Per Stig Møller: Martin Breum leverer hidtil bedste bog om Grønlands løsrivelse

ANMELDELSE: Martin Breums nye reportagebog om Grønlands løsrivelse fra Danmark er den hidtil bedste indføring i alle de problemer og dilemmaer, vi i fællesskab står overfor, skriver Per Stig Møller.

Altingets vurdering: 4/6

Per Stig MøllerAf Per Stig Møller
Fhv. udenrigsminister og fhv. formand for Konservative

Grønland skal vælge et nyt Landsting i april. Et emne for valgkampen er, hvor hurtigt det skal gå med løsrivelsen fra Danmark. Og hvordan skal relationen bagefter være mellem Grønland og Danmark?

Disse spørgsmål behandles i Martin Breums bog, Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker. Bogen er en reportagerejse, hvorunder Martin Breum kommer rundt til mange af de væsentligste, grønlandske og danske aktører for at høre deres meninger om nutiden og fremtiden, men også om fortiden.

Den spiller tydeligvis en stor rolle for grønlænderne, omend den unge, succesfulde forfatter Niviaq Korneliussen ikke gider høre mere om ”det postkoloniale shit”. Hun synes, man må komme videre og erkende, at grønlændere og danskere er vævet ind i hinanden og har en fælles historie. Men, medgiver hun, det synspunkt står hun ret alene med. Hun ville foretrække, at man koncentrerede sig om at løse ikke mindst de sociale problemer.

Danmark har gjort alt, hvad det kan
Den koloniale fortid spiller altså en væsentlig rolle, selv om Danmark længe har gjort alt, hvad det kan, for at imødekomme grønlændernes ønsker. De fik Hjemmestyre, da de ønskede det. De fik selvstyre, da de ønskede det. De fik undergrunden, når de ville have den. Og selvom Breum forbigår det, fik de medindflydelse på udenrigspolitikken i 2003, da de ønskede det, og var med til at sætte deres navn under Igaliko-aftalen med USA i 2004, hvormed de samtidig fik det årelange ønske om en ændring og supplering af forsvarsaftalen med USA opfyldt. Og sammen indkaldte den grønlandske og danske regering til Ilulissat-konferencen.

Men der er stadig cirka 30 områder, som Selvstyret ikke har hjemtaget, hvilket det kan, når det vil. Alt sammen burde det få lagt fortiden til ro, så vi kan koncentrere os om en fælles fremtid.

Imidlertid lagde Helle Thorning-Schmidts regering brænde på bålet, da den klokkede i aftalen om serviceringen af Thulebasen, så servicekontrakten gik fra grønlandske til amerikanske hænder med store tab af kroner og arbejdspladser for Grønland til følge. Dengang måtte vi kalde den daværende udenrigsminister til alvorlige samråd i Grønlandsudvalget, før vi fik ham til at forsøge at lappe på skaderne, men da var det for sent. Regeringens ganske unødvendige imødekommelse af USA på bekostning af Grønland nedbrød i høj grad den tillid, der ellers var opbygget. Folketingets indsats i den forbindelse er ganske forbigået Breums opmærksomhed.

Ingen plan B
Så meget desto mere opmærksom er han på fremtiden. Han konstaterer, at regeringen ikke har en plan B for det tilfælde, at Grønland vælger suveræniteten. Den vil ikke tænke ud over rigsfællesskabet. Det er da også dette, den skal forsvare.

Til gengæld tænker flere af Breums samtalepartnere over en mulig fælles fremtid i form af free association svarende til den mellem Cookøerne og New Zealand eller mellem Marshall Øerne og USA.

Den har færøske politikere også været inde på. Der tales om en føderation i stedet for et rigsfællesskab, men en sådan er vi allerede blevet, bemærker Uffe Østergaard. Der tales om et vidtgående aftalekompleks mellem Grønland og Danmark bagefter. I forbifarten nævnes en nordatlantisk alliance mellem Island, Færøerne og Grønland, men man kan jo også bare stå alene og satse på milliardindtægter fra råstofferne, turismen og nye handelspartnere kombineret med en radikal omlægning af det grønlandske samfund.

Hvordan dette nye Grønland skal se ud, diskuterer hele Grønland nu og i de kommende tre år, som er afsat til at udforme en forfatning for Grønland. Arbejdet foregår uden skelen til Grundloven, men vi kan komme i den situation, at den grønlandske forfatning ikke kan rummes indenfor kongerigets Grundlov. Derfor kan Danmark blive nødt til at underkende den, men det vil blot føre til Grønlands udmeldelse af rigsfællesskabet, med mindre Danmark skriver Grundloven om, men det er en langsommelig og meget usikker proces.

Hvordan Danmark måtte stille sig til den tid, er alle de danske politikere tavse om i denne bog, og det er selvfølgelig også det klogeste. De danske politikere ønsker at bevare Rigsfællesskabet, som det er. Derfor lovede Lars Løkke Rasmussen Grønland at bruge 150 millioner kroner til at rydde op efter USA`s skader på det grønlandske miljø. At han derved indirekte hjalp landsstyreformand Kim Kielsen i magtkampen med den tidligere udenrigsrepræsentant Vittus Qujaukitsoq er en anden historie. Den magtkamp vandt Kielsen, og dermed vandt også hans realistiske linje med at give sig tid og gøre sig klar, før man melder sig ud. Men kampen for et hurtigt brud med Danmark fortsætter.

Ny linje med Mette Frederiksen?
Den danske politiker, som Martin Breum har kastet sin kærlighed på, er Mette Frederiksen. På grund af hendes private besøg på Grønland og hendes venskab med Kielsen, mener Breum at spore en helt ny, dansk tilgang til uafhængighedsspørgsmålet. Det er der bare ikke spor af belæg for, når man læser, hvad hun siger til Breum. Hun udtaler sig lige så kærligt om Grønland og vores historie som alle andre politikere og er lige så forsigtig med at tale om Grønlands fremtid som alle andre, danske politikere.

Bogen kommer naturligvis grundigt ind på, om Grønland reelt kan bevare og forsvare sin suverænitet, når det står alene. Vil det kunne navigere frit mellem alle stormagterne, som alle har vist stigende interesse for Arktis? Vil et uafhængigt Grønland udløse et great game om Grønland mellem USA, Rusland, Kina?

Her håbes der på USA og regnes med NATO. Men hvad så med olien og mineralerne, uranen og de sjældne jordarter? Kan Grønland i så fald reelt sælge den slags til hvem, det vil? Uanset de skiftende meldinger på disse spørgsmål, er det klogeste, der er blevet sagt i den forbindelse, hvad landsfaderen Jonathan Motzfeldt engang betroede mig: ”Vi får ikke lov at sidde alene på indlandsisen”.

Breums bog er den hidtil bedste indføring i alle de problemer, vi i fællesskab står over for, og den bedste beskrivelse af de dilemmaer, muligheder og vanskeligheder, der rejser sig foran os.

Martin Breum: ”Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker”. 252 sider. Gyldendal

Forrige artikel Anmeldelse: Ny bog om universiteterne er fyldt med tvivlsomme postulater og grelle misforståelser Anmeldelse: Ny bog om universiteterne er fyldt med tvivlsomme postulater og grelle misforståelser Næste artikel Hans Rosling i ny bog: Verden er et meget bedre sted, end vi tror Hans Rosling i ny bog: Verden er et meget bedre sted, end vi tror
Sommerpodcast: Liberalisme i Danmark

Sommerpodcast: Liberalisme i Danmark

AJOUR: Såvel Venstre, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance henviser til liberalismen, som deres ideologi. Alligevel er partierne uenige og forskellige. Hvad handler det om?