Pensionsforhandlinger fortsætter først torsdag: Det forhandler de om

En aftale tirsdag om tidlig tilbagetrækning har været i høj kurs på den politiske rygtebørs siden slutningen af sidste uge. Men nu tyder alt på, at Socialdemokratiet får lov at fejre 1. maj i fred uden at skulle forholde sig til en pensionsaftale, som de ikke er en del af.

Forhandlingerne fortsætter først torsdag, hvor regeringen vil forsøge at sætte punktum for en aftale med Radikale og Dansk Folkeparti.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet, som begrunder tidspunktet for mødet med "kalenderlogistik".

Pensionsaftalen er sidste punkt på regeringens dagsorden, før valget kan udskrives. Det kommer dermed tidligst til at ske i slutningen af ugen, hvis ikke statsministeren vælger at trække den endnu længere frem mod den ultimative deadline, som er 27. maj − hvilket vil være dagen efter europaparlamentsvalget 26. maj.

Aftale bliver uden S
Tidlig tilbagetrækning for nedslidte har ligget øverst på den politiske dagsorden siden januar, hvor Socialdemokratiet lancerede deres forslag om differentieret pensionsalder. Som reaktion valgte regeringen at indlede forhandlinger om bedre mulighed for tidlig tilbagetrækning.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale deltog fra starten i forhandlingerne, som konkret kom til at handle om lempelser af den eksisterende ordning for seniorførtidspension.

Før påske blev socialdemokraterne smidt ud af forhandlingerne, ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fordi de trods gentagne opfordringer ikke ville konkretisere, hvem der skal have mulighed for at gå tidligere på pension, og hvem der ikke skal.

Læs mere: Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger

Socialdemokarterne forlod dog forhandlingerne under højlydt protest, fordi de ifølge dem selv var klar til først at lave en aftale om forbedring af seniorførtidspensionen for så at gemme ambitionen om differentieret pensionsalder til efter et valg, hvis Mette Frederiksen indtager Statsministeriet.

Arbejdsevne på 12 timer om ugen giver adgang
Regeringen har siden forhandlet videre med Radikale og DF om en endnu unavngiven ordning, som skal erstattet seniorførtidspensionen.

Ifølge Altingets oplysninger anes der nu konturerne af en aftale, hvor nedslidte med en maksimal arbejdsevne på 12 timer om ugen kan trække sig tilbage seks år før den officielle pensionsalder.

En langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år vil også blive vægtet som kriterie.

Mens socialdemokraterne ønsker en ret til tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier, vil man skulle visiteres til den nye seniorpension af en læge, hvis forankring i systemet der endnu hersker en del tvivl om.

Tilbage står spørgsmålene, hvor mange det vil hjælpe, hvad det skal koste, og hvor pengene kommer fra?

Det bliver vi formentlig klogere på på torsdag, hvor partierne ventes at kunne lande en aftale.

Tumult om Velfærdsforliget
I baggrunden for de højspændte forhandlinger rejser der sig et endnu større spørgsmål. Kan Socialdemokraterne gennemføre deres forslag om differentieret pensionalder uden først at opsige Velfærdsforliget fra 2006, som er den politiske aftale, som regulerer den gradvis optrapning af pensionsalderen, som starter i år med en stigning fra 65 år til 65,5 år?

Nej, siger samtlige partier i Folketinget, på nær socialdemokraterne selv, som de facto betragter forliget som opsagt på grund af opgøret med efterlønnen.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale er dog enige om, at forliget skal opsiges på denne side af valget, hvis Mette Frederiksen skal kunne gennemføre forslaget om differentieret pensionsalder i næste valgperiode.

I søndagens Berlingske satte Løkke dog selv døren på klem for en justering af Velfærdsforliget fra 2040, hvor pensionsalderen rammer 70 år − enten i form af en lavere stigningstakst eller en mulighed for tidligere tilbagetrækning med en lavere pensionsydelse. 

Kommission kan spænde ben
Ud over den grundlæggende uenighed i fortolkningen af de politiske spilleregler kan den kommende aftale om seniorpension også i sig selv lægge snubletråd ud for socialdemokraternes store valgsatsning.

Ifølge Dansk Folkeparti ligger der nemlig også en kommission på forhandlingsbordet, som skal undersøge mulighederne for at indføre differentieret pensionsalder. 

Selv om socialdemokraterne ikke er med i en aftale, kan det altså ende med en kommission, som skal granske deres forslag, og som først får deadline ved udgangen af den kommende valgperiode.

Vinder Mette Frederiksen valget, vil hun derfor være tvunget til at nedlægge eller ignorere en kommission. Det samme skete med Løkkes solo-Venstre-regering, som i 2015 nedlagde den pensionskommission, som SR-regeringen havde nedsat året før, fordi også han havde travlt med en gennemføre en reform af pensionssystemet, som dog alligevel kom til at vente på sig.

En kommission vil dermed ikke i sig selv sabotere socialdemokraternes planer, men vil være at betragte som et irriterende benspænd.

Ét er sikkert. Slutspillet om tidlig tilbagetrækning kører lige nu i højeste gear, og resultatet vil få afgørende betydning for partiernes positionering ved det kommende folketingsvalg.

Det indtil videre 12. forhandlingsmøde om tidlig tilbagetrækning starter torsdag klokken 12 i Beskæftigelsesministeriet.