Politiaftalen henter millioner fra SU til udlændinge, men EU kan stå i vejen

FINANSIERING: Med den nye politiaftale vil et bredt politisk flertal tage 83 millioner fra stigende udgifter til udenlandske studerendes SU og bruge dem på politiet i stedet. Men det kan man ikke nødvendigvis, for det kan føre til forskelsbehandling.

Ny aftale for politiet skal blandt andet finansieres med 83 millioner, der skal spares på SU til EU-studerende. Det kan kræve et opgør med EU-Kommissionen eller EU-Domstolen.<br>
Ny aftale for politiet skal blandt andet finansieres med 83 millioner, der skal spares på SU til EU-studerende. Det kan kræve et opgør med EU-Kommissionen eller EU-Domstolen.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Med den aftale om politiet, som regeringen landede tirsdag med et bredt flertal i Folketinget, får politiet og anklagemyndigheden 2,5 milliarder ekstra over de kommende år.

Men en del af pengene kommer fra en besparelse, som kan blive svær at gennemføre i praksis.

Parterne vil nemlig hente 83 millioner kroner ved at nedsætte udgifterne til den SU, udenlandske studerende har ret til at modtage, når de ifølge EU-retten opnår status af vandrende arbejdstagere. 

Det gør man, hvis man arbejder mindst 10-12 timer om ugen i en længere periode, og den ret benytter en større og større andel af de internationale studerende sig af.

Fakta
Politiaftalen 2020
Politiaftalen er indgået mellem Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Partierne har givet håndslag på at skaffe 450 nye betjente på landets politistationer frem mod udgangen af 2023, ligesom der skal oprettes 20 såkaldte 'nærpolitistationer’.

Der skal indføres en 'politigaranti' for kriminalitet, der påvirker borgernes tryghedsfølelse. Det gælder eksempelvis i sager om indbrud i private hjem, vold og voldtægt.

Aftalen kommer til at betyde, at politiet og anklagemyndigheden bliver finansieret med knap 2,5 milliarder ekstra over de kommende år. Heraf forventes det, at 83 millioner kan hentes ved besparelser på SU til vandrende arbejdstagere.

Kilde: Justitsministeriet

Partierne bag SU-forliget har derfor tidligere forpligtet sig til at sænke udgifterne til netop SU til udenlandske studerende. Og nu vælger partierne bag politiaftalen altså at bruge den planlagte besparelse på politiet.

EU-Domstolen på nakken
Udfordringen er bare, at regeringen risikerer at få EU-Kommissionen eller EU-Domstolen på nakken, hvis den indfører en forskelsbehandling mellem danske studerende og udenlandske, som har opnået status af vandrende arbejdstagere.

Det går nemlig imod EU-retten at lave den slags diskrimination, har Dorthe Sindbjerg Martinsen tidligere forklaret til Altinget. Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som blandt andet forsker i EU's påvirkning på national velfærdspolitik og i forholdet mellem EU-retten og politik.

Må overbevise kommission og domstol
Man kan dog godt få lov, det kræver bare, at man tager sagen op med EU-Kommissionen og EU-Domstolen - og får dem overbevist om, at det er nødvendigt at lave den forskelsbehandling:

"Spørgsmålet er, om man kan få EU-Kommissionens og EU-Domstolens forståelse for de restriktioner, man vil indføre, og om de restriktioner vil blive set som proportionale. Og vi har ingen stor tradition for i Danmark at afprøve, hvor grænserne går mellem EU-ret og nationale hensyn indenfor det velfærdspolitiske område," sagde Dorte Sindbjerg Martinsen i november i år.

Vil finde løsning bagefter
Altinget har spurgt et af partierne bag aftalen, SF, hvordan de vil sikre, at der rent faktisk bliver flyttet penge fra SU til udenlandske studerende til politiaftalen. Svaret fra uddannelsesordfører Astrid Carøe er, at det vil man nu finde en løsning på i kredsen bag SU-forliget.

Med aftalen om at bruge besparelsen på politiet har regeringen og partierne bag SU-forliget altså hånden endnu tættere på kogepladen end før.

I den fulde version af artiklen på Altinget Forskning kan du blandt andet læse, hvorfor parterne pludselig måtte ty til denne løsning for at finde de sidste millioner til politiaftalen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorte Sindbjerg Martinsen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
msc (London School of Economics 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999), ph.d. (Firenze 2004), dr.scient.pol. (2015)

0:000:00