfor var det måske ikke lige det område, der var allermest oplagt at betænke med nye øremærkede midler.”

Positiv over for den samlede aftale
Bent Hansen understreger dog, at han er positiv over for finanslovspartiernes generelle prioriteringer på sundhedsområdet.

”Med finansloven er der både tegnet nogle spændende perspektiver for sundhedsområdet i den kommende tid, og der er fundet lidt ekstra midler til at føre tankerne ud i virkeligheden. Det byder vi selvfølgelig velkommen,” siger Bent Hansen.

I alt er regeringen og de to støttepartier enige om, at sundhedsområdet skal løftes med 6,5 milliarder kroner de næste fire år. Beløbet fremkommer, hvis man akkumulerer udgiften til initiativerne i finanslovsaftalens sundhedsdel, som blev lagt fast 11. november.

LÆS: OVERBLIK OVER SUNDHEDSAFTALE

Skeptiske sundhedsøkonomer
Spørger man to af landets fremtrædende sundhedsøkonomer, professor Jakob Kjellberg fra KORA og professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU, ville de heller ikke have udpeget landets fødegange som områder, der er blandt de mest trængende.

”10.000 færre fødsler er et voldsomt fald på omring 14 procent. Og når antallet af jordemødre samtidig har været stigende, så er det lidt svært at se, hvorfor området har haft et særligt behov for flere ressourcer. Også når man sammenligner med andre områder,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Jakob Kjellberg erklærer sig helt enig med Kjeld Møller Pedersen.

”Det havde nok ikke stået i toppen af listen, hvis jeg var blevet spurgt. Vi ser ikke mange problemer på dette område. Samtidig så har området fået tilført ressourcer,” siger Jakob Kjellberg. Han understreger dog, at pengene ikke er spildt.

”Pengene kan være med til at sikre mere ro og kontinuitet på fødegangene. Og måske det kan forhindre nogle komplikationer. Det er svært at udpege et sundhedsområde, hvor man ikke kan forbedre behandlingen og måske redde liv, hvis man øger bevillingerne,” siger Jakob Kjellberg.

DR-2 dokumentaren, som Bent Hansen henviser til, blev sendt for et par uger siden. Dokumentaren tog udgangspunkt i konkrete sager med fødsler, som gik galt, og mere generelt om forholdene på landets og især Region Hovedstadens fødeafdelinger. Budskabet fra de medvirkende jordemødre og eksperter var, at presset på fødegangene er så stort, at det er til fare for de fødende og børnene.

EL: Der er brug for pengene 
Kravet om flere penge til landets fødeafsnit i finanslovsforhandlingerne kom fra Enhedslisten. Partiets sundhedsordfører, Stine Brix, afviser kritikken.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort behov for flere ressourcer på området. På Hvidovre Hospital har man eksempelvis lige meddelt, at der nu er stuer, hvor én jordemoder skal overvåge tre kvinder, som er en i den tidlige fase af den aktive fødsel. Det er stik mod anbefalingerne, samtidig viser arbejdsmiljøundersøgelserne i Region Hovedstaden, at det er hos jordemødrene, hvor der er mest stress,” siger Stine Brix.

Hun mener ikke, at det bratte fald i fødsler og flere jordemødre har hjulpet på travlheden på fødeafdelingerne.

”For nok er antallet af fødsler faldet. Men der er samtidig skåret ned på det andet personale på afdelingerne. Jordemødrene må nu også udføre andre opgaver så som at dele mad ud og klargøre stuer. Langt flere fødsler igangsættes, hvilket kræver, at jordmoderen følger den fødende langt mere intensivt. Så måske der er flere jordemødre, men i praksis er der mindre tid til at hjælpe de fødende kvinder og nyfødte børn,” siger Stine Brix.

Det er jo regionerne, der driver sygehusenes fødeafdelinger. Er Bent Hansen bevidst blind over for problemerne, siden han kritiserer, at der målrettes penge til området?

”Jeg tror mere, at man skal se det, som om at der faktisk er mange områder, hvor der er brug for flere penge. Og står det til os, så er vi jo heller ikke færdige med at styrke sundhedsvæsnet,” siger Stine Brix.    

EL: Dokumentar gjorde ikke udslaget
Hun afviser, at en enkelt DR-dokumentar skulle have fået partiet til at kræve penge til området.

”Enhedslisten har i flere år kæmpet for penge til dette område. Det var en af de første sager, jeg arbejdede med, da jeg blev sundhedsordfører. Problemerne med travlhed på fødeafdelingerne var også i medierne i foråret,” siger Stine Brix, der synes at kritikerne skulle tage i praktik på landets fødeafdelinger.

Hun støttes af formanden for Jordemoderforeningen, der har skrevet et indlæg, hvor hun forklarer, hvorfor hun mener, at pengene falder på et meget tørt sted. Læs det her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00