Om  
Per Mikael Jensen

Per Mikael Jensen bliver public affairs-ansvarlig for atomkraft-startup

Tidligere formand og direktør for Altinget/Mandag Morgen, Per Mikael Jensen, skal fremover arbejde med “4. generations atomkraft”, oplyser han.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Per Mikael Jensen skal være Head of External Affairs for den danske startup-virksomhed Seaborg. Med andre ord får han ansvar for lobby, PR og forholdet til medierne.

Virksomheden udvikler en reaktor lavet af flydende salt, som ifølge virksomheden hverken kan nedsmelte eller eksplodere. Man forventer at have en prototype klar i 2026 efter at have fået flere hundrede millioner i investor-støtte. Blandt investorerne er Bestseller-direktør Anders Holch Povlsens Heartland.

"Det er en kolossalt spændende, ung virksomhed med knapt 100 ansatte. Energien er fri for CO2, der ikke kan bruges i våben, ikke kan nedsmelte men til gengæld kan man anvende eksisterende atom-affald som brændstof," siger Per Mikael Jensen om sit engagement i sit nye virke.

På LinkedIn tilføjer han: "Jeg har længe været fascineret af selskabet, som - hvis og når vi lykkes - kan forandre kolossalt meget i den verden, vi kender. Det kan blive den energiform, der i store dele af verden for alvor gør os uafhængige af fossile brændstoffer. Derudover bliver det ekstremt spændende at arbejde i en virksomhed, hvor der skabes værdier og løsninger, som er baseret på dyb viden, forskning og innovation."

Den journalistuddannede erhvervsprofil har senest været formand og direktør for Altinget/Mandag Morgen (Alrow Media). Han har tidligere været øverste direktør for TV 2 og de globale gratisaviser under Metro International samt formand for Den Danske Publicistklub.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Mikael Jensen

Kommunikations- og PA-chef, Seaborg
Journalist (DJH 1989)

0:000:00