Podcast: Lækkede regeringsnotater varsler nybrud i socialpolitikken

AJOUR: Satspuljen er blevet afskaffet, og pengene fra den reserve, der erstatter den, kan fremover blive fordelt ved hjælp af 90 mandater, hvilket ikke har været kutyme tidligere. Altinget Ajour ser nærmere på tiden efter satspuljen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Det har været normen, at socialordførerne fra hvert parti bag satspuljeforliget én gang om året i ministeriet har kunnet præsentere, hvilke projekter de har valgt at tildele penge til fra puljen i den her omgang.

Men sådan behøver fremtiden ikke at se ud, efter at satspuljen er blevet fortid.

Nu viser lækkede regeringsnotater i stedet, at der kun er brug for 90 mandater for at fordele pengene fra den reserve, der har erstattet satspuljen.

I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på, hvad forskellen egentlig er på satspuljen og den reserve, der erstatter den, hvad den nye metode betyder, og hvilke projekter der kan miste deres bevillinger, hvis regeringen får opbakning til deres planer.

Gæsterne i studiet er socialredaktør Simon Lessel og journalist på Altingets civilsamfundsportal Rasmus Løppenthin, der har dækket de sager den seneste tid.

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00